Gladsaxes nye kommunaldirektør Ulrich Schmidt-Hansen synes bare, at en kommune er verdens mest meningsfulde sted at arbejde. Og som ny kommunaldirektør vil han arbejde for, at Gladsaxes mange visioner skal kunne mærkes ude hos borgerne og virksomhederne.
Ny kommunaldirektør Ulrich Schmidt-Hansen. Foto: Laila Versemann.
Af Ulla Baden
Når Ulrich Schmidt-Hansen fra i dag indtager kommunaldirektørstolen på Gladsaxe Rådhus, er han godt klædt på til opgaven. Udover at han de seneste to år har været direktør i Social- og Sundhedsforvaltningen her i Gladsaxe, har han også en fortid som direktør i henholdsvis Holbæk og Herlev kommuner med ansvar for både ældre, sundhed, handicap, beskæftigelse, borgerservice, skole, børn og familie. Derudover har han en fortid i henholdsvis Finansministeriet, Københavns Universitet og Økonomi- og Erhvervsministeriet.
- En kommune er bare verdens mest meningsfulde organisation. Der findes ikke nogen anden organisation, der berører så mange mennesker på så mange vigtige områder i løbet af et helt liv. Det er lige fra, at jeg som gladsaxeborger afleverer mine søde unger – det vigtigste i mit liv - i vuggestuen til en kommunal medarbejder, som jeg er tryg ved, kan passe rigtig godt på dem, til mine forældre måske skal bo i plejebolig, og jeg kan være sikker på, at der er nogle kommunale medarbejdere, der er søde og omsorgsfulde i den sidste tid af deres liv. Det er unikt at være et sted, hvor opgaverne er så vigtige. Og vi skal både som medarbejdere og ledere huske hinanden på, hvor fantastisk det egentlig er at være en del af lige præcis en kommune.
Og så er Gladsaxe en særlig kommune. Udover at have super dygtige medarbejdere og ledere, og ambitiøse og dygtige politikere, så har vi også rigtig gode rammevilkår. Det gør, at vi har mulighed for at løse den kommunale opgave endnu bedre og endnu mere ambitiøst end så mange andre kommuner. Derfor skal vi også turde være helt oppe på den store klinge og tale verdensmål. Vi skal stille det krav til os selv, at det vi gør lokalt i Gladsaxe, det skal være med til at gøre en forskel globalt. Vi vil simpelthen gerne være med til at skubbe verden et bedre sted hen. Jeg tror faktisk, at det netop er derfor, at verdensmålene er så stærke og medarbejderne har taget dem så godt til sig: Fordi vi alle gerne vil være med til at gøre verden til et bedre sted at være. Og vi skal samtidig hele tiden holde fast i, at verdensmålene skal kunne skabe værdi i mødet mellem borgere, virksomheder og medarbejdere. Det er det, vi bakser med her i Gladsaxe og det synes jeg er fedt at være en del af.
Vi skal vise vejen for andre kommuner i Danmark
For Ulrich er det vigtigt at insistere på, at vi i Gladsaxe har en forpligtelse til at være fremme i skoene og vise vejen for andre kommuner i Danmark.
- Jeg kommer jo med nogle øjne fra andre kommuner. Og der er ved gud forskel på at drive kommune i Holbæk, der var tæt på at blive sat under administration, og så at gøre det i Gladsaxe. Det betyder ikke, at det vi lavede i Holbæk, var dårligt. Jeg synes egentlig, at vi gjorde det rigtig godt. Vi har bare meget bedre muligheder i Gladsaxe. Samtidig har vi mulighed for at investere efter både at have en økonomisk, en social og klimamæssig bundlinje. I Holbæk var der kun én bundlinje, og det var den økonomiske. Det begrænser jo mulighederne for at gøre tingene på nye måder. Derfor skal vi også turde gå nye veje i Gladsaxe og sætte nye ting i gang. Det gør vi også, når vi bygger nye svanemærkede og CO2-neutrale børnehuse, når vi gentænker hele måden at bygge botilbud på til vores borgere med handicap på Kellersvej og når vi investerer penge i Tidlig Indsats for at sikre, at den sociale arv ikke bliver så tung. Og så er der et supergodt projekt som Social Balance, hvor vi arbejder for at skabe lige muligheder for at få et godt liv, hvad enten du er født i Værebro, Høje Gladsaxe eller Regattakvarteret.
Vi kan selvfølgelig ikke gøre alt som kommune. Men vi kan gøre rigtig meget med de rammevilkår, vi som kommunale medarbejdere er med til at skabe. Og her har vi nogle særlige muligheder i Gladsaxe. Det vil jeg gerne have, at vi hele tiden husker på og føler os forpligtet af. For man vænner sig hurtigt til, at sådan er det bare, og at sådan er det nok også i alle de 98 andre kommuner. Og der er jeg bare nødt til at sige: Nej, det er det ikke, griner Ulrich.
Potentiale i at arbejde på tværs
Ulrich tror på, at der er et potentiale i at blive bedre til at arbejde på tværs i organisationen.
- Det er en diskussion, som vi har haft i flere år. Og hvis vi skal lykkes med det, så skal vi starte i direktørkredsen. Vi skal sikre, at vi som direktørkreds ikke bare skubber kompleksiteten ned i organisationen, fordi vi ikke selv evner at træffe de svære beslutninger. Det ved jeg, at der er nogen, der har oplevet, og det må ikke ske. For mig er det vigtigt, at vi som direktørkreds tager på os, at vi skal kunne løse de svære ting sammen og lave de nødvendige kompromisser. For nogle gange er der bare forskellige faglige vinkler på konkrete problemstillinger, som er helt reelle. Hvordan håndterer man for eksempel en familie i Tidlig Indsats, som er ved at tilte. Skal vi fokusere på børnene, eller skal vi hellere fokusere på, at de voksne får et arbejde, så de kan blive gode rollemodeller? Her er det dygtige fagmedarbejdere, som ser på den samme familie, men som på grund af deres forskellige fagligheder ser noget forskelligt. Jeg synes, det er en styrke, at vi har stærke fagligheder, fordi vi derved får et mere komplet billede af opgaven. Men vores opgave er så at finde de gode, fælles kompromisser og blive enige som organisation om, at så er det sådan, vi gør med den her familie. Det er noget, som er vigtigt, at vi arbejder med, både som ledere og direktørkreds. For det skal jo ikke ligge den familie til last, at vi som kommune er organiseret, som vi er.
Vi er fælles om sejre og nederlag
- Vi er én kommune, og vi er alle sammen i samme båd. Jeg synes, at vi rykker os i den rigtige retning, men vi kan godt gøre det endnu bedre. Og det starter med, at vi i direktørkredsen anerkender, at vi er fælles om både sejre og nederlag. Derfor mener jeg også, at vi er forpligtet til at blande os hos hinanden, hvis man synes, noget ser mærkeligt ud, frem for at man som forvaltning lukker sig om sig selv. For det er netop det, der kan være en udfordring i en kommune som vores. Vi må aldrig tænke i siloer. Derfor skal vores ledere rundt om i organisationen turde være nysgerrige. For det er altid godt, når der kommer nogle friske øjne. Der er også nogle steder i organisationen, hvor vi er meget pæne, så vi ikke får udfordret hinanden. Men hvis ikke vi tør udfordre hinanden, så får vi heller ikke skabt nogen udvikling. Og det er ikke hensigtsmæssigt. Vi gør det supergodt i Gladsaxe. Men derfor kan det da godt være, at vi kan lære noget af de andre kommuner også. Jeg kan jo se, med min erfaring fra andre kommuner, at man for eksempel også godt kan drive en ældrepleje eller skole på andre måder, end vi gør i Gladsaxe. Så det at være nysgerrige og udfordre hinanden, det er noget, vi skal arbejde med og det vil jeg gerne understøtte.
Tillidsfuld og dialogsøgende midtbanespiller
Som leder beskriver Ulrich sig selv som et grundlæggende tillidsfuldt menneske, der tror på, at langt de fleste gør det så godt, de kan.
- Hvis man spørger ledere og medarbejdere i Social og Sundhedsforvaltningen, tror jeg de vil sige, at jeg har vist tillid til deres dømmekraft. Jeg er meget optaget af dialog og af, at vi løbende har sparring og får talt sammen. Jeg tror, at hvis jeg skal beskrive mig selv som topleder – og her tillader jeg mig at bruge et billede fra fodbolden - så er jeg nok anføreren på midtbanen. Jeg er ikke ham, der altid vil stå forrest og score alle målene. Jeg er heller ikke sådan en, der helst vil stå nede i forsvaret og kontrollere alting. Jeg vil være en del af spillet – dvs. være med i drøftelserne og diskussionerne. Og for mig handler det ikke om kontrol, men om, at vi hele tiden er i dialog om, hvordan det går, og hvad vi bøvler med lige nu.
Jeg sætter i det hele taget meget pris på en åben diskussion og ordentlige beslutningsprocesser, hvor alle stemmer bliver hørt. Så er det så mit ansvar som kommunaldirektør sammen med direktørerne at få enderne til at mødes og finde et kompromis, som vi kan blive enige om. Og så kan det godt være, at vi ikke alle sammen helt fik det, vi havde håbet. Men når først vi har truffet en fælles beslutning, så forventer jeg, at vi alle sammen står bag den, også når vi forlader rummet. Hvis der er noget, som jeg har svært ved at acceptere, så er det illoyalitet i forhold til fælles beslutninger. Her forventer jeg, at vi alle spiller på samme hold. For selvom man som fagdirektører har ansvar for en fagforvaltning, så har vi som direktører også en forpligtelse til at frigøre os fra vores forvaltninger og bakke op om de beslutninger, der samlet set er til kommunens bedste, og så bagefter føre dem loyalt ud i livet.
Tid til forankring af de mange visioner
Ulrich tror på, at hver tid kræver sin kommunaldirektør. Og lige nu er er behov for sådan en som ham, der kan forankre nogle af de mange ambitiøse visioner, strategier og planer, der er vedtaget de senere år, så de kan mærkes i driften og helt ude hos borgerne og virksomhederne.
- Jeg vil arbejde for, at vi fortsat er en veldrevet kommune med fagligt dygtige medarbejdere og med borgere, der generelt er glade for den service, de får. Vi har mange visioner og bolde i luften, og det er vigtigt, at vi også får dem omsat til handling. Ellers skaber de ikke nogen reel værdi for vores borgere og virksomheder. Samtidig er det vigtigt, at driften fortsat kører godt. For hvis borgeren ikke oplever god service i det daglige møde med os, så hjælper strategierne ikke noget. Heldigvis oplever jeg, at alle – både medarbejdere og ledere – er meget optaget af, at driften kører godt. Så også her står vi et godt sted i Gladsaxe.
Fuld fart på byudviklingen i Gladsaxe
Gladsaxe er i en rivende udvikling. Det er attraktivt at bo og drive virksomhed i vores kommune. Og det er der mange, som har fået øje på. Derfor er der også pres på udviklingen af vores by.
- Jeg tror, at jeg kommer til at lægge rigtig meget energi i udviklingen af vores by. Gladsaxe er et super attraktivt sted. Folk vil gerne bo her og vi har en letbane på vej, som skaber masser af byudvikling. For mig er det vigtigt, at den byudvikling foregår i en proces, som er forankret på en god måde og i et tempo, så Byrådet har mulighed for at sætte retning og tage ejerskab. Politisk ejerskab er nemlig afgørende for, at byudviklingen også bliver godt forankret hos borgerne. Lige nu går det stærkt. Mange developere vil gerne bygge i Gladsaxe, og vi skal passe på, at det ikke løber fra os. Kigger vi rundt i kommunen, så er der steder, hvor det er gået for stærkt. Det skal vi lære af. Det er også derfor vi nu har nedsat et Bystrategisk Råd og ansat en stadsarkitekt. Stadsarkitekten kommer med et blik udefra og stor viden om byudvikling. Det skal hjælpe os med at håndtere en udvikling, som går væsentligt hurtigere, end det vi har været vant til de sidste mange år.
Fra Aarhusdreng til Gladsaxeborger
Når Ulrich fortæller, hører man tydeligt tonerne fra Aarhus, hvor han blev født for 45 år siden. I dag bor han i Søborg sammen med sin kone Laura og deres to børn Christian på 16 år og Cecilie på 13 år.
- Ja, jeg er jeg gammel Aarhus-dreng. Så jeg har holdt med AGF - ”de hviie” – siden midtfirserne. Og det at holde med AGF, det har givet en vis mental robusthed i at håndtere skuffelser, fordi man gang på gang har troet på, at det ville blive bedre. Og det gjorde det ikke… Selvom det lige nu går så godt, at man næsten kan begynde at tro på det.
- Nu er jeg så Gladsaxeborger og har boet her siden 2005. Det betyder, at jeg også er borger i kommunen og at mine unger har gået i dagtilbud og skole - min datter går faktisk stadig på Buddinge skole. De er også flittige brugere af fritidsbuddene – Christian i Gladsaxe HG og Cecilie i GIF. Efter at jeg startede som social- og sundhedsdirektør har jeg egentlig været lidt overrasket over, hvor meget det betyder for mig at arbejde i den samme kommune, som jeg bor i. Den her følelse af, at de beslutninger, jeg er med til at træffe, de er med til at forme mit eget lokalsamfund. Det gør noget ved mig følelsesmæssigt og på den måde bliver det lidt mere end bare et arbejde. Det har været fantastisk at opleve, og det bliver endnu mere tydeligt nu, når jeg træder ind i rollen som kommunaldirektør.
- Når vi for eksempel taler om udviklingen af Søborg Hovedgade og Søborg Skole, så har jeg gået forbi 1000 gange. Så jeg ved også, hvad det er for et liv, der leves i de dele af kommunen, hvor jeg kommer meget. Jeg kan selvfølgelig ikke vide, hvad der sker alle steder. Men som ledere skal vi gerne have fingeren nogenlunde på pulsen. For noget kan se flot ud fra rådhuset, og så kan det være noget helt andet, når man møder det som borger og ens unger møder det i skolen eller andre steder. Her håber jeg, at jeg kan bidrage med noget ekstra til opgaven, fordi jeg også er borger i kommunen.
På grund af coronaen bliver der desværre ikke noget stort velkomstarrangement. I første omgang vil det blive afholdt et velkomstarrangement på Teams for den store ledergruppe. Det bliver fredag den 9. april. Senere, når det bliver muligt, vil Ulrich gradvist besøge medarbejdere og ledere rundt på de kommunale arbejdspladser.