Fra på mandag 15. november indføres der tidsbestilling til Region Hovedstadens vaccinationscenter på Telefonfabrikken. Samtidig ændres åbningstiden, så der udelukkende er åbent hver mandag og tirsdag. I stedet åbner et stort vaccinationscenter i Skovlunde, som er åbent mandag til lørdag.
Fremover er der åbent mandage kl. 8.30-13 og tirsdage kl. 15-20 i vaccinationscentret på Telefonfabrikken. Samtidig indføres der tidsbestilling for at undgå lange ventetider og manglende vacciner. Det er derfor vigtigt, at du bestiller tid på vacciner.dk før, du møder op til vaccination ved Telefonfabrikken. Den indskrænkede åbningstid skyldes, at der åbner et stort vaccinationscenter på Meterbuen 19 i Skovlunde, som har åbent mandag til lørdag. Se åbningstider i Skovlunde og oversigt over vaccinationssteder i hele regionen.
Nye åbningstider for vaccination ved Telefonfabrikken - fra mandag 15. november:
Mandage kl. 8.30-13
Tirsdage kl. 15-20.
Sidste åbningsdag er tirsdag 21. december.
Bestil tid på vacciner.dk før, du møder op til vaccination på Telefonfabrikken.
Ved Telefonfabrikken – indkørsel via Automatikvej
Vaccinationscentret holder til i samme lokaler som PCR-testcentret ved Telefonfabrikken. Der er kun åbent, når PCR-testcentret er lukket, og der er derfor ikke test og vaccine på samme tid. Du finder vaccinationscentret ved Telefonfabrikken på Telefonvej 8 i Søborg - indkørsel via Automatikvej. Gående og cyklister kan benytte Telefonvej.
Anbefaler også vaccine til tidligere smittede
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle på 12 år og derover bliver vaccineret mod coronavirus, også selvom man tidligere har været smittet.
12-14- årige skal ledsages af en forælder
Børn på 12-14 år skal ledsages af en forælder til vaccination.
Husk sundhedskort eller anden gyldig legitimation.
Er du i tvivl – bliv ringet op af Sundhedsstyrelsen
Hvis du er i tvivl om du vil vaccineres eller har spørgsmål til vaccinen mod coronavirus, så kan du sende en sms til 1231, og du vil inden for 1-3 dage blive ringet op af en sundhedsfaglig medarbejder fra Sundhedsstyrelsen.