Der er hjælp at hente hver onsdag lige her i Gladsaxe til unge, der vil ud af et misbrug, en afhængighed eller en dårlige vane.
Har du en ung i familien eller er du tæt på en ung, som muligvis har brug for en hjælpende hånd til at komme ud af misbrug, afhængighed eller dårlige vaner, så giv meget gerne budskabet videre, at der er hjælp at hente i Gladsaxe.
I selvhjælpsnetværket SMARTs ungegruppe for 15-25-årige kan deltagerne nemlig nedbryde fordommene om og opnå frihed fra afhængighed og selvskadelige mønstre ved at snakke med andre unge som dem selv. Ungegruppen bliver guidet af andre unge, der selv har haft lignende udfordringer. Der er mulighed for at være anonym i gruppen.
Selvom deltagerne i gruppen har forskellige vaner eller afhængigheder, så oplever de ofte de samme problematikker. Derfor er der masser at komme efter.
Møder hver onsdag med mulighed for anonymitet
Første gang er man velkommen til at komme fra kl. 18.30 og få en snak og introduktion til møderne. Som ny deltager er man også meget velkommen til bare at lytte og stille og roligt finde ud af, om SMAR er noget for en. Man må gerne tage en ven med.
Møderne finder sted onsdage kl. 19-20.30 i Forebyggelsescentret, Søborg Hovedgade 198, 2860 Søborg. Der er ingen tilmelding – man møder bare op.
Læs mere på gladsaxe.dk/smartrecovery eller kontakt facilitatorerne på tlf. 21 32 93 08, hvis du vil vide mere om gruppen.