Kom og vær med onsdag 18. august, når årets March Mod Ensomhed går gennem Gladsaxe – på ruten fra Holte til København.
Måske har du allerede hørt om Patrick Cakirli, der de sidste par år har vandret Danmark tynd i kampen mod ensomhed. Og netop for at sætte fokus på fællesskab og social ansvarlighed må han ifølge konceptet ikke vandre alene.
Med en rute, der strækker sig over hele Danmark, vil Patrick i år tilbagelægge 1.600 kilometer. Men for at komme frem har han brug for din hjælp, for hvis han ikke har følgeskab, skal han stå stille.
Onsdag 18. august skal Patrick vandre 17,9 kilometer fra Rudersdal Rådhus til Københavns Rådhus. Ruten går blandt andet gennem Gladsaxe, hvor han gør et stop ved Gladsaxe Rådhus. Det bliver ca. kl. 10.30, afhængigt af tempoet på selve dagen.
Det er gratis at deltage i vandringen, og du bestemmer selv, hvor og hvor langt du vil gå med. Om du vil gå med hele vejen fra Holte eller støde til undervejs – for eksempel ved Gladsaxe Rådhus – er helt op til dig.
Så snør vandrestøvlerne, del det gode initiativ og støt Patrick i hans fjerde March mod Ensomhed.
Du kan se hele ruten fra Holte til København her.
Du kan læse mere om March Mod Ensomhed fra Holte til København her.