Gladsaxe er for første gang vært for det højest rangerede cykelløb i Danmark, når PostNord Danmark Rundt kommer forbi den 18. august 2023.
Alle er inviteret til at komme og heppe på rytterne og deltage i cykelfesten. Der vil være aktiviteter på gader og pladser hele dagen – så sæt allerede nu kryds i kalenderen.
Opløb ved Bagsværd Kirke
Ruten er på fem etaper og rytterne skal i alt køre 728 km. Den næstsidste etape slutter fredag den 18. august 2023 i Bagsværd efter 171 km fra Kalundborg.
Ruten kommer til Gladsaxe Kommune via Skovdiget og kører ind på Bagsværdvej. Her kører rytterne tre runder på strækningen Bagsværdvej, Aldershvilevej, Bindeleddet, Bagsværd Hovedgade og med opløb ved Bagsværd Kirke.
Information om trafik og afspærringer
Det bliver nødvendigt at afspærre nogle områder for trafik, før og mens løbet foregår. Mere information om afspærringer vil inden længe kunne findes på Gladsaxe.dk. Allerede nu opfordrer vi alle til at bruge S-tog, bus, cykel elle gå-ben til området.
Danmarks Cykle Union er arrangør af løbet, og der er et tæt samarbejde med alle kommunerne. Cykelløbet er det højest rangerede cykelløb i Danmark, og der deltager både nationale og internationale hold. Der er tilmeldt 20 hold med i alt 140 ryttere.
Fra Aalborg til Helsingør
Etape 1 starter i Aalborg og ruten går via Støvring, Sønderup, Nibe og med mål i Aalborg.
Etape 2 starter i Kjellerup og ruten går via Gjern, Ry, Bryrup og med mål i Silkeborg.
Etape 3 starter i Vejen og ruten går via Rødding, Brørup, Egtved og med mål i Vejle.
Etape 4 starter i Kalundborg og ruten går via Høng, Holbæk, Frederikssund og med mål i Bagsværd.
Etape 5 er en enkeltstart i Helsingør.
Har du spørgsmål til løbet, så send en mail til: [email protected]
Find flere informationer på gladsaxe.dk