Fra slut juni til medio december 2020 arbejder Hovedstadens Letbane på ny støjskærm ud mod Gladsaxe Ringvej fra Hillerødmotorvejen til Batterivej.
Fra slut juni 2020 begynder Hovedstadens Letbane på arbejdet med at rydde støjvolden ud mod Gladsaxe Ringvej på strækningen mellem Batterivej og Hillerødmotorvejen. Det sker for at udvide arealet og gøre plads til letbanen. Inde på privat grund opsættes en lang støjskærm, som erstatning for den eksisterende støjvold for at sikre området mod trafikstøj fra Gladsaxe Ringvej.
Arbejdet varer frem til medio december 2020 og foregår klokken 7-18 på hverdage. Støjskærmen sættes op bag fortovet, og arbejdet forventes at have minimal påvirkning på trafikken.
Midlertidig påvirkning
Som en del af arbejdet vil lastbiler blive læsset med jord og køre bag Netto og derfra videre ud på Gladsaxe Ringvej via krydset ved Batterivej. Det vil stadigvæk være muligt at handle ind og benytte parkeringspladsen ved Netto.
Arbejdet vil ikke have en betydelig påvirkning på trafikken, hverken for cyklister eller bilister. Der kan dog være almindelig byggestøj fra læsse- og gravemaskiner i dagtimerne. Stiforbindelsen ind til boligkvarteret mellem Ring 3, Dynamovej og Hillerødmotorvejen vil midlertidigt blive spærret af, adgangen reetableres i forbindelse med opsættelse af støjskærmen. Trafikanter vil kunne benytte Sydfrontvej ind til boligkvarteret.
Kort: Strækningen ud mod Gladsaxe Ringvej, hvor Hovedstadens Letbane skal arbejde.