Tag med på sanketur i Høje Gladsaxe Parken søndag 3. oktober fra kl. 10-12.
Kom og lær, hvordan du bruger sæsonens spiselige planter i din madlavning, når Grønt IDÉcenter inviterer på sanketur i Høje Gladsaxe Parken søndag d. 3. oktober kl. 10-12. Outdoorkok samt Vild Mad guide Benjamin Bay Carlsen vil vise, hvor de gode sankesteder er og komme med forslag til, hvordan du kan tilberede lækker mad af de indsamlede planter. Den guidede tur rundt i området indledes med en vild velkomstdrink og afsluttes med gode råd til, hvordan der kan nørdes videre gennem diverse bøger og apps.
Deltagelse er gratis og tilmelding sker ved at skrive tlf. nr. samt navn(e) på deltager(e) til: [email protected] senest d. 24/9.
Efter tilmelding vil du modtage nærmere informationer om mødested, hvad der skal medbringes m.m. Afhængigt af hvor mange tilmeldinger vi får, kan vi evt. arrangere en tur nr. to, som i så fald vil foregå samme dag kl. 13-15, og i det tilfælde bliver de berørte deltagere selvfølgelig kontaktet.