Kommunens kriseledelse har besluttet, at alle medarbejdere, som kan udføre deres opgaver lige så godt hjemmefra, arbejder hjemme fra onsdag den 9. september 2020 - og indtil smittespredningen igen er under kontrol.
Gladsaxe Kommune er blandt de røde kommuner med et smittetal på mere end 20 smittede per 100.000 borgere.
Derfor har kommunens kriseledelse besluttet, at alle medarbejdere, som kan udføre deres opgaver lige så godt hjemmefra, arbejder hjemme fra onsdag den 9. september 2020 - og indtil smittespredningen igen er under kontrol.
De, der har opgaver, som ikke kan løses hjemmefra, skal møde på arbejde. Det betyder samtidig, at alle opgaver i forhold til borgere og virksomheder fortsat bliver løst.
Derudover vil en lang række arrangementer blive aflyst. Borgere og virksomheder kan følge med i, hvilke arrangementer, der bliver aflyst, her på kommunens hjemmeside gladsaxe.dk.
Hygiejne og afstand virker
Hygiejne og afstand fortsat det bedste middel mod coronasmitte. Myndighedernes anbefalinger lyder:
- Hvis du er rask, så beskyt dig selv for at beskytte andre
- Vask dine hænder ofte, eller brug håndsprit
- Host eller nys i dit ærme – ikke i dine hænder
- Undgå håndtryk, kindkys og kram – hold afstand og begræns den fysiske kontakt
- Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen.