Gladsaxe Kommune inviterer alle unge på 15, 16 og 17 år på filmoplevelser i sommerferien. De kan nemlig se film i sommerferien uden at skulle have penge med til billetten.
For mange unge har det været et langt forår med meget tid alene væk fra venner og skolekammerater. Derfor giver Gladsaxe Kommune nu alle 15-, 16- og 17-årige en lille belønning i form af gavebilletter til biografture. Det gælder alle film i Bibliografen Bagsværd fra 29. juni til 9. august.
Så bor man i Gladsaxe Kommune og er 15, 16, eller 17 år, så skal man blot vise sit sundhedskort i billetsalget og tage imod en biografbillet.
Hvis man har en yngre ven, en gammel fætter, en veninde fra en anden kommune, din mormor, din far eller din lillebror, der også vil med, så er de naturligvis velkomne – men for dem er billetten for egen regning.
Se Bibliografens fulde program på www.bibliografen.dk, som løbende opdateres med nye film.
Gladsaxe Kommune håber, at alle vores 15-17-årige får sig en masse spændende filmoplevelser i løbet af sommeren.