Gladsaxe Kommune har opfundet en særlig jobmodel for borgere med nedsat arbejdsevne. En af dem er Emil, som har fundet fornyet mening og arbejdsglæde i et utraditionelt job.
Emil er 30 år gammel, og hans voksenliv har langt fra været en dans på roser. Men nu er Emil blevet en del af en fast arbejdsplads, som både giver glæde og struktur på hverdagen.
Han har fået et 'utraditionelt job', der er et nyt initiativ i Gladsaxe Kommune. Formålet er at hjælpe borgere ind på arbejdsmarkedet, som er udfordret socialt, fysisk eller psykisk. For nogle af dem er det allerførste gang, at de er i arbejde og får en lønseddel.
I Ungehusets kælder er der indrettet en genbrugscentral for unge, som mangler tøj eller andre ting. Her arbejder Emil med praktiske opgaver i fire timer om ugen. Her stiller han ting på plads og sørger for, at der er orden i sagerne.
Måtte se udfordringerne i øjnene
Emil voksede op i Gladsaxe, hvor han også har gået i gymnasiet. Drømmen var en fremtid i den akademiske verden, men efter to afbrudte universitetsuddannelser måtte Emil se i øjnene, at han havde psykiske og sociale udfordringer.
I første omgang betød det en indlæggelse og diagnose. Bagefter begyndte han at komme i Ungehuset, som er et tilbud for unge mellem 18 og 29 år med psykosociale vanskeligheder.
- Jeg begyndte at få venner herinde og danne nogle gode relationer. Men da jeg fyldte 30 år, kunne jeg ikke være her længere. Så fik jeg mulighed for at blive ansat her i et utraditionelt job, få min egen nøgle og løse nogle praktiske opgaver i huset. Det betød rigtig meget for mig, siger han.
Det blev også slutningen på en lang række aktiveringsforløb – og starten på en ansættelse, som han kan klare på trods af sin sygdom.
- Jeg har meget svært ved at skulle præstere, fordi jeg overtænker ting. Man kan sige, at jeg er en maskine, der ikke virker, hvis jeg bliver utryg. Men min stilling her i Ungehuset giver mig en helt særlig ro og tryghed, som jeg ellers mangler, siger han.
Makkerfunktion er vigtig
De 'utraditionelle job' er bygget op om en makkerfunktion. Idéen er, at man hjælpes ad i løbet af arbejdsdagen, har en fast kollega at sparre med og møde ind til. Gitte Lassen er Emils faste makker. Hun er ansat som socialrådgiver og kontaktperson i Ungehuset og har en tæt dialog med Emil, når han er på arbejde.
- Jeg er jo lidt en pudsig fætter. Men Gitte ved, at jeg skal kunne se en opgave for mig, hvis jeg skal kunne løse den. Vi kender hinanden rigtig godt, og det hjælper mig meget, siger han.
Det har stor betydning for Emil, at Gitte forstår, hvordan han arbejder bedst. Hun kender hans arbejdsgang og forstår, hvad der skal til for, at Emil trives.
- Hun ved, hvor vigtigt det er for mig, at det er nogle konkrete opgaver, som jeg kan følge til dørs. Så kan jeg bedre tage ejerskab på det. Nu føler jeg rent faktisk, at jeg er en del af noget. Jeg er jo den, som har tjek på kælderen, og det er altså meningsfuldt, siger han.
Gitte og Emil er et makkerskab, der hele tiden udvikler sig. For hver uge bliver de klogere på, hvordan deres samarbejde fungerer. Og det smitter af på Emils arbejdsglæde.
- Når jeg cykler på arbejde, glæder jeg mig til at se Gitte. Jeg kan mærke, at vi har et rigtig godt samarbejde, og jeg ikke bare står alene med opgaverne, siger han.
Arbejdet giver struktur og glæde
For Emil har det stor betydning, at han får lov til at løse sine opgaver på egne præmisser. Han har fået to faste dage, hvor han møder på arbejde. Følelsen af at være en del af en arbejdsplads gør, at Emil bedre kan tackle hverdagen generelt. Også når han ikke er på arbejde.
- Når jeg går hjem fra arbejde, kan jeg se, at jeg rent fysisk har produceret noget. Det gør mig glad. Hvis jeg ikke har noget at stå op til, har jeg svært ved at finde mening med hverdagen. Nu ved jeg, hvilke dage jeg skal på arbejde. Dét giver mig struktur i hverdagen, siger han.
I arbejdet udnytter Emil, at han har en stor kærlighed til bøger. Han har blandt andet fået indrettet en bogreol i genbrugscentralen, hvor han sætter brugte bøger i system. Det er en anderledes måde at bruge bøgerne på end dengang, da han gik på universitet. Til gengæld får det ham til at leve bedre med sin sygdom og finde den ro, som han har brug for.
- Jeg havde nok ikke regnet med, at det var sådan et arbejde, jeg skulle få. Tilbage på universitet så jeg mig selv som en person, der skulle tænke kæmpestore tanker. Men måske var det også det, som gjorde, at jeg blev syg til at starte med. Det her giver mig en jordforbindelse, som jeg ikke har haft før, siger han.
'Utraditionelle job' blev startet op i foråret 2018, og målet er, at der er etableret 20 job om året fra 2020 til 2022. Det flugter med Gladsaxestrategiens målsætning om at få flere udsatte borgere i job gennem partnerskaber med virksomheder og civilsamfund.