Du kan nu byde ind med dine kreative idéer til, hvordan den gamle skøjtehal kan fyldes med nye aktiviteter til glæde for borgerne.
Der bliver bygget ny skøjtehal i Gladsaxe, og den gamle skøjtehal fra 1960’erne skal derfor ikke længere være skøjtehal. Men den gamle skøjtehal lukker og slukker kun for en kort bemærkning.
De fysiske rammer i skøjtehallen skal nemlig genanvendes og rumme nye aktivitetsmuligheder, fællesskaber og liv i et bæredygtigt eksperimentarium i en periode på minimum fem år.
Kom til Åbent Hus
Tirsdag den 25. april kl. 15-18.00 bliver der afholdt Åbent Hus, hvor interesserede kan se hallen og de fysiske rammer, møde hinanden, drøfte muligheder og stille spørgsmål.
Sådan udarbejder du projektforslag
Du finder i udbudsmaterialet al relevant, væsentligt og faktuel viden i forhold til at indsende et projektforslag. Der er er nogle skal-kriterier, der skal være opfyldt for at forslaget er gyldigt. Derudover er der nogle kan-kriterier, som vil være noget af det, der bliver vægtet og bedømt ud fra senere i udvælgelsesfasen.
Så orientér dig grundigt i udbudsmaterialet, inden du sender dit projektforslag.
Du finder udbudsmateriale, mere om proces og ambitioner på: gladsaxe.dk/gammelskoejtehal