Når Gladsaxes kommunaldirektør gennem ni år Bo Rasmussen den 31. marts lukker døren til sit arbejdsliv, efterlader han en kommune i topform. En kommune med en Gladsaxestrategi, der bygger på verdensmålene, lever overalt i organisationen og skaber en klar strategisk retning for fremtiden.
At skulle forlade Gladsaxe uden mulighed for at få sagt ordentligt farvel til de mange ledere og medarbejdere rundt om i organisationen, som han har sat så stor pris at mødes og samarbejdet med, er ikke noget der passer til Bo Rasmussens temperament. For Bo er netværksmand på den store klinge. Han elsker at være ude blandt mennesker og skabe forandring, der flytter noget. I partnerskaber med medarbejdere, politikere, virksomheder og foreningslivet og mange andre i og udenfor Gladsaxe har han skabt store resultater for kommunens borgere. Dem kan han nu med tilfredshed se tilbage på.
- Jeg er stolt og glad over, at jeg tager afsked med en kommune i topform, der leverer høj service til borgerne med udgangspunkt i en stærk faglighed. Vi har høj medarbejdertilfredshed, lavt sygefravær. Og det hele hviler på en visionær og bæredygtig strategi, der bygger på FN’s verdensmål og en sund og robust økonomi. På den måde har jeg gjort mit allerbedste til, at Gladsaxe Kommune også fremadrettet kan udvikle sig optimalt, siger en tilfreds Bo Rasmussen, der er i gang med at pakke sit kontor ned.
Byudvikling med hånden på roret
Jeg er også stolt af den udvikling, vores by har været igennem. Det har været et stort privilegium at stå i spidsen for en kommune, der har haft råd til at opkøbe store områder med det formål at kunne udvikle byen. Her tænker jeg Blågård, Politistationen og Ringbo. Det betyder, at Gladsaxe er en kommune, der har hånden på roret, når det gælder den fremtidige udviklingen af byen - ikke mindst den udvikling, som sker i forlængelse af det store letbaneprojekt. Med hjælp fra store kapaciteter som arkitekten Jan Gehl og hans folk, har vi med strategien GladsaxeLiv skabt et Gladsaxe, som er grønnere og hænger endnu bedre sammen – en by for mennesker. Og det, at vi nu har fået en stadsarkitekt, kan hjælpe til at skabe endnu mere kvalitet i byen i fremtiden.
Og så er der erhvervslivet. Vi har bevidst satset på at skabe velfærd for vores virksomheder ved at understøtte erhvervslivet gennem den lokale erhvervsservice, som har bidraget til masser af nye arbejdspladser, nye startupmiljøer og jobs til nogle af vores allermest sårbare borgere. Også i erhvervsindsatsen er der kommet fokus på bæredygtighed og stærke partnerskaber. Et godt eksempel er kommunens samarbejde med Gladsaxe Erhvervsby.
En letbane på CV’et
Et af de helt store projekter, som Bo kan tage en del af æren for, er Hovedstadens Letbane, som lige nu er ved at blive bygget fra Ishøj, langs Ring 3 til Lundtofte, og som skal forbinde hele hovedstadsområdet på tværs.
- Letbanen var et projekt, som jeg tog med mig fra min tid som kommunaldirektør i Albertslund. Her kørte jeg et parløb med Gladsaxes tidligere kommunaldirektør Marius Ibsen om at få projektet på skinner. Jeg stod for netværksdelen med at få samtlige 10 kommuner, Region Hovedstaden og Staten til at blive enige om hele projektet, mens Marius tog sig af alle formaliteterne. Jeg er faktisk pave stolt over, at det lykkedes at holde sammen på processen i alle de syv år, der gik fra projektet blev vedtaget, til vi kunne gå i gang. Det er helt enestående, at så mange parter kunne blive enige om at realisere letbanen, ikke mindst med de mange benspænd der var undervejs fra dele af Folketinget. Nu kan vi glæde os til at komme ud og køre med den, når den åbner i 2025, og jeg lover, at jeg nok skal være der.
Størst af alt er Gladsaxestrategien
Selvom Bo har haft indflydelse på rigtig mange store projekter og strategier i sin tid i Gladsaxe, vil de fleste nok pege på arbejdet med verdensmålene og forankringen af dem i Gladsaxestrategien, som hans allerstørste bedrift. Og det er han enig i.
- Arbejdet med verdensmålene og Gladsaxestrategien er ubetinget den strategi, der har givet mest mening i de mere end 30 år, jeg har arbejdet med strategier for ledelse og udvikling. Verdensmålene har favnet alle i organisationen, og mange nye medarbejdere søger til Gladsaxe, netop fordi de ønsker at være med til at gøre en forskel, der ligger langt ud over det daglige arbejde. Verdensmålene har styrket den indre motivation hos os alle. Og samtidig har den banet vejen for stærke partnerskaber med erhvervsliv, foreningsliv og boligorganisationer. Det lover godt for fremtiden.
Byrådet, borgmesteren og medarbejderne
- Jeg har også haft et suverænt samarbejde med Byrådet og borgmesteren. Vi har fået et mere ambitiøst byråd, som udfordrer hinandens dagsorden, men alligevel slår ring om de store beslutninger. Og borgmesteren og jeg har haft et rigtig parløb, fuld af respekt, og hvor hun har givet plads til kommunaldirektøren. Det er jeg utrolig taknemmelig for.
Men det, der gør mig allermest glad, nu hvor jeg er ved at lukke døren til mit arbejdsliv, er de mange medarbejdere, der har skrevet personlige hilsner til mig. De skriver, at de har mærket mig som et menneske. Alt det med at producere service, realisere store anlægsprojekter og lave strategier, det forventer de, at man gør og kan. Det er derfor, man som topleder får sin høje løn. Det, medarbejderne i stedet har hæftet sig ved som noget særligt, er, når man møder dem i øjenhøjde. Det, at spise frokost i kantinen ved forskellige borde, at mødes tilfældigt ved kaffemaskinen og have en samtale om fritidsinteresser, børn, madlavning; at hilse på, når man møder hinanden på gangen, at se rengøringsfolkenes stolthed, når man fortæller dem, hvor dejligt det er, at der bliver gjort så pænt rent på toiletterne, og at sige stort tak, når medarbejdere har knoklet for at levere optimalt op til en deadline.
Medarbejderne fortæller mig, at de har oplevet en kommunaldirektør, der agerede som et menneske. Det har givet dem lyst til følgeskab. På den måde har jeg i det store regnskab - mere ubevidst end bevidst - været med til at gøre en lille positiv forskel i mange menneskers arbejdsliv. Det har berørt mig meget. For jeg har altid bestræbt mig på at være et ordentligt menneske, og det vil jeg også bestræbe mig på i den næste fase af mit liv, uanset hvilke muligheder og fantastiske eventyr den byder på.
Ingen går på arbejde for at lave fejl
Og fordi Bo er optaget af at behandle andre mennesker ordentlig, så er der også noget, der bekymrer ham. Det er den rå tone overfor medarbejderne, som han oplever, er blevet værre de seneste år. Den vil han gerne advare imod.
- Desværre er tonen overfor offentligt ansatte blevet mere rå med evig kritik af embedsværket, især i debatterne på Facebook. Som eksempel kan jeg nævne debatten om saftevand til de unge som en borgerrettighed; om brug af mundbild i hjemmeplejen og om Jobcentret, hvor medarbejderne konstant skal høre på, at alt hvad de gør er forkert, selvom de bare gør, hvad de er ansat til, nemlig at hjælpe mennesker i arbejde, så de kan forsørge sig selv.
Her er det vigtigt at huske, at ingen står op om morgenen for at gå på arbejde og lave fejl. Vi går på arbejde for at skabe resultater og gøre vores bedste. Men desværre mødes vi ofte af omverdenen med en slet skjult kritik af vores faglighed og intentioner. Og når man dagligt bliver mødt med kritik og mistillid, så bliver man ked af det, frustreret og slidt. Man mister motivationen, og en dag søger man måske væk.
Derfor vil jeg virkelig opfordre til, at man fra politisk hold passer på med kritikken overfor forvaltninger og medarbejdere, ellers risikerer man at skræmme medarbejderne væk fra det offentlige. Og det ville være en katastrofe. For vi har brug for dem. Der er brug for, at man som byrådsmedlemmer slutter op om medarbejderne og i langt højere grad end i dag bakker op og viser respekt for medarbejdernes faglighed og det arbejde, de udfører i kommunen hver eneste dag. Det har jeg selv stor respekt for. Så hjælp medarbejderne til at bevare motivationen – for borgernes skyld.
Fra 0-fejlskultur til tillidsbaseret ledelse
- For mig har det altid været vigtigt at arbejde med noget, der gør en forskel for samfundsudviklingen. Det er det, der driver mig, og giver mig energi i mit arbejde. Alt det, der er drevet af stærke faglige miljøer og med tillid og åbenhed som styrende ledelsesværdi.
Da jeg kom til Gladsaxe, var det en kommune, som var præget af stram styring. Man talte hele tiden om en nul-fejls-kultur. Men de sidste fire år har jeg ikke hørt det begreb. Så der er sket noget. Jeg synes, det er lykkedes os at skabe en organisation, som er mere tillidsbaseret, og hvor man som leder får nogle rammer, som man så selv fylder ud. Med fagforvaltningerne er det stadig en udfordring, når vi skal arbejde på tværs. Men her er verdensmålene med til at sikre, at vi hele tiden har blik for det tværgående.
Gladsaxe er en kommune med masser af ressourcer og en stærk faglighed. Det forpligter. For det gør, at vi kan skabe og påvirke store dagsordener. Vi sidder ikke bare på bagsædet. Vi tager chancer og går forrest. Og nogle gange går det måske lidt for stærkt i forhold til, hvor resten af samfundet befinder sig. Så står vi pludselig helt alene, som da vi ville bruge algoritmer til tidlig opsporing af sårbare børn. Der var vi alt for langt fremme i skoene. Det må vi stadig høre for. Men det skal nok komme, og faktisk er det allerede på vej indenfor flere områder. Men vi har også flyttet rigtig meget. Og jeg bliver stolt, hver gang Gladsaxe bliver nævnt i medierne og andre steder. Derfor vil mit råd til min efterfølger også være. Pas godt på det guldæg, som den stærke faglighed er.
Fra vinduespudser til kommunaldirektør
På falderebet inden Bo siger farvel til Gladsaxe og sit lange arbejdsliv, er der lige tid til at reflektere lidt over fortiden og fremtiden, inden han pakker de sidste bøger ned.
- Jeg er så heldig, at jeg altid har haft jobs, jeg har haft det fedt med. Det har gjort, at der ikke har været en dag, hvor jeg ikke har gidet stå op om morgenen. Jeg har altid kunnet finde noget i mit arbejde, som har givet mig overskud, uanset om jeg har været vinduespudser, lærer eller kommunaldirektør. Nu åbner tredje fase af mit liv sig så for mig, hvor jeg får lejlighed til at gøre noget af alt det andet, som jeg synes er sjovt. Det er blandt andet bestyrelsesarbejde, jeg skal fortsat være censor på en række videregående uddannelser. Der kommer nok også noget konsulentarbejde, og så skal jeg selvfølgelig bruge mere tid på min familie, venner og fritidsinteresser.
Jeg håber selvfølgelig at vi snart kan mødes igen, så jeg kan få sagt ordentligt farvel til alle medarbejdere, politikere og alle de gode mennesker, jeg har mødt og skabt noget sammen med i mit arbejdsliv. Måske ses vi til en reception i maj - måske kan det ikke lade sig gøre. Hvis ikke, så siger jeg farvel og tak for et fantastisk samarbejde på alle niveauer. Pas rigtig godt på hinanden og på verden.