Har du lyst til at dele viden om kulturelle perspektiver, som kan styrke Gladsaxe Kommunes indsatser? Torsdag 9. februar på Telefonfabrikken kan du høre mere om Dialogforum for etniske minoriteter.
Gladsaxe Kommune har fokus på at skabe en effektiv og sammenhængende integrationsindsats. Som noget nyt har byrådet besluttet, at der skal etableres et dialogforum for etniske minoriteter. Dialogforummet kommer til at bestå af to byrådsmedlemmer og 10 borgere, som repræsenterer forskellige etniske baggrunde.
Torsdag 9. februar kl. 17-19 på Telefonfabrikken kan du møde de to repræsentanter fra byrådet, høre spændende oplæg fra Mino Danmark og blive klogere på, hvordan du bliver en del af dialogforummet. Det kræver ingen tilmelding at deltage i informationsmødet. Du møder bare op i ‘Drop-in lokalet' på Telefonfabrikken, telefonvej 8, 2860 Søborg.
Programmet for aftenen
-
17.00: Velkomst, hvor du kan høre mere om tankerne bag det nye dialogforum for etniske minoriteter og møde dialogforummets to byrådsmedlemmer Rikke Louise Shilling og Michael Dorph Jensen.
-
17.20: Hør Mino Danmark fortælle om, hvordan du kan være med til at påvirke din by i en bedre retning!
-
17.50: Spørgsmål og dialog.
-
18.30: Mulighed for at spise en sandwich og eventuelt udfylde en ansøgning om at deltage i dialogforummet.
-
19.00: Informationsmødet slutter.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til [email protected] eller kontakte konsulent Sara Brun Henriksen på telefon 39 57 55 80.