I Gladsaxe Kommune lægger vi vægt på udvikling og læring i jobbet og på lysten til at prøve nyt. Vi mener, at kompetenceudvikling er en vigtig del af det at være en attraktiv arbejdsplads.
Vi lægger vægt på, at kompetenceudvikling er tæt knyttet til praksis. Vi fokuserer på, hvad kompetenceudviklingen skal bidrage til for den enkelte medarbejder, for arbejdspladsen og den løbende udvikling af organisationen som helhed.
I kompetenceudviklingsforløb lægger vi vægt på et før-under-og-efter perspektiv, derfor taler vi naturligvis kompetenceudvikling i forbindelse med MUS, GRUS og SUS.
I Gladsaxe Kommune er kompetenceudvikling meget andet end blot uddannelsesforløb og kursusdeltagelse. Vi har blik for, at kompetenceudvikling også sker gennem nye opgaver, nye roller og ved deltagelse i samarbejder på tværs af organisatoriske rammer.