Erhvervskonsulent Kirsten Voxtrup og el-ingeniør Dan Weibel fra Weibel El-Teknik på besøg i Røde Kors for at lave et energitjek.
Hvorfor tage imod et energitjek?
Ved at udskifte forældede lyskilder som lysstofrør, halogener, gamle sparepære samt installere sensorer på alt fra lys til køleskabe, kan virksomheder opnå meget store besparelser - helt op til 70% på den samlede elregning.
Gladsaxe Kommune tilbyder, at alle virksomheder kan henvende sig om at få lavet et energitjek.
Energitjekket vil blive udført af en lokal klimakonsulent og el-ingeniør. Energitjekket vil give et indblik i virksomhedens forbrug på nuværende tidspunkt, hvor mange besparelser der er at hente samt tilbagebetalingstiden.
Efter den første screening vil der efter behov tilbydes en energiberegning inkl. tilbud på udskiftning. Tilbuddet forpligter ikke, og virksomheden vil efter tilbud kunne få egen elektriker til at udføre opgaven.
Skal jeres virksomhed have et gratis energitjek og få styr på energiforbruget?
Så kontakt erhvervskonsulent Kirsten Voxtrup på telefon 24 99 68 98 eller på mail [email protected] Energitjekket er gratis og tilbydes alle virksomheder i Gladsaxe Kommune. Tøv ikke for længe, da tilbuddet er begrænset og efter først-til-mølle-princippet.