Social balance i Gladsaxe

Vision

Alle bydele i Gladsaxe skal være i social balance. De skal være attraktive, velfungerende og fri for kriminalitet. Det sted man bor og vokser op, må ikke i sig selv være begrænsende for muligheden for at leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv.

Mål

Vores mål er todelt:

• Vi vil sikre, at de borgere, der bor eller vokser op i udsatte bydele, har lige så gode livsmuligheder, som hvis de boede et andet sted i kommunen.
• Vi vil fastholde og tiltrække flere borgere, der bidrager med ressourcer til fællesskabet i kommunens udsatte bydele.

Når vi i Gladsaxe siger, at alle vores bydele skal være i social balance, handler det om de mennesker, der bor og færdes i bydelene. Beboersammensætningen i vores boligområder skal være social balanceret. Det samme gælder elevsammensætningen på vores skoler og børnesammensætningen i vores dagtilbud.

Social balance kan gøres op på mange måder. I Gladsaxe læner vi os op ad de nationale kriterier for særligt udsatte boligområder. Her vurderes et områdes udsathed ud fra fem kriterier:

• Andelen af borgere uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse.
• Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.
• Andelen af dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer.
• Andelen af borgere, der alene har en grunduddannelse.
• Andelen af borgere med lav bruttoindkomst.

I Gladsaxe Kommune følger vi løbende udviklingen i den sociale balance i kommunens bydele, målt på de fem kriterier. Derudover forholder vi os løbende til en række andre kriterier som for eksempel danskkundskaber, skolefravær, skoleresultater og ungdomsuddannelse, der kan give os et mere nuanceret billede af de forhold, der kendetegner bydelene.

Alle bydele har deres særkender, og målet er ikke, at alle bydele er sammensat ens. Men i ingen bydel må koncentrationen af udsatte borgere og familier være markant højere end i resten af kommunen.

Vi skal have en strategi for social balance fordi:

• Både i Gladsaxe og i resten af Danmark er tendensen, at segregeringen tager til. Samfundets mest sårbare og de mest ressourcestærke lever i stigende grad hver for sig.
• Bydele i social balance er en forudsætning for at kunne give vores borgere de bedste livsmuligheder. Børn der vokser op i et udsat miljø, har ringere mulighed for at bryde med den negative sociale arv, end børn der vokser op i et blandet miljø.
• Prisen for en kommune, hvor nogle bydele er i social ubalance, er for høj. Det er den for den enkelte borger, der mister vigtige livsmuligheder, og for samfundet, som taber sammenhængskraft og som kunne have brugt ressourcerne anderledes.
• Med strategien sætter vi retning for hele organisationen, og får et fælles grundlag for at prioritere indsatsen for Social Balance. Så vi bruger ressourcerne og energien der, hvor udbyttet er størst.

De faglige miljøer yder som en del af kommunens kernedrift hver dag en indsats for at styrke den sociale balance i Gladsaxes bydele hvor forandringerne sker i et tæt samarbejde med kernedriften.

Det er den indsats, der er opsat mål og principper for i de politikker og strategier, der allerede eksisterer på for eksempel børne- og ungeområdet, beskæftigelsesområdet og by- og boligområdet. I strategien for Social Balance har vi derfor valgt at lægge fokus på de områder, hvor vi vurderer, at der skal noget mere eller andet til, for at indfri visionen om social balance. Det kan være i form af en intensivering af kommunens normalindsats, eller i form af en anden type af indsats end i resten af kommunen.

Det er disse indsatser, der er i fokus, når vi udmønter strategien.

I Enheden for Social Balance har vi fokus på tre spor: det sociale, det fysiske og det organisatoriske. Vi har fokus på disse tre spor, fordi:

• Sociale indsatser kan bidrage til at fremme livsmulighederne hos de borgere, der bor eller vokser op i udsatte bydele. Med sociale indsatser er målet at fremme de enkelte borgeres livsmuligheder med særligt fokus på at mindske betydningen af negativ social baggrund.
• Fysiske forandringer i og omkring en udsat bydel potentielt kan påvirke den sociale balance i bydelen positivt. Gennem fysiske indsatser skal udsatte bydele danne ramme om trygge fællesskaber og positiv adfærd, og byens indretning skal sikre mobilitet på tværs af bydele.
• Måden hvorved organisation er indrettet og spiller sammen med omverden, er afgørende for, om den sociale og fysiske indsats kan virke efter hensigten.

Du kan læse mere om strategiens tre spor og hvordan vi arbejder med sporene i praksis i vores Strategi for Social Balance i Gladsaxe Kommune.

Gladsaxe kommune benytter sig af Styrelsen for International Rekruttering og Integrations begrebsafklaring af negativ social kontrol: Negativ social kontrol er handlinger, styring, kontrol eller sanktioner, der i væsentlig grad hæmmer eller begrænser den enkeltes livsudfoldelse, adfærd, valg og rettigheder. Det kan for eksempel være kontrol eller restriktioner i forhold til livsstil, fritidsaktiviteter, sociale relationer, valg af ægtefælle eller retten til at bestemme over sin egen krop. Det kan få konsekvenser for den enkelte i form af for eksempel manglende frihed og lighed samt deltagelse i skole- og fritidsaktiviteter (Styrelsen for International Rekruttering og Integration, 2018).

I Gladsaxe Kommune er arbejdet med negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter forankret hos lederen af Social Balance og styregruppen for Social Balance. Derudover findes et ressourcenetværk, der løbende opkvalificeres gennem tværfaglig sparring og uddannelse. Ressourcenetværket besidder særlig viden om og kompetence til at vurdere og bistå kollegaer i konkrete sager, og fungerer desuden som videns- og kontaktpersoner for de enkelte områder. Netværket består af medarbejdere fra de relevante fagområder:

• Beskæftigelses- og Socialafdelingen
• Ungeenheden
• Familieafdelingen
• Skoleområdet
• Dagtilbudsområdet
• Social Balance
• SSP

Netværket vil kunne indkaldes ad hoc ved særligt vanskelige sager. Kontaktoplysninger på ressourcenetværket findes på gladsaxe.dk/negativsocialkontrol

Læs mere om Gladsaxe kommunes arbejde i beredskabsplanen for negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter.

Negativ social kontrol på voksenområdet

Dette actioncard er målrettet personale, der bliver opmærksomme på negativ social kontrol hos borgere over 18 år. Det beskriver handlingsanvisninger samt typiske bekymringstegn på negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter såsom overvågning og isolation. Det er særligt rettet mod beskæftigelsesområdet, Ungeenheden, SSP og Social Balance.

Actioncard negativ social kontrol for borgere over 18 år

Negativ social kontrol på børne- og ungeområdet

Dette actioncard er målrettet personale, der bliver opmærksomme på negativ social kontrol hos børn og unge i Gladsaxe kommune. Det beskriver handlingsanvisninger, opmærksomhedspunkter samt typiske bekymringstegn på negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter såsom ændrede adfærdsmønstre familierelationer mm. Det er særligt rettet mod fagpersonale i daginstitutioner, skoler, Familieafdelingen, Ungeenheden og Sundhedsplejen.

Actioncard negativ social kontrol for børne og ungeområdet

Negativ social kontrol for eksterne aktører

Er du ikke offentligt ansat i Gladsaxe kommune, men er bekymret over, at en borger udsættes for negativ social kontrol? Dette actioncard giver handlingsanvisninger, kontaktoplysninger og beskriver opmærksomhedspunkter, du som civil kan gå ud fra, hvis du er bekymret for en medborger.

Actioncard negativ social kontrol for ikke kommunale