Skip til hoved indholdet
    Hjem Politik Planer, politikker og visioner Tværgående Social balance i Gladsaxe

Social balance i Gladsaxe

Gladsaxe Kommune har i mange år arbejdet med at skabe en by, hvor alle bydele er i social balance. Allerede i 2014 indgik visionen i kommuneplanen og i 2016 blev en strategi for Bydele i social balance vedtaget. Visionen har siden begyndelsen været at skabe attraktive, velfungerende og trygge bydele i social balance i hele Gladsaxe.  

I dag ser vi en positiv udvikling i både Høje Gladsaxe, Mørkhøj almene boliger og Værebro Park, hvor boligområderne i forhold til uddannelsesniveau, indkomst, beskæftigelse og kriminalitet alle er i positiv udvikling.

Til det videre arbejde med at styrke den sociale balance i kommunen har vi udviklet tre effektmål, der skal sætte retningen for de næste ti år. Læs mere om effektmålene i det næste afsnit, "Sådan arbejder vi strategisk".

Sådan arbejder vi strategisk

Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted at bo og vokse op. Det skal det blive ved med at være. Der er dog områder i kommunen, hvor den sociale balance er udfordret – hvor børn og unge har for få positive rollemodeller, hvor der er kriminalitet, hvor mange er på offentlig forsørgelse, og hvor man som ung har en særlig risiko for ikke at få en uddannelse eller et job. 

Med denne strategi for social balance lægger vi sporene ud for kommunens fremtidige arbejde med at styrke den sociale balance i de dele af byen, der i dag kæmper med sociale udfordringer. Samtidig vil vi med strategien forebygge, at andre dele af byen i fremtiden bliver socialt udsatte.

Vision

Alle bydele i Gladsaxe skal være i social balance. De skal være attraktive, velfungerende og fri for bandekriminalitet. Det sted man bor og vokser op, må ikke i sig selv være begrænsende for muligheden for at leve et selvstændigt, aktivt sundt og ansvarligt liv. 

Mål

Vores mål er todelt:
Vi vil sikre, at de borgere, der bor eller vokser op i udsatte bydele, har lige så gode livsmuligheder, som hvis de boede et andet sted i kommunen.
  • Vi vil fastholde og tiltrække flere borgere, der bidrager med resurser til fællesskabet i kommunens udsatte bydele.

Billeder over Høje Gladsaxe

Vi skal have en strategi for social balance fordi: 
  • Både i Danmark og i Gladsaxe er tendensen, at segregeringen tager til. Samfundets mest sårbare og de mest resursestærke lever i stigende grad hver for sig.
  • Bydele i social balance er en forudsætning for kunne give vores borgere de bedste livsmuligheder. Børn der vokser op i et udsat miljø, har ringere mulighed for at bryde en negativ social arv, end børn der vokser op i et blandet miljø.
  • Prisen for en kommune, hvor nogle bydele er i social ubalance, er for høj. Det er den for den enkelte borger, der mister vigtige livsmuligheder, og for samfundet, som taber sammenhængskraft og som kunne have brugt resurserne anderledes.
  • Med strategien sætter vi retning for hele organisationen, og får fælles et grundlag for at prioritere indsatsen for social balance. Så vi bruger resurserne og energien der, hvor udbyttet er størst. 

hvorfor skal vi have en strategi for social balance

Når vi i Gladsaxe siger, at alle vores bydele skal være i social balance, handler det om de mennesker, der bor og færdes i bydelene. 
Beboersammensætningen i vores boligområder skal være social balanceret. Det samme gælder elevsammensætningen på vores skoler og børnesammensætningen i vores dagtilbud.
 
Social balance kan gøres op på mange måder. I Gladsaxe læner vi os op ad de nationale kriterier for særligt udsatte boligområder. Her vurderes et områdes udsathed ud fra fem kriterier:
  • Andelen af borgere uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse.
  • Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.
  • Andelen af dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer.
  • Andelen af borgere, der alene har en grunduddannelse.
  • Andelen af borgere med lav bruttoindkomst.
I Gladsaxe Kommune følger vi løbende udviklingen i den sociale balance i kommunens bydele, målt på de fem kriterier. Derudover forholder vi os løbende til en række andre kriterier som for eksempel danskkundskaber, skolefravær, skoleresultater og ungdomsuddannelse, der kan give os et mere nuanceret billede af de forhold, der kendetegner bydelene.
 
Alle bydele har deres særkender, og målet er ikke, at alle bydele er sammensat ens. Men i ingen bydel må koncentrationen af udsatte borgere og familier være markant højere end i resten af kommunen.

At skabe bydele i social balance er en stor og kompleks opgave, som skal løses i tæt samspil mellem vores forskellige faglige miljøer og den enkelte bydel.

Vi ved, at en social indsats kan fremme livsmulighederne hos de borgere, der bor eller vokser op i udsatte bydele. 

Vi ved også, at fysiske forandringer i og omkring en udsat bydel har potentialet til at påvirke den sociale balance i bydelen positivt. 

Og vi ved, at den måde vi som organisation indretter os og spiller sammen med vores omverden, er afgørende for, om vores sociale og fysiske indsats virke efter hensigten.

Vi lægger derfor tre spor ud for arbejdet med social balance: Et socialt spor, et fysisk spor og et organisatorisk spor. Ved at kombinere sociale og fysiske indsatser, og gøre det i partnerskaber med boligorganisationerne, kan der skabes langvarige forandringer for boligområderne.

Model med strategiens tre spor

Med sociale indsatser er målet at fremme de enkelte borgeres livsmuligheder med særligt fokus på at mindske betydningen af negativ social baggrund.
 
Sådan gør vi:
  • Vi styrker børns trivsel, læring og udvikling, blandt andet gennem særligt fagligt stærke dagtilbud og skoler med tydelige og attraktive profiler.
  • Vi understøtter sårbare familiers evne til at støtte op om deres børns opvækst, for eksempel ved at afprøve nye familierettede indsatser.
  • Vi arbejder med at fastholde børn og unge med risikoadfærd i en positiv udvikling, for eksempel ved at skabe attraktive rammer for sunde interessefællesskaber.
  • Vi gør en særlig indsats for at øge tilknytningen til arbejdsmarkedet for de borgere, der ikke er i job eller uddannelse.
  • Vi støtter de mest udsatte borgere i at mestre deres liv, for eksempel ved at bygge bro til kommunens indsatser og tilbyde trygge rammer for et liv uden for egen bolig.
  • Vi bekæmper kriminalitet og utryghedsskabende adfærd, for eksempel i samarbejder med nationale, kommunale og lokale samarbejdspartnere.
  • Vi tilpasser og målretter indsatsen efter de særlige udfordringer, der er i de udsatte bydele, for eksempel når vi fastlægger ny skolestruktur.

Sociale indsatser i bydelene

I 2019 er der gennemført indsatser målrettet beboere i Høje Gladsaxe, som skal forebygge diabetes og understøtte rygestop. Der er arbejdet med at opspore og vejlede sårbare borgere i sundhed, og der er gennemført indsatser, som skal styrke sårbare familier. 
Pædagogerne i Værebro Park opkvalificeres og der er blevet tilknyttet flersprogspædagoger i alle tre områder. 
På Grønnemose og Skovbrynet skolerne er der bevilget midler til mentorarbejde, samarbejde med foreninger, midler til profilskole og øget åbningstid i deres skoleklubber.
det sociale spor

Gennem fysiske indsatser skal udsatte bydele danne ramme om trygge fællesskaber og positiv adfærd, og byens indretning skal sikre mobilitet på tværs af bydele.
 
Sådan gør vi:
  • Vi anvender radikal omdannelse til at gøre fysiske miljøer mere attraktive for flere, hvor der er potentiale, og hvor muligheden byder sig.
  • Vi sikrer, at det er let og attraktivt at færdes på tværs af bydele, eksempelvis ved trygge stiforbindelser og skoleveje.
  • Vi arbejder med at opbløde grænserne mellem bydele ved at gøre arealer som eksempelvis grønne områder og pladser til attraktive mødesteder med et synligt byliv.
  • Vi bringer kommunale arealer og bygninger, som for eksempel skoler, dagtilbud og biblioteker, i spil som en motor for at udvikle vores bydele og som fundament for det mangfoldige fællesskab – også uden for normal åbningstid.
  • Vi etablerer midlertidige fysiske miljøer, som en vej til at engagere beboerne og andre aktører i udviklingen af lokalområder. Sammen afprøver vi, hvad der virker, inden vi etablerer permanente løsninger.
  • Vi indretter byen, så den forebygger kriminalitet, og vi skaber attraktive og trygge byrum ved blandt andet systematisk at bruge lys som et virkemiddel.

Opdag Bagsværd – Kunststien

I samarbejde med Statens Kunstfond og andre partnere har Gladsaxe Kommune realiseret det tværfaglige kunstprojekt ”Opdag din By”, som er en kunststi mellem Værebro Park og Bagsværd. Ved at følge stien kan borgere opdage deres by på ny og frit benytte sig af midlertidige kunstinstallationer. Kunststien understøtter strategien for social balance, idet den binder byen sammen på en ny måde og får borgere til at mødes tværs af fysiske og sociale skel gennem kunsten.

Læs mere om kunststien her.

det fysiske spor

Det er nødvendigt at vi organiserer os, møder vores omverden og bidrager til at skabe de bedste betingelser for bydele i social balance.
 
Sådan gør vi:
  • Vi ser boligorganisationerne og beboerdemokratiet som vores væsentligste samarbejdspartner i udviklingen af udsatte bydele. Vi møder dem med respekt og tydelige forventninger, i styringsdialogen og i det løbende samarbejde om for eksempel fleksibel udlejning og boligsociale helhedsplaner.
  • Vi forpligter os i alle dele af organisationen til at opdyrke en arbejdskultur, hvor faglige problemstillinger løses på tværs.
  • Vi bruger data til at følge udviklingen i kommunens bydele. Vi analyserer negative udviklinger, og bruger vores viden i en tidlig og målrettet indsats.
  • Vi afprøver ukendte og uprøvede metoder, indsatser og samarbejder, og vi styrker vores evne til systematisk at forankre virkningsfulde greb i vores faglige miljøer.
  • Vi opsøger dialog og samarbejde med erhvervsliv, institutioner, politi, foreninger og frivillige, som vi ser som naturlige medskabere af en positiv udvikling i vores udsatte bydele.
  • Vi understøtter positive fællesskaber og det gode naboskab i de enkelte bydele, fordi et stærkt fællesskab bidrager til trivsel, tillid og tryghed for den enkelte.
  • Vi dyrker den respektfulde og nuancerede fortælling om vores udsatte bydele og de mennesker, der bor der.
  • Vi engagerer os i den nationale dagsorden om udviklingen af udsatte bydele og tager et ansvar for at kvalificere feltet og bidrage til løsninger, der kan skabe værdi ud over vores egen kommunegrænse.

Positiv udvikling i samarbejdet på tværs

Samarbejdet med boligorganisationerne og de lokale boligafdelinger har gennem de sidste år udviklet sig positivt. I både Høje Gladsaxe og Værebro Park er parterne enige om den fælles retning for udviklingen af boligområderne og indgår i en fælles organisering af dette arbejde. I alle tre områder er der etableret styregrupper og ansat lokale medarbejdere, som skal styrke samarbejdet på tværs, koordinere indsatserne og sikre det lokale aftryk i de gennemførte løsninger.
 
Arbejdet med at styrke den sociale balance forudsætter dermed et stærkt samarbejde med boligorganisationerne, men også med borgere, erhvervsliv og frivillige foreninger. 

Du kan læse mere om frivillige sociale foreninger og netværksgrupper her.

Strategien for social balance står ikke alene. Vores forskellige faglige miljøer yder som en del af kommunens normalindsats hver dag en betydelig indsats for at styrke den sociale balance i Gladsaxes bydele.

Det er den indsats, der er opsat mål og principper for i de politikker og strategier der allerede eksisterer på for eksempel børne- og ungeområdet, beskæftigelsesområdet og by- og boligområdet. I strategien for social balance har vi derfor valgt at lægge fokus på de områder, hvor vi vurderer, at der skal noget mere eller andet til, for at indfri visionen om social balance. Det kan være i form af en intensivering af kommunens normalindsats, eller i form af en anden type af indsats end i resten af kommunen.

Det er disse indsatser, der er i fokus, når vi udmønter strategien. 

fra strategi til virkelighed

Læs også om Social Balance i:

Social balance

Rådhus Alle 7
2860 Søborg

Ledelse

Leder af Enheden for Social Balance

Mette Dybkjær

METDYB@gladsaxe.dk

Kontaktperson

Værebro Park

Sia Boesen

SIABOE@gladsaxe.dk

Telefon: 40 47 79 25

Mørkhøj

Nicolas Kragekjær Jespersen

NIKRBO@gladsaxe.dk

Telefon: 30 89 38 40

Høje Gladsaxe

Helle Jelstrup

sofhje@gladsaxe.dk

Telefon: 39 57 68 06

Administrator for Opgaveudvalget

Christian Gjedsig Grauslund

CHGRAU@gladsaxe.dk

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback