Databeskyttelsesrådgiver
Hvis du har spørgsmål til persondataforordningen, eller til hvordan Gladsaxe Kommune passer på dine persondata, kan du henvende dig til Gladsaxes Databeskyttelsesrådgiver
Databeskyttelsesrådgiverens vigtigste opgave er at følge med i om kommunen passer godt nok på de personoplysninger, som kommunen har om borgerne. Persondataforordningen kræver, at alle offentlige myndigheder har en databeskyttelsesrådgiver, som understøtter, at kommunen overholder reglerne i databeskyttelsesloven.
Du kan læse nærmere om databeskyttelsesrådgiverens opgaver i Vejledning om databeskyttelsesrådgivere, der er udarbejdet af Justitsministeriet, Datatilsynet, Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen.
Råd og viden om datasikkerhed og hotline om identitetstyveri
Både som borger og som virksomhed har du mulighed for at blive klogere på digitale trusler, og få konkrete råd og vejledninger til en mere sikker digital adfærd på hjemmesiden sikkerdigital.dk
Hvis du har mistanke om, at du har været udsat for identitetstyveri, kan du ringe til Digitaliseringsstyrelsens hotline om identitetstyveri på telefonnummer 33 98 00 98. Hotlinen har døgnåbent hele året rundt. Du kan læse mere om identitetstyveri og hotlinen på hjemmesiden.
Kontaktoplysninger til databeskyttelsesrådgiveren
Henrik Bang Nielsen er Gladsaxe Kommunes databeskyttelsesrådgiver.
Henrik Bang Nielsen er ligeledes vores borgerrådgiver.
Du kan kontakte databeskyttelsesrådgiveren på telefon 39 57 69 00. Indtal eventuelt en besked, hvis dit opkald ikke bliver besvares med det samme. Eller send en mail til dpo@gladsaxe.dk. Hvis du skal sende personlige, fortrolige eller følsomme oplysninger anbefales det, at du sender en sikker mail via link nedenfor. Du bør ikke sende dit CPR-nummer med en almindelig mail. Læs mere om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
- Borger: Send sikker post til Databeskyttelsesrådgiveren
- Virksomhed: Send sikker post til Databeskyttelsesrådgiveren
Konstaterede sikkerhedsbrud
Gladsaxe Kommune har siden GDPR-datasikkerhedsreglerne trådte i kraft i maj 2018 registreret de konstaterede sikkerhedsbrud, også dem, der ikke er vurderet til at være omfattet af indberetningspligten til Datatilsynet.