Skip til hoved indholdet

Værebro Park

Værebro Park er et boligområde beliggende i Bagsværd tæt ved Hillerødmotorvejen og Smørmosen. Arbejdet med at skabe social balance i Værebro er forankret i Partnerskabet for Værebro Park, hvor fokus er at koble boligområdet tættere til resten af Bagsværd. Partnerskabet har ansvar for at implementere Strategien for social balance i Bagsværd, og har repræsentanter fra Gladsaxe Almene boliger (GaB), afdelingsbestyrelsen i Værebro Park og ledelsesrepræsentanter fra boligadministrationen (DAB) og Gladsaxe Kommune.

Strategien skal gøre op med den opdelte by, hvor folk i overvejende grad mødes med dem, der ligner dem selv – det handler om at dyrke bydelsperspektivet (Bagsværd) i jagten på at skabe forandringer i boligområdet (Værebro Park).

Læs Strategi for Bagsværd i Social Balance

Visionen for Bagsværd lyder

”Bagsværd skal være en bydel i social balance. Det sted man vokser op må ikke i sig selv være begrænsende for muligheden for at leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv”

Fem principper i strategien

Som rettesnor for den fortsatte udvikling af Værebro Park og den omgivende by er der i strategien formuleret fem principper for kommende projekter og indsatser. De skal hele tiden minde os om, at det er en langsigtet bevægelse, vi sætter i gang.

En bevægelse fra:

  • isolation til åbenhed
  • opdeling til sammenhæng
  • ”Dem og Os” til ”Vi”
  • boligområde til bydel
  • ét perspektiv til flere

I Fællesskabet Værebro understøttes de tre overordnede spor i strategien for bydele i social balance; det sociale, det fysiske og det organisatoriske spor, gennem et tæt samarbejde og medarbejdernes tilstedeværelse i kvarteret:

  • I det sociale spor sikrer Fællesskabet Værebro tæt kobling mellem de individrettede indsatser som f.eks. rådgivning om sociale ydelser, fysisk og psykisk sårbarhed og lignende og de fællesskabsorienterede boligsociale indsatser som spiseklubber, familieaktiviteter og andre fællesskaber.
  • I det fysiske spor skal Fællesskabet Værebro sikre sammenhæng mellem den fysiske udvikling i såvel Værebro som de omkringliggende byområder, så de fysiske udviklingsprojekter understøtter Gladsaxe Kommune og GaBs fælles strategi for Bagsværd i social balance.
  • I det organisatoriske spor er Fællesskabet Værebro Park både et samarbejde mellem Gladsaxe Kommune og Boligafdelingens administrationsselskab (DAB) og et kontorfællesskab, hvor de lokale medarbejdere fra DAB og kommunen sidder fysisk sammen. Formålet er at sikre sammenhæng mellem kommunens indsatser og boligorganisationens sociale og fysiske indsatser.

Fællesskabet Værebro rummer:

  • Gladsaxe Kommunes lokale Social Balance-indsats som tilbyder rådgivning om og bygger bro til individrettede indsatser som for eksempel kommunalt visiterede ydelser, forståelse af henvendelser fra det offentlige, personlige problematikker indenfor familieliv afhængigheder, og økonomi, sundhed mv. Værebro rådgivningen faciliterer adgang til fællesskaber, som kan styrke den enkelte.
  • DABs boligsociale helhedsplan for Værebro Park, der arbejder for at skabe helhedsorienterede indsatser med fokus på naboskab, sundhed, bæredygtighed og livskvalitet for beboere i området.
  • Samt DABs fysiske helhedsplan, der arbejder med udvikling og udbedring af fysiske forhold i bygningerne – fx betonskader, ventilation med videre, men også med de ydre rammer som facader, uderum, legepladser med videre.

Social Balance Værebro har 4 ben:
Bystrategisk udvikling af sammenhæng mellem boligområdet og den omkringliggende by herunder samspil mellem kommunale og andre aktører i området. Her faciliteres tryghedsdialoger, mobilitetsindsatser, udvikling af borgerrettede tilbud i området og meget andet.

Værebro Rådgivningen er en brobyggende og opsøgende åben anonym rådgivning. Rådgivningen understøtter den enkelte borgers mestring af eget liv ved at hjælpe borgeren til at overkomme digitale og sproglige barrierer, understøtte borgeren i ”at finde vej” hos det offentlige og andre instanser samt bygge bro til tilbud og ydelser. Disse problemstillinger håndteres af to ansatte fra Råd og Indsats. Den anonyme rådgivning er åben for henvendelser mandag 9-15.30, tirsdag og torsdag 9-18.00, onsdag 12-16.00 og fredag 9-14.

Derudover har Værebro Rådgivning to ansatte fra Forebyggelsescenteret, der yder støtte i spørgsmål forbundet til det dobbelte KRAM (kompetencer, relationer, accept og mestring foruden de klassiske som er kost, rygning, alkohol, motion) og vejledning til at trives i hverdagen. Disse arrangerer faste gå-hold, gymnastik, sundhedstjek, fællesskaber omhandlende sundhed og meget mere.

Til sidst består Værebro Rådgivning af en forebyggelseskonsulent fra familieafdelingen, som arbejder på at skabe relationer til udfordrede børn og unge samt deres familier. Dette sker skiftevis fra beboerhuset i Værebro Park og fra Skovbrynet skole, som forebyggelseskonsulenten er tilknyttet.

Den boligsociale helhedsplan i Værebro Park er en helhedsorienteret udviklingsplan, der løber over fire år. Indsatsen er finansieret af Landsbyggefonden.

Den boligsociale helhedsplan skal være med til at øge trygheden i Værebro Park og bryde negativ social arv. Det gøres gennem forskellige indsatser, der i de næste år vil have fokus på Uddannelse og livschancer samt sammenhængskraft og medborgerskab. Den boligsociale helhedsplan i Værebro Park samarbejder tæt med kommunale aktører samt beboerdemokraterne i boligafdelingen.

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback