Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Fritid og oplevelser Grønne områder Parker, pladser og naturområder

Parker, pladser og naturområder

Du kan frit og gratis bruge kommunens parker og grønne anlæg. I flere af de store naturområder er der indrettet opholdspladser med blandt andet grill- og bålpladser, borde- og bænkesæt.

Ved større arrangementer som for eksempel koncerter, stævner, sportsarrangementer og udflugter skal du dog indhente tilladelse i forvejen. Læs mere om at søge tilladelse.

Skovområderne i kommunens nordvestlige del hører under Skov- og Naturstyrelsen.

Grønne Gladsaxe

I 2018 vedtog byrådet en strategi for udvikling af de grønne områder. Strategiens vision er, at der er nærhed til en mangfoldig natur, alsidige rekreative oplevelser og et rigt GladsaxeLiv. For at opnå visionen er der opsat følgende målsætninger:

  • De grønne områder skal være inspirerende og rumme stor variation af oplevelser.
  • Flere Gladsaxeborgere skal have adgang til grønne, rekreative oplevelser i deres nærområde.
  • Naturen i Gladsaxe skal være rig og mangfoldig med en høj naturværdi.

Læs mere om Grønne Gladsaxe.

Læs mere om GladsaxeLiv.

Historie

Aldershvile slotspark har været offentlig park siden 1927. Oprindeligt blev slotsparken anlagt i 1780 i romantisk eller landskabelig havestil, med forbillede i det engelske landskabsmaleri fra midten af 1700-tallet. Slottet blev bygget i 1782 af Theodor Holmskjold. Slottet var beboet af Angelica Ewans, kaldet grevinden af Bagsværd, da det nedbrændte i 1909. I 1973-1976 blev ruinerne sat i stand og fredet som fortidsminde. Dele af  Aldershvile Slotspark er nu beskyttet efter naturbeskyttelsesloven, og slotsruinen er fredet som fortidsminde.

Natur

Området har både en større park med græsarealer med store træer og naturområder med løvskov, der krydses af ældre drænkanaler. Langs Bagsværd Sø findes et skovområde med fredskovspligt. På plænen i slotsparken, under nogle gamle bøgetræer er et overdrevsområde på sur bund. Denne naturtype er udpeget af EU som særligt bevaringsværdigt. På overdrevet i Aldershvile Slotspark kan du finde arterne hedelyng og dværg-perikon som er sjældne arter på Sjælland. Her kan du også finde tormentil, liden klokke, læge-ærenpris og pille-star, som alle er arter der er typiske for det sure overdrev, hvor jordbunden har en lav pH-værdi.

Aktiviteter i området omkring Aldershvile Slotspark

  • Baadfarten
    Fra maj til september sejler Baadfarten i rutefart mellem Lyngby og Bagsværd på Bagsværd Sø. Baadfarten har anløbssteder ved Nybro Kro, Sophienholm, Bagsværdvej 194, Aldershvile Slotspavillon og Regatta Pavillonen.

  • Kanoudlejning
    Fra Bagsværd Sø kan man ro på Mølleå-systemet hele vejen til Øresund. Det er muligt at leje kanoer og robåde flere steder omkring søen, f.eks. ved ishuset på Nybrovej.

  • Fiskeri
    Det er tilladt at fiske i Bagsværd Sø fra arealer tilhørende Gladsaxe Kommune.
    Læs mere om reglerne for fiskeri i Bagsværd Sø
     

Bagsværdfortet blev opført i årene 1892-1893. Militærstrategisk indgik fortet i fortkæden på Nordfronten og skulle hindre en fjendtlig indtrængen mellem Gladsaxefortet og Lyngbyfortet. Bag forterne lå en række batterier, der dels skulle beskyde en eventuel fjende foran og mellem forterne, dels skulle yde forterne rygdækning.

Bagsværdfortet er et ganske særligt fort, da det er det eneste fort i Københavns Befæstning, der har et helt intakt stormgitter. Stormgitteret blev brugt til at holde fjenderne i skak, hvis de kom for tæt på.

Læs meget mere om Bagsværdfortet og Københavns Befæstning i Gladsaxe.

Historie

Bagsværd Søpark blev anlagt ved en sammenlægning af villahaver ved Bagsværd Søs bred, i forbindelse med anlægget af Bagsværdvej. Området blev fredet første gang i 1952. Siden begyndelsen af 1900-tallet har der været gartneri ved Bagsværd Søpark, og Aldershvile Planteskole ligger i dag samme sted.

Natur

Bagsværd Søpark har et mindre område med ellesump, kaldet Elletrekanten, som har høj biologisk værdi. Den naturlige udvikling for sumpen er omdannelse til løvskov. Derfor plejes Elletrekanten til tider ved at holde trævæksten nede for at bevare det værdifulde område.

Det øvrige areal har en parklignende karakter med mange typiske haveplanter, som er rester fra de tidligere haver. Blandt andre den smukke, men invasive art kæmpe-balsamin. Kæmpe-balsamin er i familie med den hjemmehørende art springbalsamin, og har store lilla blomster. Den kan blive op til 2,5 meter høj, og breder sig hurtigt på bekostning af andre hjemmehørende plantearter.

I parken kan du finde duftende vandmynte, knoldet brunrod, hvid snerre, almindelig mangeløv, både kantet og prikbladet perikon og den giftige bittersød natskygge, som er i familie med kartoffelplanten og tomatplanten.

Få info om naturen, når du scanner QR-koderne ved Bagsværd Søpark

Vi har sat skilte op med QR-koder i Bagsværd Søpark ved Bagsværdvej. Formålet med skiltene er, at du ved at scanne QR-koden med din smartphone kan komme ind på Naturinfo og finde information om naturen i Gladsaxe ude i naturområderne.

Naturinfo indeholder i første omgang kun information om naturen i Bagsværd Søpark, men tænkes udfoldet til at omhandle alle de større naturområder i Gladsaxe.

Vild med Vilje

Bagsværd Søpark er et af de 10 områder, som er Vild med Vilje i Gladsaxe.
Du kan læse mere på Vild med Viljes hjemmeside.

Historie

I 1700-tallet lå der to gårde, Lundegård og Hyldegård, hvis jord lå, hvor Høje Gladsaxe Park ligger i dag.

Lundegård blev opkøbt af Gladsaxe Kommune i 1938, og fungerede som landbrug indtil 1962, hvor anlægget af Høje Gladsaxe Park begyndte. Byggeriet stod færdigt i 1968. Lundegård blev revet ned i 1966, og jordene blev tilknyttet Høje Gladsaxe Park som rekreative anlæg.

I 1969 blev der tinglyst en deklaration, der sikrede, at de ubebyggede arealer var offentligt tilgængelige og fremstod i sammenhæng med Gyngemosen. Høje Gladsaxe Park og Gyngemosen blev fredet i 2000 af Fredningsnævnet bl.a. med det formål at opretholde og beskytte de biologiske og landskabelige værdier i området, samt at regulere og sikre borgernes færdsel.

Natur

Høje Gladsaxe Park er en lysåbent græsslette med både søer, moser, enge og overdrev. Overdrev og enge bliver slået årligt for at hindre tilgroning. Der findes f.eks. håret høgeurt, almindelig knopurt og almindelig kællingetand, der ellers ville blive skygget væk af det højere græs, buske og træer. Der er derfor større områder i parken med sommerblomster, der tiltrækker insekter som bier og sommerfugle. I de fugtige partier i parken kan du bl.a. se de smukke engblomster trævlekrone og eng-nellikerod.

Vild med vilje

Høje Gladsaxe Parken  er et af de 10 områder, som er Vild med Vilje i Gladsaxe.
Du kan læse mere på Vild med Viljes hjemmeside.

 

Historie

Skovområdet Hareskovene blev dannet under sidste istid. Da isen bevægede sig mod nord, opstod der et meget bakket og foldet landskab af det materiale, som isen havde skubbet foran sig, morænen. Der var flere steder indlejret is i morænen, og da isen smeltede, dannedes dybe sænkninger i landskabet. Mange af vandområderne i skoven blev drænet i 1900-tallet, og mange af disse områder forsøges nu genskabt af skovdistriktet. To steder i Hareskovene, ved Femvejen og Syvstjernen kan du se de snorlige stier mødes i stjerneformede kryds. Stierne blev oprindeligt anlagt af Christian V til Parforcejagt, hvor vildtet jages uden brug af skydevåben. Når kongens ryttere og hunde havde løbet dyret træt, kunne kongen dræbe det med en kniv.

Natur

Hareskoven i Gladsaxe Kommune består især af løvskov med bøg, men der findes også nåletræsbeplantninger og moseområder. I den nordøstlige del af området kan man finde Kobberdammene som består af tre mindre søer, der får et særligt kobberskær om efteråret, når de visne blade spejler sig i vandet. Skoven er kendt for at være en god svampelokalitet, hvor man kan finde mange gode spisesvampe. Dog skal du være opmærksom på, at de giftige svampe snehvid fluesvamp og grøn fluesvamp også findes i skoven.

Det sjældne insekt Grøn Mosaikguldsmed yngler i skovsøen Hans Peter Mose i den sydvestlige del af skoven. Af padder er der bl.a. fundet stor vandsalamander og spidssnudet frø, som er beskyttede arter. Og der er en stor bestand af rådyr, som du kan være heldig at se i de åbne områder ved solopgang.

Aktiviteter

  • Overnatning
    Der er mulighed for at overnatte på primitive overnatnings- pladser eller lejrpladser. De primitive overnatningspladser kan benyttes alle dage og uden at booke. Lejrpladserne, som er beregnet til større grupper skal bookes først, men kan også benyttes alle ugens dage. Du kan læse mere om overnatning i naturen og booke en lejrplads på Naturstyrelsens hjemmeside, www.naturstyrelsen.dk

  • Bålpladser
    Der findes en del bålpladser i Hareskovene, bl.a. i Store Hareskov og i Bøndernes Hegn. Her kan man tænde bål og lave mad året rundt.

  • Legemuligheder
    Der er mange gode naturlege-aktiviteter for børn i Hareskovene. Flere steder i skovene er der hængt gynge og klatrereb op, der er lavet skovtunneler og på skovbunden kan man finde gode klatre-stammer.

  • Vinteraktiviteter
    Højnæsbjerg i den østlige del af skoven er en god kælkebakke.

  • Hundeluftning
    Bøndernes Hegn og Aldershvile Skov er hundeskov, hvor man kan lufte sin hund uden snor, hvis den er under kontrol.
    Du kan læse mere om Hareskovenes aktiviteter på Naturstyrelsens hjemmeside.

Historie

Hvor Kagsåparken ligger i dag, var der tidligere en stiforbindelse mellem Frederikssundsvejen og Smørmosen. I 1950’erne blev parken anlagt omkring stien i overensstemmelse med fingerplanen, som sikrede grønne korridorer mellem København og omegnskommunerne.

Natur

Kagsåparken har sit navn fra Kagsåen som løber gennem hele parken. Åen udspringer umiddelbart syd for Klausdalsbrovej, hvor regnvand fra vejen bliver ledt ned til åen. Den løber ud i Harrestrup Å, som ender i Køge bugt ved Kalvebod Strand. Dele af Kagsåen er tørlagt det meste af sommeren. Alligevel kan åen under kraftige regnskyl gå over sine bredder og oversvømme omkringliggende ejendomme.

En enkelt sjælden plante i Østsjælland, almindelig hjertespand, og sommerfuglen Aurora kan findes i Kagsåparken. Desværre er der også fundet invasive plantearter som kæmpe-bjørneklo, sildig gyldenris og glansbladet hæg i Kagsåparken.

Kong Hans Have er en offentlig have, der ligger midt på Kong Hans Allé, 650m fra Buddinge Station. Indtil 2014 var her en flad boldbane, som sjældent blev brugt.

Haven, som den ser ud i dag, blev indviet i 2018, og består af et bakket landskab med lavninger og en sø, som vandet kan løbe til ved skybrud. Ved at give plads til regnvandet på overfladen, hjælper haven hele lokalområdet med at undgå oversvømmede veje og kældre, når det regner kraftigt.

I haven kan du plukke æbler, bær og nødder og opleve den varierede og frodige bynatur og de lokale borgeres projekter – kælkebakke, motionsredskaber, balancebane, fuglehuse, sti og bænke - som er blevet til i Gladsaxes første borgerbudgetforløb. Haven er anlagt med støtte fra Friluftsrådet. Klimatilpasningsløsningen i Kong Hans Have hænger sammen med vejbedene på Kong Hans Allé.

Du kan læse mere om Kong Hans Have i denne folder om Kong Hans Have.

Se TV2 Lorrys indslag fra indvielsen af Kong Hans Have.

Kong Hans Have blev i 2020 et af Gladsaxes 10 Vild Med Vilje-områder. Du kan læse mere på Vild Med Viljes hjemmeside.

Du kan også læse mere om de sjældne arter, som er fundet i Kong Hans Have

Hvis du gerne vil kende navne på de planter der vokser på bakkerne i Kong Hans Have, tag et kig på denne planteliste med billeder.

Historie

Nybropynten - eller Nybro Åmose - ligger nord for Bagsværd Sø og strækker sig langs med Lyngby Sø. I modsætning til Bagsværd Sø er Lyngby Sø delvis kunstig, da vandstanden omkring 1300-1400 blev hævet af hensyn til vandkraft i Lyngby. Området ved Nybropynten er så vidt vides opstået som naturlig ellesump, og blev udpeget blandt landets første fredskove allerede i 1805. Der har været organiseret lystfiskeri i Lyngby Sø siden 1890; i 1950 blev anlagt en sti langs med søen ved Nybro Åmose.

Natur

Ellesumpen i Nybro Åmose er noget af det mest urørte natur i Gladsaxe Kommune, tæt bevokset med hovedsageligt birk og rødel. Nybro Åmose rummer arter, der er mindre almindelige, som eksempelvis kær-mangeløv, strudsvinge, forlænget star, top-star, kalmus og kærmysse. 

Ved stien langs Lyngby Sø kan du se kærmyssen, der vokser i sumpen langs bredden. Kærmysse er en sjælden sumpplante i Danmark, men den vokser i stort antal ved mange nordsjællandske søer. Ved søbredden nær stien vokser eng-forglemmigej og krans-mynte i store grupper. Du kan let finde kransmynten, da duften af mynte kan være meget kraftig i nærheden af planterne.

Historie

De første forsøg med kortbølgeradio blev lavet i starten af 1900-tallet i Radiomarken. Otto Carl Frederik Blechingberg, som ejede Nybrogård på det tidspunkt, stillede et areal på 3,5 tønder land til rådighed for Valdemar Poulsen og hans eksperimenter. Inden da havde han eksperimenteret inde på Københavns brokvarterer, hvor han gentagne gange i forbindelse med sine eksperimenter afbrød strømmen hos alle de omkringboende.

Der blev anlagt en forsøgsstation, som fik navnet Lyngby Radio, fordi de teknikere, der arbejdede på stedet, kom fra København og tog toget hver dag til Lyngby og derfra med hestevogn fra jernbanestationen til radiostationen. Den eksisterer stadig og er den eneste kystradiostation i Danmark.

Natur

I området findes både naturgræsarealer og lysåben ellesump. I de vestlige ellesumpe findes der nogle steder sumpkilder med høj naturmæssig værdi og ualmindelige planter som f.eks. Kærbregne. I skovkanten ved Søen er der en fiskehejrekoloni, og den rødlistede lille flagspætte har ynglet. Også den sjældne Sumpvindelsnegl har bestande i flere af ellesumpens områder.

Den østlige del af Radiomarken er tørt overdrev. For at bevare de mange arter i overdrevene vedligeholdes områderne ved at høste de høje græsser årligt og ved at lade får græsse et mindre område nær Bagsværdvej. Der er store områder domineret af gul snerre, og flere steder kan du finde karakterarter som pillestar, liden klokke, almindelig kællingetand og blåmunke. I denne del af Radiomarken er der etableret en blindesti, så blinde og svagtseende ved hjælp af en ledelinje har mulighed for at komme sikkert rundt.


Historie

Moserne er dannet ved naturlig tilgroning af en sø, der blev dannet efter sidste istid i et dødishul, som opstod, da store isblokke blev efterladt i jorden og smeltede, da isen trak sig tilbage.

Dele af Smør- og Fedtmosen blev fredet allerede i 1944, og i 2003 blev fredningen udvidet med åbne arealer i Herlev Kommune. Den nye fredning skal bl.a. sikre borgernes adgang til området og beskytte og forbedre de biologiske og landskabelige værdier i området.

Natur

Moserne er præget af de fugtige og til dels næringsfattige omgivelser. Hvis man bevæger sig udenfor stierne, kan man finde kærmysse - en sumplante som danner hængesæk ved søbredderne. Hængesækken består kun af planterne selv og deres rødder, og ligger som et tæppe på vandet.

I de solrige skovpartier i mosen kan du også være heldig at finde orkidéen ægbladet fliglæbe, der ligesom alle andre arter af danske orkidéer er fredet, og den må derfor ikke fjernes fra sit voksested.

Biodiversitet

Gladsaxe har udpeget 10 grønne områder, som bliver driftet med artsrigdom og øgede naturoplevelser for øje. Læs mere om Vild med Vilje-projektet.

 

Plejeplaner

Plejen af de fredede naturarealer i Gladsaxe Kommune sker med udgangspunkt i en plejeplan for hvert område. Plejeplanerne for de fredede områder finder du her.

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback