Vild natur og biodiversitet
Biodiversitet betegner variationen i alt levende. Det gælder både selve arterne, men også deres gener og levesteder.
En større variation i det fysiske miljø giver en større variation i biodiversitet - biodiversitet er således selvforstærkende. Hele 1.000 arter er tilknyttet et gammelt egetræ – fx giver et egetræ levevilkår for insekter, som giver levemulighed i form af føde for fugle og så videre. Økosystemerne danner dermed det samspil, som er grundlaget for alt levende, inklusive os selv.
På globalt og nationalt plan er biodiversiteten i tilbagegang. Tilbagegangen er blevet udråbt som en af de største trusler, som verden står over for – på linje med klimaforandringerne.
Gladsaxes biodiversitet
Selvom Gladsaxe Kommune er en bykommune, findes der en række naturområder med høj biodiversitet. I Gladsaxe Kommune finder man således alt fra sjældne biller til vilde orkideer og ynglende rovfugle i store fredede landskaber.
Biodiversitet findes dog også i byens parker og haver, og som borger kan man selv gøre noget for at højne biodiversiteten i baghaven.
Et særligt kendetegn ved Gladsaxe Kommune er de mange små søer, hvoraf mange ligger i private haver. Flere af disse er levesteder for et meget rigt dyre- og planteliv, og de fungerer som vigtige trædesten for spredning af visse arter.
Gladsaxe Kommune har en række naturprojekter, hvor biodiversiteten er i fokus – og flere projekter er i støbeskeen.
Vi har blandt andet udpeget en række grønne områder, som bliver driftet med artsrigdom og øgede naturoplevelser for øje, og hvert år inddrages nye områder. En del af de udpegede områder er med i projektet Vild Med Vilje, og disse løber efter planen fra 2020-2024. På Vild Med Vilje-områderne registrerer vi planter og insekter, så udviklingen i biodiversitet kan dokumenteres.
Biodiversitet og verdensmål
Når Gladsaxe Kommune arbejder med biodiversitet, arbejdes der samtidigt med FN’s verdensmål nr. 11 og nr. 15, der handler om henholdsvis ’bæredygtige byer og lokalsamfund’ og ’livet på land’.
For at udbrede kendskabet til biodiversiteten, og hvad man kan gøre for den, har Gladsaxe Kommune udgivet en pixibog om emnet i netop vores kommune.
Indsatser med mere vild natur
Herunder kan du læse mere om kommunens indsats for at øge biodiversiteten.
Som haveejer kan du også give biodiversiteten en hjælpende hånd – få gode råd til en have med mere liv.
Aldershvile Slotspark indgår i fredningen af Bagsværd Sø og Lyngby Sø. Siden 2016 har vi omlagt driften af et samlet areal på 1.500 m2, hvor græsset kun bliver klippet i efteråret. Det afklippede græs bliver samlet op.
Aldershvile Slotspark er et af Gladsaxes Vild Med Vilje-områder.
Du kan læse mere om Vild Med Vilje i Aldershvile Slotspark her
Den flerstammede bøg
I Aldershvile Slotspark står den ikoniske flerstammede bøg. Bevarelse af træet var Gladsaxe Kommunes bud på et vinderprojekt i konkurrencen Danmarks VILDESTE kommune.
Læs mere om Den flerstammede bøg nedenfor.
I Aldershvile Slotspark står det ikoniske bøgetræ 'Den flerstammede bøg'. Træet er karakteristisk med de mange stammer og er over 150 gammelt – og det er kendt og elsket af mange borgere.
I 2021 blev svampen stor kulsvamp opdaget på træet. Denne svamp er en af de arter, der udløser, at et træ opfattes som et risikotræ – det vil sige et træ, hvor der er fare for forbipasserende, hvis træet vælter eller større grene knækker af.
I Danmark er der ikke tradition for at bevare risikotræer. Det er en af grundene til, at der er så få gamle træer tilbage i Danmark.
Den hidtidige forvaltning af risikotræer i Gladsaxe Kommune har været at skære kronen af træerne – hvis muligt – og efterlade en høj stub til naturligt forfald. Denne praksis er langt bedre for biodiversiteten end at fælde træet, men slår alligevel træet ihjel.
Træet får lov at stå
Dødt ved er godt for mange arter, men levende, gamle træer tilbyder endnu flere levesteder over mange flere år.
Derfor har Gladsaxe Kommune som et forsøg valgt at bevare træet som biologisk levested.
For at sikre parkens gæster mod nedfaldne grene har vi etableret en let indhegning, som viser, at træet skal nydes, men at området omkring træet også skal respekteres.
Det er vurderet, at bøgen kan stå i årtier endnu, men det er svært at forudsige, hvordan og hvornår træet vil bryde sammen.
Der vil være et løbende tilsyn med træet under inddragelse af eksperter. Enkelte grene kan over årene beskæres for at forlænge træets levetid og mindske risikoen for større skader.
Hvorfor skal gamle træer bevares?
Den flerstammede bøg er over 150 år og et såkaldt veterantræ. Veterantræer er træer med blandt andet sår, hulheder, døde grene og vandfyldte huller, og de udgør en meget vigtig og sjælden biodiversitetsressource.
I et veterantræ er der både døde og levende partier. Det skaber stor variation for de arter, der lever i og på træet. Saft, der strømmer ud af sår på levende træer, er fx en vigtig kilde til energi for mange insekter herunder store sommerfugle.
Når barken bliver tilpas gammel, og når træets vækst er gået så meget i stå, at barken er stabil og ikke hele tiden udvider sig, kan der flytte sjældne mosser og laver ind.
At bevare de gamle træer er derfor et af de vigtigste virkemidler for at bevare truet biodiversitet, da op i mod 1/3 af skovens arter er knyttet til veterantræer og dødt ved.
At bevare Den flerstammede bøg giver derfor et næsten uendeligt rum til varierede levesteder, når træet gennemgår sin lange alderdom.
Læs Gladsaxe Kommunes træpolitik og om forvaltning af træer
Bevarelsen af Den flerstammede bøg var Gladsaxe Kommunes bud på et vinderprojekt i konkurrencen Danmarks VILDESTE kommune i 2022. Vi vandt desværre ikke, men vi håber, at vi med det gode eksempel kan bidrage til, at flere gamle træer bliver bevaret – både i skove, parker og i private haver.
Klik for at se video, hvor borgmester Trine Græse fortæller om den flerstammede bøg.
Bagsværd Søpark på 7,5 hektar blev fredet i 2007.
Det lave overdrevsareal langs søen har vi siden 2014 kun klippet en gang om året. Nu har vi besluttet, også at lade de høje og mere tørre græsarealer blive Vild Med Vilje for at tiltrække flere plante- og dyrearter.
En ekstra bonus på udvidelsen af Vild Med Vilje-arealet er, at træernes rødder ikke bliver belastet af plæneklipningen.
Vejrabatten langs Bagsværdvej ved Møllegården er Vild Med Vilje, så derfor får græsset lov at gro til langt naturgræs, og døde stammer får lov at blive liggende. Det er til gavn for insekter, som får bedre mulighed for at formere sig og finde føde.
Via de klippede stier kan man bevæge sig ind i en herlighed af vilde urter og insekter og for eksempel sætte sig og nyde synet af vrimlende liv fra en af bænkene.
I 2021 blev arealet udvidet med en vestlig del, hvor der er mere næringsfattigt og solbeskinnet. Arealet bliver plejet som det øvrige areal med høslæt i september med opsamling.
Læs mere om Vild Med Vilje langs Bagsværdvej ved Møllegården
Som noget nyt blev der i sensommeren 2020 etableret et nyt bed i Smør- og Fedtmosens nordlige ende ved Værebroparken.
Den store blomstereng er etableret med europæiske arter og etableret i grus. Planen er, at arealet bliver slået med høslæt og opsamling i september.
Høje Gladsaxe Parken er et fredet naturområde på godt 53 hektar. Området er domineret af græsland med bakker og søer.
Vi omlægger gradvist området med ændret slåning af græslandet for at fremme de små blomstrende urter og give bedre forhold for insektlivet.
Et område af parken er udpeget til at være Vild Med Vilje. Her bliver græsset klippet i mosaik med en skiveklipper, det vil sige i felter, som klippes på skift over en periode på flere år. Klipningen i mosaik giver forskellige vækstniveauer, hvilket gavner insekt- og planteliv.
Det afklippede græs bliver samlet op og fjernet for at udpine jorden og give lys og varme til plantearter, der ikke kan konkurrere med kraftigvoksende arter.
Du kan læse mere om Vild Med Vilje i Høje Gladsaxe Parken her
Naturnær græsning
Som noget særligt har vi også udsat kvæg og heste i en del af Høje Gladsaxe Park.
Helårsgræssende planteædere som heste og kvæg er en af de bedste måder at styrke biodiversiteten i et naturområde.
Kong Hans Have var tidligere en kortklippet boldbane. I 2015 blev området inddraget i kommunes klimatilpasning af lokalområdet, og det flade terræn blev ændret for at give plads til regnvand og en varieret bynatur.
I haven vokser hjemmehørende urter, græsser, buske og træer. Variationen i beplantningen og det varierede mikroklima giver føde, ly og levesteder til en række insekter og smådyr.
Kong Hans Have er et af Gladsaxes Vild Med Vilje-områder.
Vi har naturnær græsning i et indhegnet område på cirka 12 hektar i Høje Gladsaxe Parken og et på 19 hektar i Smør- og Fedtmosen.
Dyrene er sat ud i området, da helårsgræssende planteædere er en af de bedste måder at styrke biodiversiteten i et naturområde. Dyrene bidrager væsentligt til en mere mangfoldig og varieret natur med flere blomster, insekter og fugle.
Dyrene skaber lysninger i krat og skov og sørger for, at der kommer flere blomster og mindre græs. De æder siv og tramper i vandhullerne, så disse forbliver lysåbne. Hermed bliver vandet lunt, hvilket er vigtigt for padder og mange vandinsekter som fx guldsmede.
Om vinteren gnaver dyrene til tider i træernes bark og knopper, og de fremmer dermed krogede, skæve og hullede såkaldte veterantræer. Det giver nye levesteder for biller, svampe, laver og mosser. Dyrenes efterladenskaber i form af kokasser og hestepærer er levested for specialiserede svampe og insekter.
Der er offentlig adgang til de indhegnede områder.
Læs mere om naturnær græsning og se, hvor du kan møde dyrene
På Frederiksborgvej ved Skovbrynet ligger en flagermuskoloni.
I forbindelse med at vejbelysningen blev renoveret, blev lyset nøje udvalgt, så det generer flagermusene mindst muligt. Den nye, røde belysning har samtidig fokus på at sikre trafiksikkerhed og fremkommelighed for bilister og cyklister på strækningen.
Baggrunden for det særlige fokus på flagermus er, at forskning i flagermus og belysning peger på, at belysning påvirker adfærden for de fleste arter af flagermus.
Et hollandsk forskningsprojekt viser således, at lys, som indeholder korte bølgelængder som blåt, grønt og hvidt lys, ser ud til at have en større effekt på flagermusenes aktivitet og adfærd, end lys med længere bølgelængder som fx rødt lys. Det røde lys er også det bedste lys for de fleste arter af flagermus, når de jager føde.
I Rådhusparken er dele af græsplænen omlagt til to bede med vilde urter. Bedene giver plads til andet planteliv end blot græs, og de mange blomster og urter giver fødegrundlag og formeringsmuligheder for mange typer af insekter, og det øger biodiversiteten.
Rådhusparken er et af Gladsaxes Vild Med Vilje-områder.
I maj 2019 blev det nye Søborg Torv indviet efter to borgerinddragelsesprocesser.
Som afskærmning mellem torvets nye legeplads og den trafikerede Søborg Hovedgade er der etableret tre små bakker. Bakkerne er lavet af genbrugsjord fra de nedlagte parkeringspladser på Torvet og består primært af grus og småsten. Der er sået en engblanding på bakkerne i 2019, og der er ikke gjort yderligere siden.
Planen er nu at følge planternes udvikling og forhindre, at græs bliver for dominerende. Derfor klipper vi bakkerne en gang årligt, og det afklippede materiale bliver samlet op. Arealet må i øvrigt gerne betrædes og leges på. Det skaber bare lidt dynamik i beplantningen.
Siden 1974 har Wergelandsparken strakt sig mellem Wergelands Allé og Runebergs Allé. De mange æbletræer, store stedsegrønne træer, opholdsbænken og legepladsen skaber rammen om en hyggelig og klassisk plejet park.
Som del af indsatsen i Vild Med Vilje har vi i 2022 valgt at lade græsset gro højt i et større område ved de tætplantede æbletræer. Samtidig vil vi i foråret 2022 så planten Liden skjaller ud. Den snylter på græsset, og vi håber derfor at se endnu flere forskellige arter spire frem og trives i den lille oase hen over sommeren.
