Gladsaxe kommune medvirker til øget kørsel i kraft af vores indkøb af transportydelser, varer og serviceydelser. Vi har løbende fokus på at stille krav til leverandører om grønne vareleverancer, service- og transportydelser. Indsatsen er en del af arbejdet med cirkulære krav i udbud. I 2022 har vi udarbejdet Plan for grønne drivmidler, som beskriver, hvordan Gladsaxe Kommune vil sikre, at alle indkøb af køretøjer, leasing, transportydelser og transport i forbindelse med indkøb af varer, service- og tjenesteydelser, så vidt muligt, er CO2-neutrale fra 2030.