Gladsaxe Erhvervskonference 2023
20. september kl. 13:30-17:30
Gladsaxe Kommune er klar med et spændende program til årets erhvervskonference med temaet:
Hvordan accelerer vi vores innovation og handlekraft indenfor den grønne omstilling?
I filmen nedenfor kan du høre Katherine Richardson give os en status på om vi er kommet tættere på at løse klimakrisen eller længere væk end nogen sinde før.
Se filmen og hør hvad Katherine Richardson ser frem til at tale med os om.
Derudover kommer Anne Højer Simonsen, vicedirektør i DI for Klima, Grøn omstilling og Energi og fortæller om, hvordan vi kan omsætte de store politiske visioner i et tempo, som går hånd i hånd med konkurrencedygtigheden i danske virksomheder.
Derudover tager vi en update på realiseringen af Erhvervspolitikken og vores bidrag til den grønne omstilling i Gladsaxe med konkrete cases.
Sidst men ikke mindst vil borgmester Trine Græse overrække årets Erhvervspris!
Vi glæder os til at vi skal mødes og blive inspireret til, hvordan vi kan skabe endnu flere samarbejder om denne grønne omstilling.
Se filmen med Kathrine Richardson her
OBS: der er et udeblivelsesgebyr på 500 kr.
Spørgsmål vedrørende tilmelding:
Emilie Munksø
39 57 50 11
[email protected]
Spørgsmål vedrørende indhold:
Karen Brosbøl Wulf
[email protected]
Gladsaxe Erhvervskonference 2022
Gladsaxe Kommune afholder hvert år Erhvervskonference. Her samles virksomheder og uddannelsesinstitutioner fra Gladsaxe og vender vigtige teamer gennem dialoger og virksomhedscases. Det er også her, at den årlige Erhvervspris uddeles til en lokal virksomhed, som i særlig grad har bidraget til en innovativ og bæredygtig udvikling.
Se video fra Gladsaxe Erhvervskonference 2022
Mandag d. 14. november 2022 samlede vi mange af kommunens virksomheder og uddannelsesinstitutioner til vores årlige Erhvervskonference. Temaet var Bæredygtig Erhvervsudvikling i en krisetid: Hvordan skaber vi løsningerne sammen?
Der var et stærkt fremmøde i den flotte Radiorådssal på toppen af Gladsaxe i ISS Tower. Det var en særlig konference i år, for borgmester Trine Græse lancerede kommunens nye Erhvervspolitik, hvor visionen er at skabe en attraktiv og bæredygtig erhvervskommune med partnerskaber, fremragende erhvervsservice og vækst på den tredobbelte bundlinje.
De fem pejlemærker i Erhvervspolitikken blev illustreret med gode virksomhedscases fra SIF Gruppen A/S, Partneren A/S, FoodOp, Eva Sko i Buddinge, Tower 77 - 5. Stjernet kontorhotel. og Alfa Lavals Innovation House.
Tue Mantoni, forfatter til bogen Samfundskontrakten, fortalte om vigtigheden af at styrke samfundskontrakten mellem virksomheder og det offentlige - og dermed de stærke og innovative partnerskaber - som er det vi prioriterer højt i Gladsaxe.
Copenhagen Atomics vandt senest prisen for sit banebrydende arbejde med at udvikle en ny måde at udvinde og lagre energi på. Virksomheden har udviklet en saltsmeltereaktor, som omdanner affaldet fra atomkraft til energi og samtidig reducerer opbevaringstiden og mængden af radioaktivt atomaffald.
Udover Copenhagen Atomics var to andre lokale Gladsaxevirksomheder nomineret til årets erhvervspris 2022, nemlig 3stepIT, som var nomineret for deres arbejde med at gøre virksomheders brug af IT-udstyr mere bæredygtigt, og elinstallatørvirksomheden SIF Gruppen A/S som var nomineret for deres kontinuerlige arbejde med bæredygtighed - både i forhold til social ansvarlighed og den grønne omstilling.
Erhvervsprisen uddeles hvert år til en lokal virksomhed, som i særlig grad har bidraget til en innovativ og bæredygtig udvikling.