Folketinget vedtager to gange om året en ny lov, som tildeler statsborgerskab til nye statsborgere. Gladsaxe Kommune afholder to grundlovsceremonier om året, vi forventer at det bliver i marts og september. Du skal være Gladsaxe borger for at kunne deltage i ceremonien.
Den allerførste grundlovsceremoni i Gladsaxe fandt sted den 5. marts 2020 i Byrådssalen på Gladsaxe Rådhus.
Borgere der havde søgt om dansk statsborgerskab, kunne tilmelde sig grundlovsceremonien. Statsborgerskabet er betinget af, at ansøgeren deltager i grundlovsceremonien.
Næste grundlovsceremoni den 6. marts 2024
Tilmeldingen åbner mandag den 15. januar og lukker igen søndag den. 18. februar.
Ceremonien begynder kl. 16.00 i Byrådssalen, du kan tjekke ind fra kl. 15.30. Du må medbringe én gæst eller pårørende.
På dagen
Det vil være muligt at få taget et billede sammen med Borgmesteren for at markere dagen. Billedet bliver efterfølgende sendt til dig. Hvis ikke du ønsker dit billede taget, så giv besked om det på dagen.
Når du har deltaget i ceremonien og underskrevet erklæringen, modtager du dit statsborgerretsbevis.
Vigtigt – Det skal du medbringe
Gyldig billedlegitimation, som f.eks.
- Opholdskort, fremmedpas, konventionspas eller kørekort udstedt af en offentlig myndighed i Danmark
- Pas, identitetskort eller kørekort udstedt af en offentlig myndighed i et andet EU-/EØS-medlemsland eller i Schweiz
- Pas, som er udstedt af en offentlig myndighed i et andet land end de i nr. 1 og 2 nævnte lande, og hvori der er isat en opholdssticker