Hjerterehabilitering er for dig, som har åreforkalkningssygdom eller hjertesvigt.
Du bliver præsenteret for viden og redskaber til at håndtere din sygdom bedst muligt – og du får mulighed for at møde andre i samme situation som dig. Du må gerne tage en pårørende med.
Du bliver er del af et hold på 10-12 personer. I bliver undervist af en hjertesygeplejerske, en motionsvejleder og en klinisk diætist. Undervisningen tager udgangspunkt i dine og de andre deltageres behov.
Hjerterehabilitering tager fat på emner, der vedrører:
- Viden om hjerte-kar-sygdom
- Forhold du selv har mulighed for at påvirke
- Hvordan du bedst muligt lever livet med hjerte-kar-sygdom
- Mødet med andre i samme situation og hjælp til at tackle psykiske følger
Hvor og hvornår
Hjerterehabilitering består af seks ugers undervisning. Vi mødes en gang om ugen à 2 ½ times varighed.
Hvor
Gladsaxe Kommunes Forebyggelsescenter, Søborg Hovedgade 200, 2860 Søborg. Der er adgang for kørestolsbrugere.
Hvornår
Der afholdes 4 kurser om året, kontakt hjertesygeplejersken for information om næste kursusstart.
Tilmelding og yderligere information
Du skal have en henvisning til hjerterehabilitering fra hospitalet eller fra din egen læge. Du bliver herefter kontaktet af kommunens hjertesygeplejerske. Har du spørgsmål til tilbuddet, kan du kontakte hjertesygeplejerske Kirsten Gerholt på telefon 39 57 57 60 eller mail [email protected].
Det, du spiser, kan have stor betydning for din sygdom. Du kan derfor få kostvejledning af en klinisk diætist, hvis du har en henvisning fra din læge eller fra hospitalet. Formålet med kostvejledningen er at forebygge forværring og komplikationer af hjerte-kar-sygdom. Henvisningen giver mulighed for enkelte samtaler eller forløb på op til 8-10 samtaler.
Hvor og hvornår
Gladsaxe Kommunes Forebyggelsescenter, Søborg Hovedgade 200, 2860 Søborg. Der er adgang for kørestolsbrugere.
Tilmelding og yderligere information
Du skal have en henvisning fra hospitalet eller din egen læge. Inden for 14 dage efter henvisningen er sendt, vil du modtage et brev med en bekræftelse på, at henvisningen er modtaget, og du vil få en tid til en indledende samtale. Har du spørgsmål til tilbuddet, kan du kontakte kommunens diætist på telefon 39 57 57 53.
Træningscenter Gladsaxe tilbyder fysisk træning som holdtræning to gange ugentligt. Du skal have en genoptræningsplan fra hospital eller henvisning fra egen læge for at kunne deltage.
Du kan også selv henvende dig til Gladsaxes motionsvejledning i Forebyggelsescenteret. Hvor du kan få støtte og hjælp til at komme i gang med at bevæge dig mere.
Forebyggelsescenteret holder i samarbejde med Hjerteforeningens lokalforening i Gladsaxe ca. én gang i hvert kvartal et temaarrangement med emner relateret til hjerte-kar-sygdomme.
Arrangementerne er åbne for alle borgere i kommunen og annonceres i lokalaviserne, på kommunens hjemmeside og i Hjerteforeningens kalender for Gladsaxe lokalafdeling.
Du kan også blive ven med Gladsaxe Kommune på facebook og få oplysninger om arrangementet derfra. Du kan også læse mere om Forebyggelsescentrets temaarrangementer.