Akuttilbud til borgere i psykisk krise
Hvad er Akuttilbuddets formål?
Hvis du er i en livssituation, hvor du føler dig magtesløs, oplever livet som kaotisk, eller er overvældet af fx skilsmisse, dødsfald, stres, voldsom angst, eller du oplever alvorlig psykisk eller fysisk sygdom, kan du få akut hjælp til at håndtere krisen.
Er du pårørende, kan du også hente støtte og vejledning.
Tilbuddet kræver ikke henvisning.
Hjælpen, der ydes, består af støttende samtale og eventuel vejledning om, hvor du kan henvende dig for specialiseret behandling, rådgivning eller sagsbehandling.
Akuttilbuddet i Gladsaxe arbejder med Recoveryorienteret rehabilitering. Det betyder, at indsatsen fokuserer på at styrke dig i at tage kontrol, ansvar og ejerskab over dit eget liv og dermed tage beslutninger, der påvirker din hverdag på en positiv måde.
Under punktet Nyttige links til specialiseret rådgivning kan du finde telefonnumre til specialiserede rådgivningslinjer og kontakter i Gladsaxe Kommune.