Uanset om I skal giftes i en kirke eller I ønsker en borgerlig vielse, skal I udfylde en ægteskabserklæring. Du finder ægteskabserklæringen her.
Hvis I ikke har mulighed for at betjene jer selv på nettet, kan I få hjælp i borgerservice eller på biblioteket.
Hvis I ønsker navneændring i forbindelse med brylluppet, skal I bruge selvbetjeningsløsningen Navneændring på bryllupsdagen.
Læs her om betingelserne for ægteskab
Kommunen undersøger, om I opfylder betingelserne for at blive gift med hinanden, og udsteder herefter en prøvelsesattest.
Vi bliver gift på rådhuset
Skal I giftes på rådhuset, bliver prøvelsesattesten ikke udleveret.
Vi bliver gift uden for rådhuset
Hvis I skal vies uden for rådhuset, i en kirke eller i et godkendt trossamfund, får I udleveret en prøvelsesattest, som I skal aflevere til vielsesmyndigheden.
Prøvelsesattesten kan blive for gammel!
I skal være opmærksomme på, at prøvelsesattesten kan blive for gammel. Den må højst være udstedt fire måneder inden vielsen.
I kan blive borgerligt viet på Rådhuset eller i Rådhushaven. Ved en borgerlig vielse, er det borgmesteren eller en anden person, som borgmesteren har bemyndiget, der foretager vielsen.
Som udgangspunkt kan I blive viet alle hverdage i Rådhusets åbningstid og lørdag fra kl. 10.30.
En vielse tager cirka 10 minutter.
Hvis flere par skal giftes samme lørdag, bliver første par viet kl. 10.30. De resterende par bliver gift herefter.
Ønsket dato og tid for vielsen.
I ægteskabserklæringen angiver I ønsket dato og tid for jeres vielse.
Byrådssalen eller Rådhushaven
I Gladsaxe Kommune foregår borgerlige vielser som udgangspunkt på Rådhuset i Byrådssalen eller i Rådhushaven. Der kan gives tilladelse til at, vielsen kan foregå et andet sted, dog kan vielseskontoret ikke garantere at vielsen kan finde sted den ønskede dag eller sted.
Kontakt os i god tid hvis vielsen ønskes foretaget andet sted.
Borgere fra andre kommuner
Hvis I ikke bor i Gladsaxe, bliver I som udgangspunkt viet på en hverdag. Vielsen foregår i Byrådssalen eller Rådhushaven.
Der skal være vidner med til brylluppet.
En vielse skal overværes af mindst to vidner. Har I ikke selv vidner, sørger vi for vidner.
Bliver I gift et andet sted end Rådhuset eller Rådhushaven, skal I selv sørge for vidner.
Vielsesattest
Efter vielsen får I udleveret vielsesattesten.
Hvis I vil giftes i en kirke, skal I henvende jer til præsten i den kirke, hvor I vil giftes. I skal medbringe og aflevere kommunens prøvelsesattest.
Der skal være vidner med til brylluppet
Der skal være mindst to vidner ved vielsen. Efter vielsen udsteder præsten en vielsesattest.
Her kan I læse om hvordan vielsesritualet foregår ved et kirkeligt bryllup.
I kan få religiøs velsignelse af en præst i folkekirken, hvis I er borgerligt viet eller har indgået registreret partnerskab. Præsten har dog ret til at nægte at velsigne jer. Ønsker I religiøs velsignelse, skal I henvende jer til den præst, I vil have til at give velsignelsen. Bemærk, at I beholder den oprindelige vielsesdato, selvom jeres ægteskab bliver velsignet i kirken.
Hvis I vil vies i et andet trossamfund, skal I kontakte trossamfundet. Vielse kan finde sted inden for de godkendte trossamfund, hvis blot en af jer hører til trossamfundet og trossamfundet har præster, som har vielsesbemyndigelse. I skal medbringe og aflevere prøvelsesattesten, som jeres kommune har udstedt. På Kirkeministeriets hjemmeside kan du finde en liste over godkendte trossamfund.
Uanset om I skal vies på rådhuset eller i kirken, skal I udfylde en ægteskabserklæring.
Kommunen vurderer, om I opfylder ægteskabsvilkårene.
Hvis I ikke skal vies på rådhuset, skal I bruge en prøvelsesattest. Den er et bevis på, at I har ret til at gifte jer med hinanden. Attesten er gyldig i fire måneder efter udstedelsen
Hvis I ønsker at ændre efternavne i forbindelse med brylluppet, skal I søge Kirkeministeriet om det senest 15 dage inden bryllupsdagen. Søg om navneændring her.
Hvis du vil giftes med en borger som ikke har dansk CPR-nummer, skal du udfylde, underskrive og sende en ægteskabserklæring til:
Gladsaxe Kommune, Borgerservice, Rådhus Alle 7, 2860 Søborg
Danske myndigheder kan normalt kun foretage vielser i Danmark. Kun i helt særlige tilfælde er det muligt at blive gift på en dansk ambassade eller en anden dansk repræsentation i udlandet.
Læs mere om at blive gift i udlandet.
Hvis en af jer har mistet en vielsesattest, kan I gratis få en ny, når den skal bruges som dokumentation.
I kan bruge selvbetjeningen Bestil attest, hvis I er blevet kirkeligt viet, ellers skal I henvende jer til den myndighed, der har udstedt attesten. Find den på Sogneportalen - sogn.dk.
Gladsaxe Kommunes Folkeregister har afleveret deres ægteskabsbøger fra 1923 til 2005 til Statens arkiver, Rigsarkivet.
Hvem kan bestille attester og udskrifter?
For at udstede en attest skal Rigsarkivet vide, hvad attesten skal bruges til. Desuden skal dit slægtsforhold til den person, som attesten/udskriften omhandler, angives.
Bemærk, at attester/udskrifter til brug for navneændring kun udstedes for ansøgerens forældre, bedsteforældre, oldeforældre eller tipoldeforældre.
Selvbetjening
Kursus: Hjælp til parforholdet
Vi tilbyder gratis kurser for par med børn under 18 år bosiddende i Gladsaxe Kommune, hvor I blandt andet bliver præsenteret for redskaber til god kommunikation og nye perspektiver på samlivet. Det er et 15-timers program fordelt over fem gange.
Se mere om kurserne og tilmeld dig her
Separation og skilsmisse
Hvis du og din ægtefælle vil separeres eller skilles, skal I udfylde og indsende en ansøgning til Statsforvaltningen.
Du kan søge om separation, direkte skilsmisse eller skilsmisse efter separation på borger.dk.
- Ansøg om separation
- Ansøg om direkte skilsmisse
- Ansøg om skilsmisse efter separation
- Ansøg om ægtefællebidrag - førstegangsansøgning i Statsforvaltningen
Hvis du har brug for hjælp og vejledning skal du kontakte Statsforvaltningen. Du kan finde kontaktoplysningerne på Statsforvaltningen.dk