Hvis du på grund af en betydelig og varig psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer, har behov for hjælp og støtte i hverdagen, og du ikke har mulighed for at bo for dig selv, kan du søge om et midlertidigt botilbud. Tilbuddet kan være med eller uden døgndækning af pædagogisk og sundhedsfagligt personale, afhængigt af dine behov.
På et midlertidigt botilbud vil du få pædagogisk støtte og træning til at varetage de områder i din hverdag, som du skal have hjælp til. Det kan f.eks. være:
- samvær med andre
- støtte til selv at kunne gøre rent og vaske tøj,
- madlavning og indkøb,
- holde styr på din økonomi, personlig hygiejne og medicin,
- fritidsaktiviteter og udvidelse eller fastholdelse af netværk.