Gladsaxe vil gerne være med til at skabe gode rammer for de dygtige lokale iværksættere. Alle interesserede er derfor velkomne i Gladsaxes iværksætternetværk, som mødes ca. seks gange om året for at dele viden og gøre hinanden stærkere.
I 2023 stiftede vi Gladsaxe Iværksætternetværk nr. 1 for at skabe et stærkt fællesskab og adressere nogle af de udfordringer, man kan have som iværksætter og soloselvstændig. Netværket repræsenterer en god blanding af virksomheder på modenhedsskalaen fra den spirende iværksætter til den modne virksomhed.
I Gladsaxe vil vi gerne være med til at skabe gode rammer for vores dygtige iværksættere. Vi ved nemlig, at det er afgørende for deres overlevelse, fremdrift og succes at have et godt netværk. Derfor er du inviteret til at blive en del af vores stærke fællesskab. Vi er i fuld gang med at udvikle et økosystem for iværksætteri, her samler vi en divers gruppe af iværksættere, soloselvstændige, startups og vækstiværksættere.
Vi er alt fra den helt unge førstegangsiværksætter, til de meget erfarne med flere virksomheder og ansættelser bag sig. Mennesker der er på vidt forskellige steder i deres vækstrejse, men med de samme ønsker og drømme. Her bliver der skabt et miljø, hvor man kan få og give input, sparring og inspiration til at løse de udfordringer, man møder på vækstrejsen.
Alle iværksættere er velkomne i vores netværk.
Næste møde er tirsdag den 16. april kl. 16.30-19.00, hvor vi har et meget spændende program b.la har vi salg, funding, pitch mm på programmet. Derudover har vi endnu en ’Mini-pitch’, tirsdag den 23. april kl. 16.30, med vores dygtige og erfarne samarbejdspartner, Knowledgeboard. Her kan du få 1:1 sparring og feedback i et fortroligt rum, af nogen meget garvede virksomhedsejere, direktører og iværksættere. 12 af vores iværksættere har allerede været igennem den, for nogen, ”livsforandrende” mulighed! Skynd dig at melde dig til eller kontakt os for yderligere info.
Tilmeldingsfrist til mini-pitch: den 17. april.
Kontakt erhvervskonsulent Kirsten Voxtrup på: [email protected] eller på telefon 24 99 68 98.
Om netværket
Gladsaxe Iværksætternetværk mødes ca. 6 gange årligt, hvor alle medlemmer inviteres til at komme og netværke, medlemmerne kommer selv med input til fremtidige møder. Formatet for netværksmødet ændrer sig fra gang til gang, som udgangspunkt kan alle typer af iværksættere, i alle aldre og inden for alle brancher, være med. Netværket er gratis.
Møder i 2024
- Møde i Iværksætternetværket 23. januar 2024
- Møde i Iværksætternetværket 16. april 2024
- Møde med besøg af knowledgeboard, Mini-pitch 23. april 2024
- Møde i Iværksætternetværket 18. juni 2024
- Møde i Iværksætternetværket 24. september 2024
- Møde i Iværksætternetværket 26. november 2024
Testimonials fra deltagere
Jeg hedder Tomas Vium og er arkitekt. Jeg startede som selvstændig i 2022 og indså hurtigt, at jeg havde brug for at styrke mit netværk og meget gerne lokalt. Derfor meldte jeg mig til nyopstartede netværk for iværksættere i Gladsaxe Kommunen.
Det har været et super godt mødested for mig og inspirerende at møde iværksættere fra andre brancher. I efteråret 2023 fik vi mulighed for at 'pitche' vores firmakoncept for Knowledgeboard.
Det var både supergodt og samtidig også meget afslørende for mig. Jeg blev tvunget til at være mere konkret og præcis i mit koncept. Det har jeg arbejdet på et halvt års tid siden da, op jeg kan se tydelige resultater af den indsats allerede nu!
I første omgang har jeg udviklet et koncept for bæredygtig renovering af enfamiliehuset, og arbejder pt. på udvikling af et modulbasseret byggesystem for husbyggeri tilsvarende på bæredygtige principper!
Tomas Vium, Arkitekt Cand.arch & Certificeret rådgiver i bæredygtigt byggeri.
For mig har det betydet tryghed og anerkendelse. I praksis har det betydet henvisning til Erhvershuset, hvor jeg fik konkret hjælp (valg af virksomhedsstruktur, feedback på dokumenter og andet). Vigtige ting for at kunne komme videre i min virksomheds udvikling.
Når vi mødes i netværket, deler vi vores viden som en slags kolleger. Der kommer temaer på dagsordenen som er relevante og giver os ny viden, vi kan bruge direkte videre. Når vi kender til hinandens virksomheder kan vi også støtte hinanden og bakke hinanden op, f.eks. kan vi henvise til hinanden i andre sammenhænge og måske også lave aftaler med hinanden om samarbejde.
At der er samarbejde med Knowledgeboard er en kæmpe gevinst! Det at holde en minipitch var en særlig oplevelse, der gjorde og skarpere på nogle ting og fik min bekymring til at dale – fed opbakning! Jeg venter spændt på det videre forløb hos dem.
Nina Amanda Hjort Jensen