Bandekriminalitet, radikalisering og ekstremisme

SSP samarbejder tæt med Vores HG i Høje Gladsaxe, og den boligsociale helhedsplan i Værebro Park og udvalgte områder i Mørkhøj. I samarbejdet fokuseres der på forebyggelse af kriminalitet og på en tryghedsfremmende indsats. 

Gladsaxe Kommune arbejder også på at forebygge og begrænse antidemokratiske tendenser for at vi alle fortsat kan have et trygt sted at bo, færdes og vokse op. Læs mere om indsatsen mod radikalisering og ekstremisme.

Gladsaxe Kommune har siden 2013 været en del af Bandepartnerskabet. Bandepartnerskabet er et tværkommunalt samarbejde mellem Herlev, Ballerup og Vestegnens politi. Samarbejdet har til formål at bryde fødekæden til banderne, øge trygheden og forebygge radikalisering og ekstremisme. Dette sker gennem fælles udviklede redskaber og metoder som fx projektet Forebyggelse i fællesskab.

Hvis du vil forlade bandemiljøet og af politiet er registreret med tilknytning til rocker/bandemiljøet, tilbydes Exit-programmet ud fra Justitsministeriets rammemodel.  

Introduktion til beredskabsplanen

Gladsaxe Kommunes vision for forebyggelse, opsporing og håndtering af ekstremisme

Gladsaxe Kommunes beredskabsplan giver et samlet overblik over kommunens arbejde med forebyggelse, opsporing og håndtering af ekstremisme.

Beredskabsplanen henvender sig til fagprofessionelle, der er i kontakt med borgere i risiko for at bliver radikaliseret.

Med beredskabsplanen beskrives det, hvor man kan henvende sig, hvis man er bekymret for en borger, hvordan relevante medarbejdere får viden om området og hvordan konkrete sager håndteres.

Beredskabsplanen tager afsæt i kommunens medborgerskabsstrategi, hvor omdrejningspunktet er borgere, der tager ejerskab og med-ansvar for deres kommune.

Beredskabsplanen er desuden udarbejdet i tråd med Gladsaxe Kommunes Børne- og Skolepolitik, hvilket fordrer et stærkt samarbejde blandt alle voksne omkring barnet og den unge gennem en helhedsorienteret og sammenhængende indsats med fokus på det hele børne- og ungeliv.

Samlet set er det visionen, at alle trygt kan bo, færdes og vokse op, og hvor borgeren, uanset baggrund og tro, kan føle sig inkluderet.

Den danske tilgang til ekstremisme-området er, at ekstremisme har flere negative konsekvenser. Ekstremisme kan føre til hadmotiverede forbrydelser som trusler, hærværk, vold og i værste fald terrorhandlinger. Men ekstremisme skader også menneskers sociale trivsel og demokratiske dannelse.

Kommunens forpligtigelser på ekstremisme-området reguleres af flere lovgivninger:

• Straffeloven og anden lovgivning på justits-området skal hindre terror og andre ulovlige handlinger
• Den sociale lovgivning skal sikre borgernes trivsel, udvikling og selvstændighed
• Skole- og uddannelseslovgivning skal sikre trygge undervisningsmiljøer og dannelse af eleverne til et samfund med frihed og folkestyre

De forskellige lovgivninger der regulerer området og behovet for at forebygge ekstremisme understreger nødvendigheden af et bredt tværsektorielt samarbejde. Det er kommunens op-gave at forebygge ekstremisme, og at relevante parter, der kan bidrage til denne opgave involveres.

Kommunens arbejde med at forebygge ekstremisme og håndtering af bekymringer er ikke kun afgrænset til børn og unge, men omfatter alle borgere i kommunen.

Beredskabsplanen erstatter den handlingsplan, som siden 2017 har skabt overblik over arbejdet på ekstremisme-området.

Revidering af beredskabsplan

Beredskabsplanen vil blive revideret i 2028, med involvering fra relevante fagprofessionelle i kommunen og politiet. Hvert tredje år gennem-føres en spørgeskemaundersøgelse i kommunens tre social balance-områder. Information fra denne vedrørende medborgerskab og demokratiforståelse, herunder valgdeltagelse, vil bliver inddraget i revisionen. Derudover vil kommunen søge faglig sparring og rådgivning hos Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme (CDE) om udviklingen af beredskabsplanen.

Definitioner og bekymringstegn

CDE benytter nedenstående definitioner, hvilket beredskabsplanen tager udgangspunkt i:

Ekstremisme: Ekstremisme betegner personer eller grupper, som begår, eller søger at legitimere, vold eller andre ulovlige handlinger med henvisning til samfundsforhold, de er utilfredse med.

I Danmark har vi primært set ekstremisme i form af ekstrem islamisme, højreekstremisme og venstreekstremisme. Men ekstremisme er et fænomen under løbende forandring og indenfor de seneste årtier, har vi også haft eksempler på ekstremisme indenfor områder som migration, globalisering, væbnede konflikter, klima, biodiversitet, dyrevelfærd, kønsidentiteter, antimyndighedsekstremisme som behandles på nye måder eller tages op i sammenhænge, hvor man, implicit eller eksplicit, søger at legitimere vold og andre kriminelle handlinger.

Radikalisering: Radikalisering betegner en kortere eller længerevarende proces, hvor en person tilslutter sig ekstremistiske synspunkter eller legitimerer sine handlinger efter ekstremistisk ideologi.

Bekymrende tegn som borgere og fagprofessionelle kan være opmærksomme på:

Det kan være svært at vide, hvornår en borgers synspunkter er bekymrende. Men når en række adfærdsændringer og bekymrende tegn optræder på samme tid, kan der være grund til at reagere på det, så bekymringen kan blive undersøgt nærmere. De listede opmærksomhedspunkterne skal derfor heller ikke forstås som en tjekliste, men alene som et hjælperedskab.

Individuelle opmærksomhedspunkter hos borgeren:

• Opsøger hjemmesider, litteratur eller film med ekstremistiske eller voldslegitimerende budskaber
• Viser stor optagethed af en bestemt sag eller person
• Udtrykker foragt for og intolerance over for andres holdninger
• Viser gennem gennem sin påklædning, sit udseende eller brug af totalitære symboler tilknytning til ekstreme budskaber
• Har en prædikerende og moraliserende adfærd
• Udbreder voldslegitimerende budskaber, fx via sociale medier
• Er involveret i begivenheder med hadefulde eller voldslegitimerende budskaber
• Truer, chikanerer eller udøver socialt pres over for andre
• Viser interesse for at rejse til udlandet og deltage i konflikter eller træningsaktiviteter, hvor ekstreme grupper er involveret
• Er voldsparate og fx involveret i voldshandlinger eller voldelige sammenstød

Opmærksomhedspunkter om sociale forhold og personens netværk:

• Har social omgang med personer eller grupper med ekstreme holdninger
• Isolerer sig og tager afstand fra familie og hidtidige venskaber
• Afbryder uddannelse, opsiger job og anden tilknytning til det omgivende samfund
• Familien er dysfunktionel
• Færdes i miljøer med let adgang til våben

Kilde: stopekstremisme.dk

Organisering og samarbejde

Gladsaxe Kommune er en del af infohus-samarbejdet. Infohuset er et kriminalpræventivt samarbejdsforum mellem kommunen, Københavns Vestegns Politi og andre relevante myndigheder.

Infohusenes primære opgave er at analysere og vurdere konkrete bekymringer og samtidig være et forum, hvor myndighederne kan dele viden om lokale udfordringer og tendenser. De involverede repræsentanter opererer i henhold til gældende lovgivning inden for eget myndighedsområde. Infohus-samarbejdet er organiseret i to strukturer Infohus Netværk og Infohus Kommune.

Samarbejdet mellem kommunerne og Københavns vestegns politikreds, Infohus Netværk

Infohus Netværk er et tværsektorielt mødeforum for infohustovholdere fra politi, kommuner, kriminalforsorgen, samt repræsentanter fra andre myndigheder inden for Københavns Vestegns Politikreds. Derudover deltager nationale myndigheder som Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme, Rigspolitiet, Kriminalforsorgen og PET’s forebyggelsessekretariat. Møderne afholdes tre gange årligt og faciliteres af politiet.

På møderne drøftes udfordringer og tendenser og der deles viden om metoder og erfaringer med håndtering af bekymringer i anonymiseret form.

Lokalt samarbejde i kommunen, Infohus Kommune (Gladsaxe)

Infohus Gladsaxe er et lokalt samarbejdsforum, der sikrer en systematisk, koordineret og kvalificeret analyse og vurdering af bekymringer for ekstremisme. De centrale aktører i infohus Gladsaxe er infohustovholderen fra politikredsen og infohustovholderen fra kommunen. Infohustovholderen i kommunen er den nøgleperson, som koordinerer samarbejdet af forebyggelse af ekstremisme.

Henvendelser om radikalisering og ekstremisme

Alle borgere, foreninger og fagpersoner kan henvende sig til infohustovholder, hvis de er bekymret for en borger. Henvendelserne kan spænde bredt, fra individer der mistrives, til personer der potentielt udgør en sikkerhedsrisiko. Som udgangspunkt kontaktes den ansvarlige kommunale infohustovholder. Alle henvendelser vil blive taget alvorligt og blive behandlet.

Kommune og politi modtager løbende henvendelser. Det er risikoen for kriminelle handlinger med ekstremistisk motiv, der definerer, hvorvidt en bekymring er relevant at arbejde videre med i regi af infohuset.

Når infohusets tovholder modtager en bekymringshenvendelse, indkaldes de relevante myndighedspersoner til et møde, hvor bekymringen bliver vurderet ud fra et helhedsorienteret billede. Her undersøges risiko og trussel samt borgerens modstandskraft og trivsel.

Dette betyder i praksis, at det vil være forskellige fagpersoner, der deltager på møderne, alt efter om der er tale om et barn, en ung eller en voksen. Typiske deltagere fra eksterne institutioner kan være krisecentre, psykiatrien m.fl.

Hvis politiet vurderer, at en bekymring ikke skal behandles i infohus Gladsaxe, kan andre myndigheder fortsat være forpligtet til at iværksætte konkrete foranstaltninger i henhold til gældende lovgivning. Politiet vil til enhver tid stå til rådighed for andre myndigheder med henblik på rådgivning om relevante sikkerhedsmæssige forhold.

Retsplejelovens §115 giver det retslige grundlag for at politi, kommune og andre myndigheder må udveksle personfølsomme oplysninger. Retsplejelovens §115 betyder også, at det ikke er nødvendigt at indhente et samtykke for at kunne påbegynde udvekslingen af oplysningerne. Som udgangspunkt registreres alle bekymringshenvendelser kun hos politiets antiradikaliseringsenhed, medmindre kommunen sætter en foranstaltning op. I disse tilfælde bliver sagerne journaliseret i den relevante forvaltning, og er omfattet af agtindsigt.

Det strategiske beredskabsteam

For at understøtte arbejdet i infohus Gladsaxe og opgaven med at forebygge ekstremisme i kommunen, blev der i 2016 etableret et strategisk beredskabsteam. Det strategiske bered-skabsteam består af ledere fra henholdsvis Familieafdelingen, Ungeenheden, Råd og Indsats, Jobcenteret, Ung i Gladsaxe samt infohustovholderen i kommunen.

Teamet skal sikre, at den kommunale infohustovholder kan indhente relevant viden om borgere, samt indkalde relevante medarbejdere til vurderingsmøder og opkvalificering. Infohus Gladsaxe er forankret i det Strategiske beredskabsteam under Kultur, Fritid og Unge.

Opkvalificering

I Gladsaxe Kommune arbejder vi desuden for, at relevante fagprofessionelle på både børne-, unge- og voksenområdet har den relevante viden om forebyggelse af ekstremisme. I denne forbindelse vil der være et særligt fokus på de tre områder under Social Balance; Værebro Park, Høje Gladsaxe og Mørkhøjs almene boligområder - de såkaldte SOB områder.

Indsatser

Nedenstående indsatser er blevet udvalgt i et samarbejde mellem medarbejdere fra daginstitutionsområdet, Udføreenheden, Familieafdelingen, Ungeenheden, Social Balance, Ung i Gladsaxe, skoleområdet og Råd og Indsats. For at sikre implementering og ejerskab udvikles indsatser og viden fremadrettet i ovenstående organiseringer i overensstemmelse med problemstillingernes omfang.

Indsatser rettet mod borgere

• Der vil være tilbud om dialogmøder for forældre, unge og civilsamfundet. Disse møder vil i tråd med kompetenceudvikling på skoler el. lign. tage udgangspunkt i ekstraordinære behov.
• Det generelle forebyggende arbejde finder sted i kommunens eksisterende tilbud, så som demokratisk dannelse i kommunens skoler og institutioner.
• Kommunen har uddannede mentorer, pårørendecoaches og en koordinator der kan forestå mentoropgaver hos radikaliseringstruede borgere. Mentorerne har desuden et særligt områdefokus, hvor de i kommunens SOB områder er i dialog med lokalt ansatte og civilsamfund. Mentorkorpset er tillige en del at det nationale korps, det betyder at de kan udlånes til andre kommuner og at de løbende modtager opkvalificering.
• Jf. §12B har personer over 18 år mulighed for at få gratis, målrettet rådgivning i henhold til §10, hvis de henvender sig, fordi de er i risiko for at blive radikaliserede eller de ønsker hjælp til at forlade et ekstremistisk miljø. Tilbuddet om rådgivning kan omfatte opsøgende arbejde.

Indsatser rettet mod borgeres omgivelser

Indsatserne vil være målrettet i kommunens SOB-områder. Der vil være dialog med boligselskaber, ejendomsfunktionærer, foreninger og NGO'er om typiske bekymringstegn og anden risikoadfærd hos enkeltpersoner eller grupper. Det kan eksempelvis være faglige oplæg, der kan skabe viden om relevante emner, samt udlevering af kommunens oplysningsfolder på området. Ydermere vil der være fokus på dialog med trossamfund.

Indsatser rettet mod fagprofessionelle

I samråd med Strategisk beredskabsteam udvælges relevant fagpersonale til opkvalificering. Den ansvarlige infohustovholder vil sørge for at tilbyde relevant undervisning. Dette kan ske i et samarbejde med CDE og PET’s Forebyggelsescenter. Endelig vil kommunens mentorkorps løbende blive opkvalificeret.

Fagpersonale på udvalgte skoler og ungdomsuddannelser vil også blive tilbudt oplæg om forebyggelse af ekstremisme, og der vil formidles relevant materiale.