Skip til hoved indholdet

Exit-programmet

Exit-programmet omfatter ud over de rocker- og bandemedlemmer, som er registreret hos politiet, også personer der på andre måder har tilknytning til rocker/bandemiljøet, samt personer der er på vej ind i en rocker- eller bandegruppering. Hvis du er en del af en anden form for organiseret kriminalitet, kan du også søge hjælp hos exitkoordinatoren, men så bliver det udenfor rammemodellen for rocker-og bandeexit. Det vigtigste er, at du selv ønsker at træde ud af det kriminelle netværk og er motiveret til at skabe en tilværelse uden kriminalitet.

Har du tanker om at starte en ny tilværelse, og om at lægge livet som rocker- eller bandemedlem bag dig, så har Gladsaxe kommune et tilbud til dig. Vi arbejder ud fra løsningsfokuserede principper, hvor vi sammen med dig vil have fokus på, hvordan vi bedst muligt får din fremtid til at lykkes uden kriminalitet.

Programmet findes i hele landet og er forankret i lokale exitenheder, der består af en exitkoordinator fra kommunen, en exitkoordinator fra politiet samt en exitkoordinator fra Kriminalforsorgen.
Kriminalforsorgen er kun en del af exitforløbet, hvis du er en del af Kriminalforsorgen, når du starter i et exitforløb.

Programmet starter med en visitationssamtale, hvor det skal vurderes, om du er egnet og motiveret til at indgå i et exitforløb.
Til samtalen deltager kommunens exitkoordinator og politiets exitkoordinator sammen med dig. Derudover deltager Kriminalforsorgen, hvis du er i forløb hos dem.

Når en exitaftale laves, tages der udgangspunkt i dine ønsker og mål for en ny tilværelse uden fortsat tilknytning til rocker- eller bandemiljøet. Der tages altid udgangspunkt i dit liv og dine individuelle behov.

Exitkoordinatoren fra kommunen følger dig i hele forløbet, så I sammen undervejs kan følge op på, hvilken hjælp og støtte du har brug for for at nå dine mål om en ny tilværelse.

Exit-programmet er ikke et noget-for-noget-program. Det er baseret på frivillighed og gensidig tillid.

Pårørende til personer fra målgruppen kan også søge hjælp hos kommunens exitkoordinator

Kontakt Gladsaxes exitkoordinator
Telefon: 20 15 60 55
Send digital post til extitkoordionatioren 

Din henvendelse vil blive behandlet fortroligt.

Vil du vide mere?

Exitprogram

Rådhus Allé 7
2860 Søborg

Skriv til os

Kontakt

Exitkoordinator

Telefon: 20 15 60 55

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback