Godkendelseskriterier
Herunder beskrives de enkelte kriterier, vi kræver, at du som leverandør beskriver/dokumenterer via den digitale ansøgningsblanket. Som del af blanketten ligger de relevante bilag, der udfyldes direkte i den digitale ansøgningsproces.
Ansøger skal have en autoriseret sundhedsfaglig ledelse. Som leverandør skal du sikre, at alt fastansat personale, der kommer hos borgerne, er sundhedsfagligt uddannet minimum som SOSU-hjælpere, hjemmehjælpere eller sygehjælpere. Hvis der benyttes afløsere, skal du sikre, at minimum 90 procent af de leverede timer leveres af uddannet SOSU-hjælpere, uddannet hjemmehjælpere eller sygehjælpere.
Hvis vikarerne er ansat i mere end tre måneder, skal være uddannet SOSU-hjælpere, uddannet hjemmehjælper eller sygehjælpere. Læs nærmere i kravsspecifikationen for levering af personlig pleje og praktisk hjælp.
I ansøgningen skal du dokumentere, at virksomheden har de nødvendige kompetencer til at levere indsatserne. Du skal beskrive antallet af ansatte og ledelsens organisering. Du skal angive navn og cpr.nr. på den sundhedsfaglige ledelse og fremsende dokumentation for autorisation.
Ansøger skal dokumentere at virksomheden har det nødvendige beredskab også i ferie- og sygdomsperioder og i tilfælde af akut opståede ændringer i borgernes behov. Beskriv eget vikarkorps eller vedhæft samarbejdsaftale med eksterne vikarkorps.
I skal som ansøger skal have procedurer, der sikrer faglighed, borgertilfredshed, korrekt dokumentation med mere. I ansøgningsskemaet skal I beskrive, hvordan det sikres og/eller vedhæfter redskaber til kvalitetssikring. Det kan for eksempel være vejledninger og instruktioner for eksempelvis: oplæring af nye medarbejdere, ArbejdsPladsVurdering (APV), plejeplaner, handleplaner, utilsigtede hændelser, hygiejne, funktionsvurderinger, medicinhåndtering.
Som led i godkendelsen af ansøgningen indgår referencerne i den samlede vurdering. Hvis der ved indhentelse af referencer fremkommer oplysninger, der sår tvivl om, at leverandøren kan løse opgaven tilfredsstillende, forbeholder kommunen sig ret til at kunne afvise ansøger på dette grundlag.
Ansøger skal dokumentere erfaring som privat leverandør af personlig pleje og praktisk hjælp til minimum én offentlige myndighed i løbet af de seneste tre år. Levering af vikarydelser er ikke omfattet.
Ansøger skal sikre, at ansatte hos ansøger og eventuelle underleverandører i flere led, som medvirker til at opfylde kontrakten, er sikret løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område.
I den digitale ansøgning underskrives bilag om arbejdsklausul. Hvis virksomheden har indgået en overenskomst, skal den denne vedhæftes i den digitale ansøgning som dokumentation. Er der ikke en indgået overenskomst, vedlægges anden men tilsvarende dokumentation for eksempel ansættelseskontrakt.
Ansøger skal have en omsætning inden for det annoncerede område på minimum DKK 2.000.000 kr. i det seneste afsluttede regnskabsår. Ansøger har haft en positiv egenkapital for det seneste afsluttede regnskabsår. Der udfyldes et bilag i den digitale ansøgning med de relevante informationer.
Hvis virksomheden har haft underskud det seneste regnskabsår, afsluttet det seneste regnskabsår med en negativ egenkapital eller det seneste årsregnskab har givet anledning til bemærkninger fra tilbudsgivers revisor, skal seneste regnskab medsendes en redegørelse for årsagen og der skal opstilles forventninger for nøgletallene vedrørende det igangværende regnskabsår.
Tro- og love erklæring om ubetalt forfalden gæld til det offentlige skal underskrives via den digitale ansøgningsblanket og indgå som en del af det samlede ansøgningsmateriale.
Bilag om indberetning af blandt andet skat, ansættelsesforhold, underleverandører skal underskrives og indgå som en del af det samlede ansøgningsmateriale.
Hvis ansøger har indgået aftale med underleverandører, skal der udfyldes et bilag med information herom og indgå som en del af det samlede ansøgningsmateriale.
Erklæringen foreligger, da der i forbindelse med leverandørens varetagelse af rammeaftalen udveksles oplysninger om borgere mellem Gladsaxe Kommune og leverandøren, og da leverandørens medarbejdere i øvrigt kan blive bekendt med yderligere oplysninger om borgerne gennem en direkte kontakt til disse.