Private fællesveje

Når der skal etableres en ladestander på en privat fællesvej gælder det, at vejens ejer, grundejerforeningen eller vejlauget skal give tilladelse til placeringen af ladestanderen.

Derefter skal der søges om godkendelse hos Gladsaxe Kommune, som under godkendelsesprocessen også sørger for at indhente godkendelse fra politiet.

Ansøgningen til Gladsaxe Kommune skal sendes til veje@gladsaxe.dk

Ansøgningen skal indeholde en målfast tegning, der viser:

• Ladestanderens placering
• Afstanden mellem ladestanderen og kanten på kørebanen
• Afstanden mellem ladestanderen og skel til grund
• Eksisterende vejudstyr som skilte, træer, cykelstativer, elskabe med videre
   

Ved etablering af en ladestander på privat fællesvej skal følgende retningslinjer overholdes:

1.  Ladestanderens placering skal godkendes af Gladsaxe Kommune.

2. Ladestanderen skal visuelt indpasses i det pågældende byrum og må ikke være til gene for gående og cyklister.

3. Ledninger fra ladestanderen må ikke ligge frit hen over fortov og andre gangarealer.

4. Ladestanderen må ikke være højere end 1,5 meter og bredere end 30 cm. Større afvigelser herfra kræver særskilt godkendelse af Gladsaxe Kommune.

5. Ladestanderen må ikke bruges til kommerciel reklame udover operatørens navn, som skal fremgå af ladestanderen.

6. Grundejerforeningen/vejlauget er forpligtet til at vedligeholde ladestanderen, og ved eventuelt driftsstop udbedre fejlen inden for 14 dage på egen regning.

7. Grundejerforeningen/vejlauget er ansvarlig for at indhente ledningsoplysninger før gravearbejder igangsættes og ved eventuelle senere nødvendige gravearbejder.

8. Grundejerforeningen/vejlauget indberetter placeringen af ledninger til www.ler.dk

9. Ved en fremtidig farveændring eller nylakering skal ladestanderen være i farven RAL 7024 (grafitgrå) eller en farve meget tæt herpå.

10. Grundejerforeningen/vejlauget har ved tilladelsens ophør pligt til at afmontere den opstillede ladestander, hvis der ikke søges om fornyet tilladelse.

11. Ved afmontering af ladestanderen skal kabler og stikledninger blive i jorden i afsluttet og sikker stand. 

12. Ved afmontering af ladestanderen skal de oprindelige forhold med belægning (fliser, asfalt med videre) genskabes.

13. Ladestanderen kan efter tilladelsens udløb forlanges fjernet med et varsel på tre måneder, medmindre tilladelsen søges forlænget og skriftligt fornyes igen.

14. Parkeringspladser reserveret til opladning af elbiler skal opstribes efter gældende vejregler, og der skal opsættes et skilt med parkeringsrestriktion efter krav fra vejmyndigheden.

En privat fællesvej er et privatejet vejareal, som mere end én grundejer bruger for at komme til og fra sin ejendom. Se på kortet med vejkategori, om din vej er privat fællesvej eller offentlig vej. 

En vej består ikke kun af kørebanen til biler, men også af cykelsti, fortove, kantsten og overkørsler ind til ejendommene.

Det er grundejerne på de private fællesveje, der har ansvaret for, at vejene er sikre at færdes på.

På en privat fællesvej er det grundejerne, der skal sørge for vedligeholdelse af vejen, og det er grundejerne, der skal sørge for vintervedligeholdelse (snerydning og glatførebekæmpelse) og renholdelse på vejen. Det er pligter, der påhviler grundejerne efter privatvejsloven.

Pligten gælder ud for deres egen ejendom, typisk ud til vejmidten og omfatter primært:

• Kørebane og eventuel cykelsti
• Fortove og kantsten –  Læs mere om renhold og snerydning samt Vejledning til beskæring
• Vejbrønde (regnvandsriste) og tilhørende stikledninger
• Overkørsler ind til ejendommen
• Stikledninger til spildevand (kloak)
• Vejtræer og anden beplantning på vejarealet
• Fartdæmpende bump og chikaner
• Plantekummer, bænke og andet privat udstyr på vejarealet

Kommunen står for vejnavnskilte. Novafos ejer og vedligeholder hovedkloakkerne i vejen.
Vejbelysningen ejes af Ørsted, som også drifter og vedligeholder denne på grundernes regning. Kommunen opkræver pt. grundejerne for vejbelysningen indtil den endelige løsning er fundet.

I skal ikke nødvendigvis oprette et vejlaug. Der er nemlig hverken pligt til at oprette et vejlaug eller pligt til at være medlem af et vejlaug (medmindre I har aftalt det og tinglyser det på jeres ejendomme). Men et vejlaug kan gøre det lettere at få udført den nødvendige vedligeholdelse af vejen.

På en privat fællesvej er det grundejerne, der skal sørge for vedligeholdelse af vejen, og det er grundejerne, der skal sørge for vintervedligeholdelse (snerydning og glatførebekæmpelse) og renholdelse på vejen. Det er pligter, der påhviler grundejerne efter privatvejsloven.

Selvom der ikke er pligt til at oprette et vejlaug, anbefaler vi, at I bliver enige om at oprette et vejlaug. Hvis I opretter et vejlaug, kan vejlauget stå for udførelsen af de pligter, som ellers påhviler den enkelte grundejer. Jeres fællesskab behøver ikke nødvendigvis at være et vejlaug, men kan f.eks. også være en grundejerforening eller en vejforening. Det vigtigste er, at I er enige om at indgå i et fællesskab om vejen og de opgaver, der er forbundet med en privat fællesvej.

Et vejlaug kan indgå fælles aftaler om vedligeholdelse af vejen og/eller vintervedligeholdelse på vejen. Det vil alt andet lige være billigere for den enkelte grundejer, at en entreprenør kan stå for disse opgaver på hele vejen, end at den enkelte grundejer skal have en entreprenør til f.eks. at vedligeholde en lille del af vejen.

Den enkelte grundejer kan ikke undgå sin pligt til at vedligeholde eller vintervedligeholde vejen ved ikke at være medlem af et vejlaug. Hvis grundejeren ikke udfører sin del af vedligeholdelsen, kan kommunen påbyde grundejeren at udføre vedligeholdelsen.

Hvis I bliver enige om at oprette et vejlaug, kan I også aftale, at I indbetaler et fast beløb, som indgår i en opsparing til større vedligeholdelsesarbejder på vejen. På den måde undgår I, at jeres økonomi pludselig bliver belastet af en større udgift. Samtidig er der den fordel, at alle er med til at betale til vejens vedligeholdelse i den tid, hvor de bor på vejen. Det kan også være med at lette salget af en ejendom og måske endda forøge ejendommens værdi i en salgssituation, at der kan henvises til, at der er et velfungerende vejlaug på vejen, så en køber ikke skal tage højde for, at der kan komme større uforudsete udgifter.

Vejlauget kan indgå aftaler om løbende vedligeholdelse af vejen, eller I kan vælge blot at spare op til en større vedligeholdelse af vejen. Erfaringsmæssigt kan det ofte betale sig at udføre løbende vedligeholdelse, idet den løbende vedligeholdelse kan udskyde behovet for en større vedligeholdelse. I forhold til vintervedligeholdelse er der et naturligt behov for en aftale om løbende udførelse af arbejdet i vinterperioden.

Forening

Et vejlaug oprettes typisk ved at stifte en forening. Vejlauget kan omfatte én eller flere veje, og medlemmerne kan være ejerne af ejendommene langs vejen eller vejene.
For at oprette et vejlaug som en forening, skal foreningen have et formål, et sæt vedtægter, en bestyrelse og en besluttende generalforsamling.

Stiftende generalforsamling

Foreningen oprettes ved at afholde en stiftende generalforsamling. På den stiftende generalforsamling træffes der beslutning om, hvilke vedtægter der skal gælde for vejlauget. Eventuelle senere medlemmer af vejlauget må respektere de gældende vedtægter. Vedtægterne kan senere ændres. Typisk vil vedtægterne indeholde en procedure for vedtægtsændringer.

På den stiftende generalforsamling vælges også en bestyrelse. Det er normalt bestyrelsen, der varetager den daglige drift af vejlauget.

Vedtægter

Vedtægterne indeholder blandt andet en formålsbestemmelse. Formålsbestemmelsen er vigtig, fordi den fastsætter rammerne for, hvad vejlauget kan foretage sig.

I kan formulere vedtægterne, så de passer til jeres konkrete behov. Her kan I finde et sæt Standardvedtægter for vejlaug, som I selv kan tilpasse til jeres konkrete behov. I kan bede en rådgiver om hjælp til at formulere jeres vedtægter, hvis I har brug for det. Vi anbefaler under alle omstændigheder, at I også søger inspiration hos eksisterende vejlaug.

Hvis ikke alle grundejere ønsker at være med i vejlauget fra starten, bør vedtægterne indeholde en mulighed for at optage nye medlemmer. I kan i den forbindelse overveje, om nye medlemmer kan indtræde i vejlauget på lige fod med de eksisterende medlemmer, eller om nye medlemmer skal betale et beløb, der svarer til deres andel af den opsparede kapital, for at blive optaget.

Det kan være en god ide at lade vedtægterne indeholde en medlemspligt. Hvis vedtægterne tinglyses på de enkelte ejendomme med en medlemspligt, sikrer I, at en grundejer ikke blot kan melde sig ud af vejlauget, og at fremtidige ejere af ejendommene indtræder som medlemmer.

Tinglysning

Som nævnt bør I sørge for at tinglyse vedtægterne på de ejendomme, hvis ejere er med i vejlauget. Tinglysning koster 1.660 kr. (2019 pris), men hvis det samme dokument (vedtægterne) tinglyses på flere ejendomme, kan man nøjes med at betale 1.660 kr. for alle ejendommene.

I skal dog være opmærksomme på, at ændringer i vedtægterne skal tinglyses, hvis de skal være gyldige over for nye ejere af ejendommene.

Kontingent

I skal tage stilling til, hvor meget der skal betales i kontingent, og hvor meget hver enkelt grundejer skal betale. I mange vejlaug betaler hver grundejer det samme beløb i kontingent, men I kan også beslutte, at nogle grundejere skal betale mere end andre, f.eks. fordi deres ejendomme benyttes på en måde, der indebærer mere trafik eller mere tung trafik.

Ændringer i kontingentets størrelse kan besluttes på generalforsamlingen, f.eks. hvis det er nødvendigt af hensyn til et forestående vedligeholdelsesarbejde.

Hvis der er ejendomme, som ligger på hjørnet af to private fællesveje, bør I overveje, om ejeren kun skal betale halvt kontingent til vejlauget, fordi ejeren også har udgifter til den anden vej.

Generalforsamling

Det er generalforsamlingen, der er vejlaugets øverste beslutningstager. På generalforsamlingen kan medlemmerne f.eks. stille forslag og fastsætte rammerne for bestyrelsens arbejde.

Bestyrelse og revisor

I skal overveje, hvor stor bestyrelsen skal være. Ofte består bestyrelsen af tre eller fem medlemmer samt én eller to suppleanter. Bestyrelsen vælges på generalforsamlingen.

Bestyrelsen kan udpege en formand, en næstformand og en kasserer. Det er bestyrelsens opgave at sørge for den daglige drift af vejlavet, herunder at træffe beslutninger om vedligeholdelsesarbejder, f.eks. udbedring af mindre huller. I vedtægterne kan I bestemme, at større vedligeholdelsesarbejder skal besluttes af generalforsamlingen.

Der skal også vælges en revisor, evt. en ekstern revisor. Valg af revisor bør også fremgå af vedtægterne.

Har I som grundejerforening/vejlaug ønske om at samarbejde omkring f.eks. fællesudbud med andre grundejerforeninger/vejlaug, kan I finde kontaktoplysninger hos Sammenslutningen af grundejerforeninger i Gladsaxe Kommune. Det er kun de grundejerforeninger som er medlem af sammenslutningen, man kan finde kontaktoplysninger på.

Kontakt formanden af Sammenslutningen af grundejerforeninger i Gladsaxe Kommune, hvis I ønsker at blive optaget som medlem.

Formanden for Søborghave grundejerforening har tilbudt at stå for at koordinere indhentning af tilbud for vintervedligeholdelse på vegne af de fællesveje, som måtte være interesseret i det.
Kontakt formanden af Søborghave grundejerforening.

Det er ikke muligt for kommunen at sige med sikkerhed, om I skal ændre eller udvide jeres forsikring, når driftsoverenskomsten ophører. Det vil afhænge af den enkelte forsikringsaftale, og hvilke skader den enkelte grundejer ønsker at være forsikret mod.

Generelt kan vi oplyse, at mange (formentlig de fleste) hus- eller villaforsikringer dækker husejernes ansvar, f.eks. hvis nogen falder på fortovet og kræver erstatning, fordi grundejeren ikke har ryddet sne.

Vi skal dog understrege, at den enkelte grundejer bør undersøge, hvad der er dækket af grundejerens forsikring. Det kan ske ved at gennemgå forsikringsbetingelserne eller ved at tage kontakt til forsikringsselskabet.

Det er som udgangspunkt altid grundejerne, der har ansvaret for at vedligeholde og vintervedligeholdelse vejen. Hvis en person kommer til skade på grund af manglende vedligeholdelse eller manglende snerydning, kan den skadelidte rejse krav mod grundejeren.

Grundejeren kan være dækket af sin forsikring, fordi mange hus- eller villaforsikringer dækker grundejerens ansvar som husejer.

Der bliver kun tale om et ansvar, hvis grundejeren har handlet ansvarspådragende. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis grundejeren har undladt at rydde sne eller har undladt at udbedre farlige huller i vejen. Hvis der ikke er enighed om, at grundejeren er ansvarlig, må spørgsmålet afgøres af domstolene.

Det er ikke i alle tilfælde, at grundejeren kan gøres ansvarlig. F.eks. viser gældende retspraksis, at der ikke pålægges ansvar for manglende snerydning om natten, og at huller eller andre niveauforskelle skal have en vis størrelse, før der pålægges ansvar. Det er dog vigtigt at understrege, at det er domstolene, der foretager en konkret vurdering af den enkelte sag.

Grundejerne kan (i fællesskab eller enkeltvis) have indgået aftaler, f.eks. med en entreprenør, om løbende vedligeholdelse eller vintervedligeholdelse. Hvis det fremgår af en sådan aftale, at den pågældende har påtaget sig opgaven med at udføre vedligeholdelse eller vintervedligeholdelse på vejen, er det muligt, at grundejerne kan gøre krav om godtgørelse mod den pågældende, dvs. at grundejerne kan sende kravet videre til den pågældende. Det vil i sidste ende afhænge af aftalen.

Som udgangspunkt aftaler I selv, hvordan I vil fordele udgifterne til vedligeholdelse og vintervedligeholdelse. Privatvejsloven indeholder ikke regler om, hvordan I skal fordele udgifterne, hvis I laver aftaler om fordelingen.

Loven indeholder derimod regler (i §51) om, hvordan kommunen skal fordele udgifterne, hvis kommunen træffer afgørelse om vedligeholdelse af vejen, fordi den ikke længere er i god og forsvarlig stand, og grundejerne ikke kan opnå enighed om en fordeling. Disse regler kan I bruge som en vejledning ved fordelingen af udgifterne.

Når kommunen skal fordele udgifterne mellem de bidragspligtige grundejere, skal det ske ”efter måden, hvorpå ejendommene benyttes eller må forventes benyttet”. De bidragspligtige grundejere er ejerne af de ejendomme, der grænser til den private fællesvej. Hvis en ejer kan dokumentere, at ejeren ikke har vejret, er ejeren dog ikke bidragspligtig.

At udgifterne skal fordeles på grundlag af ejendommenes benyttelsesmåde betyder, at der ikke skal tages hensyn til en konkret brug af vejen, f.eks. fordi der i en villa bor en familie med flere biler, mens en anden villa bebos af en enlig, der bruger cykel eller går. Der skal heller ikke tages hensyn til, hvor lang en strækning af vejen, de enkelte ejendomme bruger.

På mange veje er alle de tilgrænsende ejendomme enfamiliehuse, og her er det enkelt at fordele udgiften. Er der f.eks. ti enfamiliehuse på en vej, betaler hver ejer som udgangspunkt 10 procent.

Hvis en ejendom grænser til andre veje, skal ejendommens bidrag dog i nogle situationer nedsættes. Det skyldes et ønske om, at ejeren ikke skal udsættes for en urimelig økonomisk belastning, fordi ejeren skal betale fuldt bidrag til flere veje.

I de tilfælde, hvor det ikke er alle ejendomme, der er enfamiliehuse, vil det være nødvendigt at fastsætte en benyttelsesfaktor for hver enkelt ejendom. Enfamiliehusene kan her sættes til en faktor 1, mens f.eks. en dobbeltvilla kan sættes til en faktor 2. For andre ejendomstyper må der laves en konkret vurdering af ejendommens benyttelse.

Kommunen har hverken pligt eller hjemmel til at fordele udgifterne når der ikke er tale om større samlet arbejde på vejen som eksempelvis større vejrenovering, fordi vejen ikke længere er i god og forsvarlig stand.

Hvis I ønsker at have en fælles kasse med henblik på at spare op til og betale udgifter til vejens drift, vedligeholdelse og vintervedligeholdelse, er det i første omgang nødvendigt, at I bliver enige om, hvor meget der skal betales, og hvordan det samlede beløb skal fordeles mellem jer.

Så længe alle er enige om at gøre det på den måde og indbetaler til den fælles kasse, er det ikke noget problem. Desværre viser det sig i nogle tilfælde, at der er enkelte grundejere, der ikke vil bidrage til en fælles kasse. Det kan være grundejere, der senere finder ud af, at de ikke længere vil betale, men det kan også være grundejere, der fra begyndelsen ”melder sig ud af fællesskabet”.

Bliver I enige om at betale til en fælles kasse og om fordelingen, kan I forebygge den situation, hvor grundejere ikke længere vil betale. Den bedste løsning opnår I formentlig ved at oprette et vejlaug (eller en anden forening), der har til formål at varetage drift og vedligeholdelse af vejen.

Hvis I kan blive enige om at betale til en fælles kasse og om fordelingen, kan I sikkert også blive enige om de vedtægter, der skal gælde for et vejlaug, og om at alle skal være medlem. I kan herefter tinglyse vedtægter og medlemspligt som en servitut på alle ejendommene (når den samme servitut tinglyses på flere ejendomme opkræves der normalt kun én tinglysningsafgift).

Situationen er vanskeligere, hvis der fra starten er grundejere, der modsætter sig at bidrage til en fælles drift og vedligeholdelse af vejen. Overordnet vil der desværre her ofte kun være to muligheder for de øvrige grundejere.

Den ene mulighed er, at de øvrige grundejere sørger for drift og vedligeholdelse af hele vejen, hvorefter de kan forsøge at inddrive betaling fra de uvillige grundejere. De øvrige grundejere kan også vælge at undlade at vedligeholde vejen ud for de pågældende uvillige grundejere.

Konsekvensen ved at lade en stump vej forfalde til uforsvarlig stand, er at kommunen vil gribe ind og kræve vejen vedligeholdt af den ansvarlige grundejer.

Det er kommunalbestyrelsen, der bestemmer, hvilke private fællesveje der skal optages som kommuneveje. Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning på baggrund af en samlet trafikal vurdering. Det fremgår af vejlovens §15.

Der kan blive tale om at optage en privat fællesvej som offentlig vej, hvis den private fællesvej har en vis betydning for den almene færdsel. Herudover vil en privat fællesvej kun komme i betragtning såfremt den private fællesvej er en gennemgående vej, hvor det er muligt at køre fra én offentlig vej til en anden offentlig vej.

Færdsel til ejendommene på eller ved vejen betragtes ikke som almen færdsel, selvom der er tale om ejendomme med meget trafik, f.eks. en butik eller en børnehave. Færdsel til andre private fællesveje i forlængelse af den private fællesvej betragtes heller ikke som almen færdsel.

I privatvejsloven er der regler (i §58) om optagelse af private fællesveje som offentlige veje.

Et kvalificeret flertal (2/3 af privat fællesvejens grundejerne, i forhold til deres andel af udgifter) af grundejerne på en privat fællesvej kan efterspørge, at kommunen gennemfører en trafiktælling for at belyse, hvor stor en del af den motorkørende trafik på vejen, der er almen (gennemgående) færdsel. Grundejerne, der efterspørger en trafiktælling, skal selv betale for trafiktællingen, medmindre den viser, at den gennemgående færdsel udgør mindst 25 procent. af den samlede motorkørende færdsel på vejen.

Viser trafiktællingen, at den gennemgående motorkørende færdsel udgør mere end 50 procent. af den samlede motorkørende færdsel, har kommunen en pligt til enten at optage vejen som offentlig eller gennemføre færdselsregulering, der bringer den gennemgående færdsels andel af færdslen ned under 50 procent.

Hvad gør vi, når vi skal indgå aftaler med entreprenører om opgaver på vejen

Der er to hovedtyper af opgaver vedrørende vejen, hvor det vil være særligt relevant at indgå aftaler med entreprenører: Vedligeholdelse af vejen og vintervedligeholdelse på vejen.

Vintervedligeholdelse

Vintervedligeholdelse (snerydning og glatførebekæmpelse) er den opgave, der trænger sig mest på. Der er forskellige firmaer, der tilbyder at udføre vintervedligeholdelse. Vi kan imidlertid ikke som offentlig myndighed pege på ét firma frem for andre, og I er derfor nødt til selv at finde frem til nogle af disse firmaer og bede om et tilbud på opgaven.

Før I beder om et tilbud på opgaven, er der en række overvejelser, som I bør gøre, så det er klart, hvad firmaet skal give et tilbud på.

Hvilket serviceniveau ønsker I?

Når I skal beslutte, hvilket serviceniveau I ønsker, kan I få inspiration i kommunens vinterregulativ. I kan f.eks. beslutte, hvor meget sne der skal falde, før der ryddes, og om der skal ryddes eller saltes hele døgnet eller kun i dagtimerne.

Gladsaxe Kommune har i vinterregulativet fastsat forskellige servicemål for forskellige vejtyper, se Vinterregulativ- og renholdelsesregulativ. I vinterregulativet er vejene opdelt i vintervejklasser, hvor vejene i Klasse I er veje, som har betydning for fjerntrafikken og afgørende betydning for den gennemkørende trafik. Disse veje tilstræbes holdt farbare uden væsentlige gener på alle tider af døgnet. Vejene i Klasse IV er veje/blinde ender, som primært har betydning for den enkelte bruger samt mindre boligveje. Disse veje saltes og sneryddes kun undtagelsesvist og i det omfang de øvrige opgaver tillader det.

Kommunen tilstræber at holde de fortove, hvor kommunen har ansvaret, farbare uden væsentlige gener i tidsrummet 7.00-22.00 alle ugens dage.

Det er vigtigt at slå fast, at vinterregulativet er udtryk for kommunens prioritering af kommunens opgaver vedrørende de forskellige vejtyper. Samtidig fastlægger vinterregulativet kravene til vintervedligeholdelse på de forskellige færdselsarealer. Hvis disse krav ikke opfyldes, kan kommunen give en grundejer et påbud om at udføre pligterne.

Selvom en grundejer har opfyldt sine pligter efter vinterregulativet, kan der principielt godt blive tale om et erstatningsansvar, hvis der sker uheld på grund af manglende vintervedligeholdelse. Det skyldes, at det i tilfælde af et uheld i sidste ende er domstolene, der vurderer, om grundejeren har opfyldt sine grundejerpligter.

Skal opgaven omfatte både kørebane og fortov, eller vil I selv fortsætte med at rydde jeres fortove?

Da det formentlig ikke er samme materiel, der skal bruges, vil det kunne fordyre opgaven væsentligt, hvis I også vil have udført arbejde på fortovene. Det bemærkes, at grundejere ved offentlige veje også selv skal vintervedligeholde deres fortove.

Vil I selv tilkalde fra gang til gang eller overlade det til firmaet at beslutte, hvornår der skal udføres arbejde?

Det kan være dyrere pr. gang, hvis I selv vil tilkalde, og det kan betyde, at der ikke er kapacitet til jeres opgave, fordi firmaet ikke selv kan planlægge arbejdet. Derfor kan det være en fordel at overlade det til firmaet at træffe beslutninger om udførelsen af arbejdet.

Vil I indgå en aftale med en fast pris for en vintersæson eller vil I betale for hver enkelt udrykning?

Her er det klart, at en fast pris kan betyde, at I betaler mere, hvis vinteren ikke kræver mange udrykninger. Omvendt kan det med en hård vinter blive meget dyrt – og vanskeligere at budgetlægge – hvis I betaler pr. gang.

Hvordan forholder det sig med ansvaret, hvis vi har indgået aftale med en entreprenør om vintervedligeholdelse, og en fodgænger f.eks. kommer til skade?

Hvis der sker et uheld, f.eks. fordi en fodgænger glider på vejen eller fortovet og kommer til skade, vil fodgængeren kunne rette et krav mod den, der har ansvaret for at udføre vintervedligeholdelse på stedet. Fodgængeren vil derfor som udgangspunkt kunne rette et krav mod den enkelte grundejer. I de fleste tilfælde vil grundejerens hus- eller villaforsikring også dække grundejerens ansvar som husejer, og grundejeren vil derfor ofte være dækket ind. Det vil dog være en god ide at undersøge, om ens forsikring dækker husejeransvar.

Sker uheldet fordi en entreprenør ikke har udført et arbejde, som entreprenøren efter aftalen skulle udføre, er det muligt, at forsikringsselskabet kan gøre regres mod entreprenøren, dvs. kræve at entreprenøren dækker udgiften. Hvis grundejeren ikke skulle være dækket af sin forsikring, kan grundejeren muligvis på samme måde rejse et krav mod entreprenøren på grund af manglende udførelse af arbejdet. Om der kan rejses krav mod entreprenøren, vil også afhænge af, hvad der er aftalt med entreprenøren.

Dette adskiller sig principielt ikke fra den situation, hvor der var indgået en driftsoverenskomst med kommunen.

Det er i sidste ende domstolene, der afgør, om der kan gøres et ansvar gældende, og hvem der i givet fald skal betale erstatning.

Vedligeholdelse

Vedligeholdelse af vejen kan både udføres som løbende vedligeholdelse eller som en større vedligeholdelse (istandsættelse eller renovering) af vejen. I begge tilfælde kan I indhente tilbud fra entreprenører på konkrete opgaver, som I gerne vil have udført. I kan formentlig også indgå en aftale med en entreprenør om løbende at holde øje med vejen og vedligeholde den, når der f.eks. opstår et hul.

Uanset om I vælger den ene eller den anden løsning, vil det i de fleste situationer betale sig at udføre en løbende vedligeholdelse. Hvis vejen først er kommet i så dårlig stand, at der opstår skader på de underliggende lag, kan der blive tale om en omfattende – og dyr – renovering af vejen.

Hvis I har en asfaltvej, vil det derfor kunne betale sig løbende at få lappet huller og forseglet revner. På den måde kan I undgå, at huller og revner giver mulighed for, at vand i frostvejr kan forårsage mere alvorlige skader.

I bør derfor med jævne mellemrum – og i hvert fald efter vinteren – gennemgå vejen for at konstatere, om der er skader på vejen, som skal vedligeholdes. I kan lade en entreprenør (eller et asfaltfirma) gennemgå vejen og samtidig give tilbud på de arbejder, der bør udføres for at sikre, at vejen kan modstå klimapåvirkninger.

Det kan naturligvis være en god ide at indhente tilbud på arbejdet fra flere entreprenører, så I sikrer jer, at I får den bedste pris.

Hvis I ikke har beskrevet – eller ikke kan beskrive – det arbejde, der skal gives tilbud, kan det være svært at sammenligne tilbud. Indeholder et tilbud et arbejde, som de andre tilbud ikke indeholder, vil det være en god ide at spørge, hvorfor dette arbejde er omfattet. Samtidig kan I spørge de øvrige entreprenører, hvorfor de ikke har taget arbejdet med i deres tilbud.

I må ikke lave færdselsregulering på vejen uden godkendelse fra både kommunen og politiet. Færdselsregulering kan både være fysiske foranstaltninger eller skiltning, der har til formål at regulere færdslen. Det kan blandt andet være bump, chikaner eller skiltning (f.eks. hastighedsbegrænsning eller parkeringsrestriktioner).

En ansøgning om færdselsregulering skal sendes til kommunen, som sørger for at indhente politiets godkendelse.

Kommunens (og politiets) godkendelse er nødvendig for at lave den ønskede færdselsregulering. Men godkendelsen er kun en såkaldt offentligretlig tilladelse. Kommunen og politiet skal kun sikre, at der ikke er nogle almene hensyn (f.eks. trafikale eller vejtekniske), der taler imod færdselsreguleringen. Godkendelsen indebærer derimod ikke rettigheder i forhold til vejens ejer og andre vejberettigede.

Udover godkendelse fra kommunen og politiet skal ejeren af vejen (og eventuelt også andre vejberettigede) derfor også være indforstået med færdselsreguleringen.

Ejeren af vejen er i nogle tilfælde en grundejerforening, men vejarealet kan også være ejet af en eller flere af de tilgrænsende ejendomme, af en oprindelig udstykker (eller dennes arvinger), af kommunen eller af andre. Det fremgår af tingbogen, hvem der ejer vejen.

I nogle tilfælde findes der ikke en reel ejer af vejen, eller det kan være umuligt at finde frem til ejeren. Er det tilfældet, kan det være umuligt at få en accept fra ejeren. Hvis I har gjort, hvad der er muligt og rimeligt for at finde ejeren, må I i disse tilfælde af praktiske årsager kunne gå ud fra, at ejeren er indforstået.

Som grundejer på de private fællesveje kan I eventuelt hente supplerende vejledning/inspiration på Københavns Kommunes hjemmeside.

Gladsaxe har indgået driftsoverenskomster med en del private fællesveje i kommunen siden januar 2013.

Overenskomsterne omfatter renhold, snerydning og glatførebekæmpelse af kørebaner, vedligehold af skiltning og afmærkning, vejbelysning, oprensning af sand i vejbrønde og mindre asfalt- og fortovsreparationer. 
Der er også en tillægsaftale, hvor kommunen står for nyt slidlag eller større renoveringer af fortov og vejafvandingssystem.

I overenskomsterne er udgiften for hver grundejer fordelt ud fra en fordelingsnøgle, som er en del af aftalen med kommunen. Denne fordelingsnøgle har 20 procent vægt på ejendommens facadelængde, 40 procent vægt på ejendommens areal og 40 procent vægt på den offentlige ejendomsværdi. Hvis I har fastsat særlige regler om fordeling i servitutter og vedtægter for egentlige private vejlaug, kan vi aftale at fordele udgifterne efter disse regler. 

Opkrævning

Grundejerne betaler for driftsoverenskomsten ved to årlige a conto beløb som opkrævet via ejendomsskatten. Først på året gør vi de faktiske udgifter op for de private fællesvej fra det forgangne år, som så reguleres ved første opkrævning i første kvartal året efter.

Hvis vi har indgået en aftale om større samlede arbejde, sender vi en større regning i det år hvor arbejdet udføres.

Bidrag for 2013 blev først opkrævet i 2014, således af der i 2014 blev opkrævet for både 2013 og 2014. Fremover vil der blive opkrævet bidraget for det kommende år. 

Ligesom det er frivilligt, om man vælger at træffe aftale om en driftsoverenskomst, kan grundejerne på en privat fællesvej også undlade at tilvælge en overenskomst om større samlede arbejder. Udførelse af større samlede arbejder vil så ske efter privatvejslovens bestemmelser. Det betyder, at der holdes vejsyn og kommunen beslutter en fordeling af udgifterne. Kommunen anbefaler generelt grundejerne at indgå en aftale.

Opsigelse af driftsoverenskomster for private fællesveje

Gladsaxe Kommune opsiger alle eksisterede driftsoverenskomster og tillægsaftaler for private fællesveje pr. 31. december 2019, da det har vist sig, at Gladsaxe Kommune ikke lovligt kan indgå disse driftsoverenskomster
Hvis du er ejer af en ejendom, der støder op til en privat fællesvej, som du har vejret til, og som har indgået en driftsoverenskomst med kommunen, har det derfor betydning for dig.

Baggrund for opsigelse

Ankestyrelsen har på baggrund af en sag i Lyngby Taarbæk Kommune udtalt, at kommuner ikke må tilbyde grundejere disse ydelser, hvis der ikke er tale om at udnytte overkapacitet på driftsområdet. I Gladsaxe Kommune er serviceydelserne er baseret på en fast takst, der er afregnet med private aktører for arbejdernes udførelse. Der er således ikke tale om udnyttelse af en kommunal overskudskapacitet.

Ankestyrelsens udtalelse betyder, at Gladsaxe Kommune ikke lovligt kan fortsætte den gældende ordning. Trafik- og Teknikudvalget har derfor den 10. december 2018 besluttet, at bringe driftsoverenskomsterne til ophør – Se referat.

Hvad betyder det for dig?

Opsigelsen betyder, at du som grundejer fra 1. januar 2020 selv skal sørge for drift- og vedligeholdelse af den private fællesvej i henhold til gældende regler.

Det indbefatter de opgaver de opgaver der tidligere er indgået i driftsoverenskomsten: renholdelse, snerydning og glatførebekæmpelse af kørebaner, vedligeholdelse af skiltning og afmærkning, vejbelysning, renholdelse af vejafvandingsbrønde ved oprensning af sandfang, samt mindre asfalt- og fortovsreparationer. Derudover har nogle private fællesveje indgået en tillægsaftale, der omfatter større vejvedligeholdelsesopgaver.

Informationsmøde

Kommunen afholdt tirsdag 21. maj 2019 kl. 19.00 – 20.30 et informationsmøde om ophør af driftsoverenskomsterne og konsekvenserne heraf for berørte grundejere og beboere.

Præsentation - Opsigelse af driftsoverenskomster.

Supplerende materiale

Oversigtskort over private fællesveje
Oversigt over private fællesveje og serviceaftaler

Du kan se om din private fællesvej har indgået driftsaftale med eller uden stor tillægsaftale ved at gå ind på Gladsaxe Webkort.

• Udgifter 2018
• Udgifter 2017
• Udgifter 2016
• Udgifter 2015
• Dokumentation og opgørelse af udgifter
• Aftaletekst