Græsning som naturgenopretning
I Gladsaxe Kommune har vi store arealer, hvor heste og okser græsser til gavn for biodiversiteten.
Nyfødt kalv i Radiomarken - hunde må ikke medbringes i folden
Julenat skete et uventet mirakel - en fin, lille kalv er kommet til verden i Radiomarken. Både mor og kalv har det fint og er begge klædt på til det kolde vejr.
Da vores to Galloway-kvier flyttede ind i Radiomarken i september, vidste vi ikke, at den ene var drægtig. Men selvom det ikke var planen, at der skulle komme en kalv, vil vi meget gerne beholde både kalven og dens mor i Radiomarken. Hvis det skal lykkes, skal vi alle passe godt på den lille kalv, da både koen og kalven har brug for fred og ro.
Derfor er det vigtigt, at alle følger disse retningslinjer ved besøg i folden i Radiomarken i den kommende tid:
- Hunde er helt forbudt i folden i en periode – det gælder også hunde i snor. Vi forventer, at dette forbud varer yderligere et par uger. Da der desværre er nogle, der piller skiltene ned om hundeluftning, opfordrer vi hundeejere til at besøge vores denne side for at holde øje med, hvornår det igen bliver tilladt at lufte hunde i snor i indhegningen.
- Du må gerne gå ind i folden (uden hund). Men husk som altid at holde god afstand til dyrene - mindst 30 meter. Hvis dyrene står på stien, må du gå en anden vej.
- Lad endelig kalven ligge i fred og ro – også hvis den ligger alene. Det er nemlig ikke et dårligt tegn. Køer lægger ofte deres kalve et trygt sted fx i et krat, mens de går ud og æder, og kommer så tilbage til kalven igen.
- Du må ikke fodre dyrene, da de kan blive opsøgende overfor mennesker. Og bare rolig. De har rigeligt føde og den lille kalv får mælk fra sin mor.
Kalv og mor bliver dagligt tilset - læs mere.
Tag med på tur i Radiomarken
Sæt kryds i kalenderen tirsdag d. 13. januar kl. 15.00, hvor vi inviterer på tur i Radiomarken med biolog og dyreholder.
Mødested: I Radiomarken ved Tyrolerhuset (Nybrovej 315).
Alle er velkomne.
I Gladsaxe Kommune arbejder vi med genopretning af de naturlige processer for at bevare og styrke biodiversiteten. En nøglefaktor i naturgenopretning er udsætning af store planteædere, som fx heste og okser, som går ude hele året i en varieret og stor fold uden tilskudsfodring. Det kalder vi naturnær græsning.
I dag har Gladsaxe Kommune tre områder med naturnær græsning. I september 2025 åbnede vi den nye fold i Radiomarken. I samarbejde med Københavns Kommune driver vi Høje Gladsaxefolden i Søborg, mens Fedtmosefolden i Bagsværd er etableret i samarbejde med Herlev Kommune. Når foldene krydser kommunegrænsen, sikrer vi, at de er så store som muligt.
Læs mere om folden i Fedtmosen
Læs mere om folden i Høje Gladsaxe Park
Læs mere om folden i Radiomarken
Hvorfor har vi græssende dyr?
Helårsgræssende planteædere som heste og okser er en af de bedste måder at styrke biodiversiteten i et naturområde. De store dyr bidrager væsentligt til en mere mangfoldig og varieret natur med flere blomster, insekter og fugle.
Dyrene skaber lysninger i krat og skov og sørger for, at der kommer flere blomster og mindre græs. At dyrene går på arealerne i vinterhalvåret, gør en verden til forskel for at begrænse dominerende grove græsser og skabe plads til mindre blomsterplanter.
Dyrene æder siv og tramper i vandhullerne, så disse forbliver lysåbne. Hermed bliver vandet lunt, hvilket er vigtigt for padder og mange vandinsekter som fx guldsmede.
Om vinteren gnaver dyrene til tider i træernes bark og knopper, og de fremmer dermed krogede, skæve og hullede såkaldte veterantræer – og skaber dermed nye levesteder for biller, svampe, laver og mosser.
Dyrenes efterladenskaber er levested for specialiserede svampe og insekter.
De gavnlige effekter af helårsgræsning sker som en kombination af påvirkningen i henholdsvis sommer- og vinterhalvåret. I løbet af vinteren og foråret bides vegetationen helt i bund, hvilket sikrer masser af lys og varme til blomsterplanterne. Hvis der ikke er et tilstrækkeligt højt græsningstryk i vinterhalvåret, vil de positive effekter blive tilsvarende mindre.
Om sommeren kan de relativt få dyr ikke følge med plantevæksten. Derfor bliver der masser af plads til blomstring.
Flere blomster, efterladenskaber, veterantræer og lysåbne vandhuller øger alt sammen mængden og diversiteten af insekter. Og det forplanter sig opad i fødekæden og øger fødeudbuddet til fugle, padder, rovinsekter og flagermus.
De græssende dyr giver ekstra naturoplevelse
Mange synes, at det er sjovt at se på dyrene, så det giver en ekstra naturoplevelse for alle, der færdes i foldene. Gladsaxe Kommune har en ambition om, at Gladsaxe skal være en grøn, levende og klimavenlig by. De græssende dyr bidrager til denne ambition.
I denne film fortæller vi, hvorfor der er sat heste ud i parken, og hvordan de gavner naturen. Filmen er fra 2021, og derfor er det ikke de samme heste, som går der nu.
Spørgsmål og svar om græsning med okser og heste
Urokser og vildheste har været vidt udbredt i Danmark, men de blev udryddet af mennesket for cirka 5.000 år siden.
De store dyr spillede en nøglerolle og skabte levesteder for mange andre arter.
Når vi nu lader robuste racer af okser og heste græsse hele året, udfylder de således den rolle, som vilde heste og okser havde.
Naturnær græsning er græsning på naturens præmisser. Her skal vi ikke producere store bøffer, men i stedet stor biodiversitet!
Naturnær græsning er helårsgræsning uden tilskudsfodring. Dyrene må ikke sulte, og når der skal være føde til dyrene på arealet hele året, kan der kun gå få dyr pr. hektar.
I naturnær græsning har dyrene adgang til mineraltilskud, men de får ikke ormekur, da disse slår insekterne ihjel.
Overordnet set har dyrene et fantastisk liv i de store og varierede naturområder.
Hvis der er et dyr, der mistrives og ikke er egnet til projektet, bliver det selvfølgelig fjernet fra folden.
Naturnær græsning fungerer mest optimalt, når flere arter, fx heste og okser, græsser på samme fold - også kaldet samgræsning.
Samgræsning – det vil sige græsning med flere dyrearter som heste og okser på samme fold – har en række fordele.
Heste og okser har forskellige fødepræferencer, og de kan derved bedre udnytte føden på arealet. Det sikrer et mere naturligt græsningstryk til gavn for biodiversiteten.
Samgræsning giver blandt andet disse fordele:
- Det skaber større variation i naturen pga. dyrenes forskellige græsningsmønstre
- Det bidrager til spredning af forskellige typer plantefrø
- Dyrenes efterladenskaber understøtter forskellige typer gødningsfauna
- Det reducerer naturligt mængden af parasitter, hvilket betyder øget dyrevelfærd. Det skyldes, at okser er drøvtyggere, og heste ikke er. En række parasitter kan ikke skifte mellem okse og hest som vært.
- De forskellige dyr giver flere forskellige naturoplevelser for de besøgende i området.
En tommelfingerregel er, at der er føde til et dyr pr. 2-3 hektar. En hektar er 10.000m2.
I traditionelt landbrug med sommergræsning går der normalt flere dyr – ofte et dyr pr. hektar. Det høje græsningstryk betyder, at de fleste blomster bliver ædt, og overgræsning er desværre et problem på mange naturarealer med sommergræsning.
Overordnet set viser vegetationen, om der er for få dyr, mens dyrenes huld (sundhedstilstand mm.) afslører overgræsning.
Når området er optimalt græsset, skal der være ædt helt ned til rosetplanterne i april måned på langt det meste af arealet, men der må gerne være pletter tilbage med høj vegetation, især under krat og buske.
Hvis der stadig er et lag dødt plantemateriale tilbage i april måned, er der for få dyr på arealet til at græsse det optimalt efter formålet - at øge biodiversiteten.
Hvis dyrene taber sig for meget, er der for mange dyr på arealet. Vurderingen af dyrenes huld og sundhedstilstand sker i samarbejde med tilknyttede dyrlæger.
Det er afgørende for projektets formål med at øge biodiversiteten i området, at dyrene ikke tilskudsfodres.
Derfor tilpasses antallet af græssende dyr nøje et optimalt græsningstryk samtidigt med, at dyrene trives.
Hvis dyrene tilskudsfodres, vil de ophøre med at udføre deres naturlige fourageringsadfærd om vinteren.
I vinterhalvåret æder dyrene frugter fra træer som bøg, eg, vildæble mm. De æder også kviste, bark og knopper fra træer og buske, lysesiv, brombær og andet, de typisk ikke æder meget af om sommeren. Der er også masser af vissent græs som fortsat har en foderværdi, ligesom græsset tit sætter nye skud i mildere perioder af vinteren.
Dyrenes trivsel øges i øvrigt af, at de skal finde deres føde rundt omkring på arealet.
Særligt hestenes fordøjelsessystem og blodcirkulation er bygget til, at de skal vandre, imens de æder. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at de står stille omkring en balle hø mange timer om dagen. Naturlig fouragering giver desuden dyrene en mere varieret kost, hvilket også gavner deres trivsel.
Hvis et dyr bliver for tynd, vil den enten blive fjernet fra området eller begrænset fodret. En kortvarig fodring sker kun, hvis vi vurderer, at fodringen vil være så begrænset, at den ikke ændrer på dyrets adfærd og naturen i folden.
Ormemidler udskilles som gift i afføringen i op til to måneder, og det har en meget negativ påvirkning af biodiversiteten, da det dræber de dyr, der lever af hestepærer og kokasser. Denne negative effekt forplanter sig opad i fødekæden. Derfor anvender vi som udgangspunkt ikke ormemidler.
Netop insekter, der lever af af gødning - også kaldet gødningsfaunaen - er en af de insektgrupper, der er gået mest tilbage, og mange af arterne er truede. Derfor styrker vi disse insekter ved at undlade ormekure.
Orm er tillige et mindre problem, når dyrene har store folde og en varieret kost. Ved samgræsning bliver parasittrykket yderligere reduceret.
På foldene er der opsat læskur, så dyrene kan finde læ og tørt leje.
Dyrene bruger dog sjældent læskuret, da deres pels er tilpasset vind og vejr.
Når foldene er store og varierede, kan dyrene altid finde ly og læ langs skovbryn eller under træer.
Særligt skygge om sommeren er vigtig for dyrene, som sjældent fryser, men hurtigt kan få det for varmt. Derfor giver partier med krat og muligheden for at svale sig i en sø rigtig god dyrevelfærd.
I foldene findes der op til flere planter, som er giftige for dyr i større eller mindre mængder. Nogle planter er særligt giftige for heste, mens okser godt kan tåle dem.
Giftighed handler i høj grad om mængde.
Dyrene kan fx godt æde agern uden at blive syge, så længe de frit kan supplere med anden kost.
Dyrene er evolutionært tilpasset til at undgå de mest giftige planter. Ellers havde et dyr som hesten, der som art er mere end én million år gammel, ikke overlevet.
Derudover har de enkelte individer i deres opvækst i flokken tillært sig en adfærd, så de undgår de giftige planter.
Fx er der brandbæger i foldene, hvilket er en giftig plante for heste. Hestene har siden 2020 levet i Høje Gladsaxefolden med brandbæger uden problemer. De æder simpelthen udenom.
Til gengæld trives den smukke sommerfugl blodplet, hvis larver udelukkende lever af brandbæger. Deres advarselsfarver signalerer, at de er giftige. En gift de har optaget fra brandbæger-planten.
Billede af sommerfuglelarven blodplet.
Mindre dyr som ræv eller hare kryber let under hegnet.
Rådyr og andre hjorte, kan enten krybe under eller hoppe over hegnet.
De dyr, der anvendes i de bynære græsningsprojekter, er rolige og fredelige, og du er meget velkommen til at gå tur i foldene.
Dyrene kan være nysgerrige, men vil som udgangspunkt trække sig og holde naturlig afstand til de besøgende. Som besøgende skal du holde afstand og gå væk, hvis dyrene er opsøgende.
Må der være hunde i folden?
Okser og heste kan være mere opsøgende på hunde, så sørg for at holde hunden i kort snor og hold afstand til dyrene - eller lad hunden blive hjemme, hvis du skal ind i folden.
Fodring gør, at dyrene ændrer adfærd og bliver opsøgende.
Dyrene er store, og de kan komme til at nappe og skubbe, hvis de begynder at forbinde mennesker med godbidder. Nogle besøgende synes, at det er utrygt og ubehageligt, hvis dyrene er opsøgende og kommer tæt på.
Tag derfor hensyn til hinanden og dyrene – og lad være med at fodre dem.
