Sprogstrategi for dagtilbud
Fra forskningen ved vi, at børns sproglige kompetencer er afgørende for deres mulighed for at lære. Forskning viser, at børns tidlige udvikling og færdigheder forudsiger senere færdigheder, herunder hvordan børn klarer sig i skolen. Sproglige, kognitive, sociale og personlige kompetencer tidligt i livet øger børns muligheder for at deltage i fællesskaber.
Gladsaxe Kommunes Børne- og Skolepolitik bygger på en ambition om, at børn og unge trives med og i livet, og at de får mulighed for at realisere deres potentialer og blive så dygtige, som de kan. Så alle har lige muligheder for at lykkes.
Børne – og skolepolitikken lægger vægt på, at børn og unge lærer på forskellige måder. Børn og unge lærer gennem leg, alene og i samspil med andre. Børn og unge lærer, når de undersøger og eksperimenterer, gennem sanserne og gennem bevægelse, gentagelser, oplevelser, udfordringer, refleksion, undren og erfaring. Børn og unge lærer også gennem planlagte aktiviteter og strukturerede og styrede læringsaktiviteter.
Dagtilbudsloven stiller krav til det pædagogiske arbejde med børnene. Den pædagogiske læreplan jf. dagtilbudslovens § 8 udgør rammen for dagtilbuddets arbejde med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet skal, jævnfør dagtilbudsloven § 7 understøtte børns kommunikation og sprog.
Læs mere
- Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
- Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.
Gladsaxe Kommunes dagtilbud styrker alle børns sproglige udvikling gennem understøttelse af det sproglige læringsmiljø, forældresamarbejdet og indsatsen ”Fælles ansvar for barnets læring”, kompetenceudvikling af det pædagogiske personale og via det tværfaglige samarbejde. Sprogstrategiens mange elementer udgør derfor tilsammen et godt sprogligt læringsmiljø for alle børn
- Personalet skal sikre udvikling og indretning af det pædagogiske læringsmiljø, der understøtter børns sproglige udvikling.
- Det pædagogiske personale er sproglige rollemodeller for børn.
- Personalet skal kende til og anvende fælles metoder og strategier, der støtter børns sproglige udvikling.
- Der skal kontinuerligt evalueres på det sproglige læringsmiljø, så der er en fortsat opmærksomhed på børnenes progression i den sproglige udvikling.
- Vi taler, med forældre, om sprogets betydning, ved modtagelsen af barnet i børnehuset.
- Børnehuset formidler viden om og betydningen af barnets sproglige udvikling til forældre.
- Når børn har sproglige udfordringer, skaber børnehusene mulighed for, at forældre kan få viden fra og mødes med andre, for at få fælles læring om børns sproglige udvikling.
- Der planlægges centralt, hvordan den samlede medarbejdergruppes viden/kompetencer udvikles.
- I områdernes sprognetværk for sprogpædagoger, skabes der mulighed for oplæring, sparring og vidensdeling.
- I børnehuset arbejdes der med at udvikle det pædagogiske personales viden om, hvordan et barns sprog udvikler sig. Særlig med fokus på den aldersgruppe der arbejdes med.
- Sprogpædagogerne faciliterer og formidler ny viden blandt kollegaer.
- I børnehuset arbejdes der med det pædagogiske personales mindset. Det er vigtigt, at alle omkring barnet, har en forståelse for betydningen af at være sproglig rollemodel.
- Områderne har en opmærksomhed på, at det pædagogiske personale taler et rigt, nuanceret og godt dansk sprog særligt i nul til treårs-grupperne.
- Sprogpædagogen har et tæt samarbejde med områdets flersprogspædagoger, talehøre konsulenter og flersprogsvejledere.
- Ved intensiverede modtagelsesforløb i Børnehusene italesættes vigtigheden af børns sproglige udvikling, hvor det vurderes at være relevant.
- Dialogiske processer omkring sprogarbejdet afsøges og tænkes ind i tværfaglige fora. Eksempelvis distriktsteam, bibliotekerne og pædagogisk kontinuitet. For at understøtte et nul til 18 års perspektiv i barnets sproglige udvikling.
