Skip til hoved indholdet Job Job

Miljøvurdering - offentliggjorte afgørelser

Gladsaxe Kommune har offentliggjort følgende afgørelser på Miljøvurderingsområdet indenfor de sidste 4 uger og er i gang med følgende miljøvurderinger

Der er følgende aktuelle afgørelser

Ansøgning

Vandforsyningsselskabet HOFOR Vand A/S har ansøgt Gladsaxe Kommune om tilladelse efter miljøvurderingsloven til et projekt for Tinghøj Beholderanlæg på Vandtårnsvej 60A, 2860 Søborg. Se ansøgningen her.

Projektet går ud på at renovere og modernisere de ældre vandbeholdere i den nordlige del af ejendommen og samt etablere en ny vandbeholder ud til Vandledningsstien for at kunne leve op til nutidens krav til forsyningssikkerhed mv. HOFOR Vand A/S forventer at anlægsarbejdet vil tage op til 7 år og vil efterfølgende tage de ældre vandbeholdere i områdets sydlige del ud af drift.

Projektet skal miljøvurderes inden HOFOR Vand A/S kan påbegynde projektet. Til det formål skal bygherren udarbejde en miljøkonsekvensrapport, som belyser de sandsynlige væsentlige påvirkninger på miljøet, hvis projektet bliver gennemført.

Projektet forudsætter også en udledningstilladelse til Utterslev Mose, som København Kommune er myndighed for, og et nyt plangrundlag for ejendommen, som Gladsaxe Kommune skal udarbejde.

Proces og status

Miljøvurderingen følger overordnet tre trin med offentlige høringer undervejs. Først skridt er en afgrænsning, hvor Gladsaxe Kommune skal afklare, hvad miljøvurderingen skal fokusere på. Dernæst skal bygherren foretage de nødvendige undersøgelser og udarbejde en miljøkonsekvensrapport. Til sidst skal Gladsaxe Kommune på baggrund den offentlige høring træffe en endelig afgørelse om projektet kan tillades; eventuelt med vilkår.

Herunder finder du løbende oplysninger om miljøvurderingen af projektet og relevante dokumenter. Du kan kontakte Gladsaxe Kommune for eventuelle spørgsmål og øvrige miljøoplysninger.

Afgrænsning

Gladsaxe Kommune afholdt i perioden 17. januar-14. februar 2024 en offentlig høring over afgrænsningen af miljøvurderingen (hvad miljøvurderingen bør fokusere på). Efter den offentlige høring reviderede Gladsaxe Kommune afgrænsningen, inden kommunen kom med en udtalelse til HOFOR Vand A/S om, hvad miljøkonsekvensrapporten skulle indeholde. Afgrænsningsnotatet (udtalelsen) kan læse her.

Miljøkonsekvensrapport

På baggrund af kommunens udtalelse vil HOFOR Vand A/S udarbejde en miljøkonsekvensrapport, som belyser konsekvenserne for miljøet, hvis projektet bliver gennemført. Når rapporten er godkendt af Gladsaxe Kommune, bliver den sendt i offentlig høring sammen med et udkast til en afgørelse.

Afgørelse

Efter miljøkonsekvensrapporten og udkast til afgørelse har været i offentlig høring vil Gladsaxe Kommune samle sammen, eventuelt indhente yderligere oplysninger og revidere afgørelsen, inden kommunen træffer endelig afgørelse om projektet kan tillades.

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback