Skip til hoved indholdet Søg Søg Job Job
    Hjem Kommunen Presse Nyhedsarkiv Klubtilskud til pensionistforeninger og klubber

Klubtilskud til pensionistforeninger og klubber

Så er det tid for kommunens pensionistforeninger og seniorklubber i Gladsaxe at søge om klubtilskud for 2026. Fristen er uge 7.

Pensionistforeninger og seniorklubber i Gladsaxe Kommune med mindst 15 medlemmer kan søge kommunen om at få tilskud til nye aktiviteter eller eksisterende tilbud, der har et forebyggende og aktiverende sigte for pensionister.

Hvad gives der i tilskud?

Kommunen giver et tilskud på 50 kroner pr. medlem, dog minimum 4.100 kroner årligt. Til foreninger og klubber med flere end 500 medlemmer gives der 40 kroner pr. medlem. Kommunen kan kun overføre klubtilskud til foreningen/klubben, hvis den har oprettet CVR-nr. og tilknyttet foreningens eller klubbens NemKonto dertil.

Hvordan søger pensionistforeninger og seniorklubber klubtilskud?

Pensionistforeninger eller seniorklubber, som vil søge om klubtilskud, skal udfylde et ansøgningsskema og sende det til Social- og Sundhedsforvaltningen. Vedlagt skal være en opdateret medlemsliste, årsregnskab og evt. andet relevant materiale om foreningens / klubbens aktiviteter.

Ansøgning om klubtilskud skal indsendes hvert år og indenfor fristen, som er i uge 7.

Læs mere om tilskuddet og find ansøgningsskemaet på gladsaxe.dk/klubtilskud

Ønsker du at få skemaet tilsendt på mail, eller har du spørgsmål vedrørende klubtilskud, er du velkommen til at kontakte ældrekonsulent Ea Lykke Elsborg på sofeel@gladsaxe.dk eller telefon 39 57 55 43.

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback