Gladsaxe historiske vejvisere
Byarkivet har lokale vejvisere fra 1912/13 og frem til i dag i forskellige udgaver. Vejviserne rummer oplysninger vi kender fra de senere telefonbøger om navne, adresser og telefonnumre. Derudover findes et realregister, et fagregister over håndværkere samt et register over lokale forretninger.
Når du bruger Vejviserne, kan du med fordel kigge i arkivets Vejnavneregister her: Vejnavn-uden-Helms-alle.pdf. De gamle Sognekort giver også et godt overblik over kommunens opbygning.
Efter 1945 udkom Vejviserne ikke længere årligt, hvorfor der er år, som ikke findes i samlingen.
Af hensyn til ophavsretsloven ligger udgaverne til og med 1967 digitalt tilgængelige i denne database. Vil du se senere udgaver, er du velkommen til at besøge Byarkivets læsesal.