Skip til hoved indholdet

Hvilke arkivalier har du som borger lov at se

Størst mulig åbenhed gælder som hovedregel ved brugen af arkivalier. Helt nye sager og sager med oplysninger om rent private forhold er dog først ”umiddelbart tilgængelige” efter nærmere bestemmelsesfrister på 20 år, 50 år og 70 år.  

Arkivlovens tilgængelighedsfrister finder du her.

Du kan søge om dispensation fra tilgængelighedsfristerne.

Ifølge Arkivloven kan der søges adgang til arkivalier, som ikke er umiddelbart tilgængelige. Hvis arkivalierne er afleveret til Gladsaxe Byarkiv, er det arkivet, der kan give dispensation fra arkivlovens tilgængelighedsfrister, og ansøgning sendes derfor hertil.

Hvis arkivalierne ikke er afleveret til Byarkivet, skal dispensationsansøgningen rettes til den forvaltning, der har skabt sagen. Er arkivalierne under 20 år gamle, kan der ikke søges om dispensation fra arkivlovens tilgængelighedsregler, men kun aktindsigt.

Loven og dermed også dispensationen skal sikre, at den enkelte borger ikke bliver krænket. Så dit formål med at bruge arkivalierne, bliver afgørende for, om du får dispensationen.

I de tilfælde, hvor oplysningerne er omfattet af lov om behandling af personoplysninger, kræves yderligere samtykke fra Datatilsynet.

Ansøgninger om dispensation skal indgives på et særligt skema, der kan fås ved henvendelse til Byarkivet eller hentet fra arkivets hjemmeside. 

Åbn ansøgningsskemaet.

Du kan selv på forhånd se, om Byarkivet har arkivalierne, du skal bruge. Det ser du i Gladsaxebasen.
Her vil basen også fortælle dig, om du skal søge dispensation. 

Når Byarkivet modtager din ansøgning om dispensation, har du samtidigt bestilt arkivalierne.
Du modtager herefter skriftligt svar på, om dispensationen kan gives ifølge Arkivloven.

Hvis der kan gives dispensation, sker det under arkivlovens dispensationsvilkår.

Læs om forskellen på dispensation og aktindsigt her.

Besøg byarkivets læsesal

Gladsaxe Hovedbibliotek, 2. sal
Søborg Hovedgade 220, 2860 Søborg

Skriv til os

Ring til os

Mandag til fredag kl. 9-14

Telefon 39 57 61 01, hvis det handler om lokalhistorie

Telefon 39 57 51 37, hvis du skal bruge et afgangsbevis eller information fra kommunearkivet

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback