Den lokale erhvervsservice
Gladsaxes lokale erhvervsservice står klar til at hjælpe alle i samarbejde med erhvervsfremme-systemet og lokale partnerskaber.
Har din virksomhed brug for hjælp?
Bliv klædt på til at starte, drifte og udvikle din virksomhed
Virksomhedsguiden samler værktøjer og vejledninger til iværksættere og virksomheder. Her finder du bl.a. skabelon til forretningsplan, sparring om digital markedsføring, viden om lån og finansiering samt arrangementer og online workshops.
Med emner som iværksætteri, bæredygtighed, digitalisering og handel med udlandet bliver du hjulpet godt på vej til at gå fra idé til handling, effektivisering og forstå lovgivning.
Iværksætteri
Gladsaxe Kommune samarbejder med Erhvervshus Hovedstaden om en række muligheder for dig, som vil starte virksomhed.
Det betyder, at du helt gratis kan deltage i workshops, og få værktøjer og viden til, hvordan du kommer godt fra start. Er du allerede i gang, så tilbyder vi 1:1 sparring til din strategi og vækst.
Er du helt ny iværksætter, oplever du måske
- At have spørgsmål til virksomhedsform, momspligt og grundlæggende salg
- Tvivl om, hvordan du bedst får dit produkt/koncept på markedet
- At mangle værktøjer til prisfastsættelse, kundeindsigt og forretningsudvikling
Her kan du bruge virksomhedsguiden.dk til at få indledende inspiration, værktøjer og overblik. Her ligger f.eks. beskrivelse af virksomhedsformer, momspligt, forretningsplaner – og en tjekliste over, hvad du som minimum skal huske at tænke på.
Workshops og events
Når du har gennemgået tjeklisten kan du tilmelde dig workshops og events på Erhvervshus Hovedstaden. Her får du introduktion og brugbare værktøjer til at arbejde med de væsentligste spørgsmål og udfordringer, som møder en iværksætter.
Book et møde
Ring til Erhvervshus Hovedstaden på tlf. 30 10 80 80 eller send en mail på info@ehhs.dk for at lave en aftale med en forretningsudvikler.
Der er et team, som har speciale i de særlige udfordringer, der er forbundet med etablering: det kan f.eks. være product/market fit, salgsstrategier, forretningsmodellering, tidlig finansiering eller ganske enkelt overblik og strategisk udvikling.
Hvor skal man starte for at udvikle sin virksomhed i en hastigt foranderlig verden?
Start hos Gladsaxe Kommunes lokale erhvervsservice. Vi lytter til dine behov og sætter dig i forbindelse med kommunale samarbejdspartnere og eksperter, der kan hjælpe din virksomhed med:
- Salg og forretningsudvikling
- Digitalisering
- Bæredygtighed
- Vækst
- Eksport
- Rekruttering og vækst med social bundlinje
- Partnerskaber
- EU-finansiering
Hold dig opdateret om arrangementer og tilbud til virksomheder gennem Gladsaxes erhvervsnyhedsbrev - Tilmeld dig Gladsaxes erhvervsnyhedsbrev
Du kan også følge Gladsaxes lokale erhvervsservice via Gladsaxe Kommunes LinkedIn.
Erhvervshus Hovedstaden
Gladsaxes virksomheder har adgang til alle tilbud og ydelser i Erhvervshus Hovedstaden.
Erhvervshus Hovedstaden hjælper hvert år mere end 5.000 virksomheder med at udvikle sig og skabe vækst. Det gøres gennem specialiseret vejledning, workshops, programforløb og adgang til finansiel støtte.
Gladsaxe Kommune har mange internationale virksomheder. Mangel på arbejdskraft og antallet af forgæves rekrutteringer stiger i disse år og er en barriere for vækst. Derfor er Gladsaxe Kommune og Gladsaxe Erhvervsby lokale partnere i et regionalt tilbud til virksomheder, finansieret af Region Hovedstaden (2018-2020).
Din virksomhed kan få hjælp til tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af internationale talenter i Greater Copenhagen. Ydelserne leveres af International House Copenhagen og Copenhagen Capacity.
- Tiltræk udenlandske medarbejdere gennem Copenhagen Capacitys karriereportal, digitale rekrutteringsindsatser og events
- Gør nye medarbejderne klar til at bo og arbejde i Danmark. Brug service i International House til borgere.
- Det kan være svært som mindre virksomhed at få styr på de mange regler og registreringer, der gælder, når man vil ansætte en medarbejder fra et andet land. Få hjælp via Erhvervsstyrelsens digitale trin-for-trin guide: Ansæt udenlandsk medarbejder