Skip til hoved indholdet

Innovation og iværksætteri

Vi vil gøre det attraktivt at etablere sig som iværksætter i Gladsaxe, så vi kan være med til at skabe fremtidens innovative virksomheder. Samtidig tror vi på, at der er stor værdi i at bringe mindre og større virksomheder sammen i innovative partnerskaber.

Vi styrker iværksættermiljøer og skaber innovative partnerskaber

Det kræver mod, vilje og robusthed at opnå succes som iværksætter. Vi tror på, at rådgivning, netværk og samarbejde med både kommunen og etablerede virksomheder kan gøre en positiv forskel.

Vi samarbejder med Erhvervshus Hovedstaden, som kan give iværksætterne gratis sparring. Her bliver nye virksomheder hjulpet godt på vej i kombination med den viden, man også kan finde på virksomhedsguiden.dk. Samtidig har vi skabt et netværk for iværksætter, soloselvstændig og nystartet virksomheder der mødes og understøtter hinanden, dyrker iværksætterkulturen og skaber nye samarbejder.

Er du iværksætter, soloselvstændig eller nystartet virksomhed og ønsker at blive en del af et stærkt iværksætternetværk? - Så hold øje med Gladsaxes lokale iværksætternetværk, hvor vi har fokus på vidensdeling og læring, og på at styrke hinanden.

Bliv medlem af Gladsaxes Iværksætternetværk

Gladsaxes lokale iværksætternetværk er etableret for at skabe et forum og et stærkt netværksmiljø, hvor man kan få og give input, sparring og inspiration til at løse de udfordringer, man kan møde på sin vækstrejse. For vi ved, at et godt netværk er afgørende for succes og fremdrift.

Hvad kan jeg få ud af at deltage?

Vi er ca. 30 medlemmer på forskellige steder i udviklingsprocessen – fra spirende iværksættere til modne virksomheder og soloselvstændige. Det er gratis at være med og vi mødes cirka hver anden måned.
I netværket ønsker vi at skabe gode rammer for vores dygtige iværksættere. Som en del af iværksætternetværket får du:

  • Et netværk af ligesindede iværksættere, du kan sparre med og dele erfaringer
  • Mulighed for at øve dig i salgs- og marketingsdiscipliner
  • Adgang til spændende oplæg, f.eks. om cases, den gode pitch og forretningsmodeller som business model canvas, value proposition og ideal costumer profiles
  • Konkrete, værdiskabende værktøjer, du kan tage med dig ud i verden og bruge med det samme i din virksomheds rejse
  • Adgang til minipitch-sessioner med erfarne profiler i et fortroligt rum, inspireret af konceptet fra ”Løvens Hule” med Knowledge board, med 1:1 sparring og konkret feedback
  • Stor indflydelse på de dialoger, oplæg og temaer, vi fokuserer på i netværket

- Vi håber, du vil være med i vores netværk!

Mødedatoer i Iværksætternetværk 2024

  • Torsdag 28. november kl. 16.30-19.00.

Temaet er denne gang Value Proposition Canvas og en skarp elevatorpitch af Chalotte Riddersholm.

Mødedatoer i Iværksætternetværk 2025

Alle møder foregår på Gladsaxe Rådhus i tidsrummet kl. 16.30 - 19.00.

  • Tirsdag 21. januar
  • Tirsdag 4. marts - besøg af knowledge board, Mini-pitch
  • Tirsdag 13. maj
  • Tirsdag 10. juni
  • Tirsdag 19. august
  • Tirsdag 21. oktober

Tilmelding eller spørgsmål

Er du interesseret i at blive en del af netværket eller har spørgsmål, kontakt erhvervskonsulent Kirsten Voxtrup for mere information på mail kivope@gladsaxe.dk eller tlf. 24 99 68 98.

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback