Skip til hoved indholdet

Nødkald og elektronisk lås

Nødkald og elektronisk lås er til borgere som har en høj risiko for fald, og efterfølgende ikke har mulighed for selv at tilkalde hjælp.

Et nødkald består af et nødkaldeapparat og en minisender, der kan hænge om halsen eller sidde i et armbånd. Nødkald besvares af kommunens personale hurtigst muligt.

Nødkald visiteres hvis du er i risiko for at falde
Nødkald kan bevilges til borgere, som har høj risiko for fald eller har haft gentagne faldepisoder og som ikke selv kan rejse sig efter et fald. Nødkald bevilges altid på baggrund af en konkret og individuel vurdering af borgerens funktionsniveau og behov. Herunder vurderes det blandt andet, om borgeren vil kunne tilkalde relevant hjælp på anden vis, f. eks ved at benytte mobiltelefon.

Har borgeren nødkald, skal der altid opsættes elektronisk lås.

En elektronisk lås er en låseenhed, som monteres indvendigt på hoveddøren og evt. med en enhed monteret i døren til en trappeopgang. Det er ikke muligt at se udefra, at der er monteret en elektronisk lås.

Hvem kan få adgang til den elektroniske lås?

Det er hjemmeplejen, som giver personale adgang til at kunne aktivere den elektroniske lås. Personalet kan låse op ved hjælp af deres gladsaxe mobiltelefon. Dette er en særlig sikret systemadgang. Det vil sige at det udelukkende er de medarbejdere, med speciel tilladelse, der kan anvende Bekey.

Visitationen skal kontaktes for ansøgning til nødkald og elektronisk lås

1 Hvordan virker det elektroniske nøglesystem ?

Du vil få monteret en låseenhed på den indvendige side af din hoveddør. Hjemmeplejen kan så med et program på mobiltelefonen og en særlig kode aktivere låsen og åbne døren.

2 Er systemet sikkert ?

Ja, systemet er gennemprøvet og helt sikkert at bruge. Adgangskoden er privat og sikrer, at det kun er den medarbejder fra kommunen, der skal besøge dig, som får adgang.

3 Tager min dør skade?

Nej, låseenheden sættes op i de eksisterende skruehuller på indersiden af din dør, og den vil også kunne afmonteres, uden at døren tager skade.

4  Kan jeg stadig bruge min almindelige nøgle  til døren?

Ja, det nye låsesystem ændrer ikke på, at du og dine pårørende kan bruge jeres almindelige nøgle til døren.

5 Hvem betaler for låsen?

Gladsaxe Kommune betaler tilretning af låsen samt reetablering heraf, hvis hjemmeplejen ikke længere skal  have adgang.

6 Vil låsen påvirke min forsikring?

Nej, det vil ikke påvirke dine forsikringsvilkår. Da låsen monteres på den eksisterende lås på indersiden af døren. 

7 Hvad hvis jeg har flere låse på døren?

For at sikre, at hjemmeplejen kan komme ind ved hjælp af det elektroniske nøglesystem, er vi nødt til at afblænde eventuelle ekstra låse, da de ellers vil blokere for medarbejderens adgang til din bolig.

8 Hvad gør jeg ved strømafbrydelse?

Hvis der opstår strømafbrydelse, kan den elektroniske lås stadig åbnes, da den kører på egne batterier og ikke behøver strøm for at låse op. Batteriet skal skiftes med jævne mellemrum og det sørger firmaet Bekey A/S for.

9  Hvad hvis medarbejderens telefon bliver stjålet?

Hvis medarbejderen mister sin mobiltelefon, kan de elektroniske nøgler spærres indenfor få minutter. Der er også personlig kode på mobiltelefonen.

10  Hvad gør jeg, hvis låseenheden går i stykker?

Hvis du oplever problemer med låseenheden, skal du kontakte hjemmeplejen.

Sagsbehandlingstider

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback