Værd at vide om spildevand og kloak

Afløbssystemet i Gladsaxe Kommune består af cirka 300 km hovedafløbsledninger med cirka 80 km tilhørende stikledninger frem til grundejernes skel. Hertil kommer omkring 7.000 nedgangsbrønde, 32 regn- og spildevandspumpestationer samt 26 bassiner, som dels medvirker til at nedbringe risikoen for oversvømmelser, dels reducerer overløb til vandområderne. 

Der sker ingen rensning af spildevand i Gladsaxe Kommune. Spildevandet fra Gladsaxe Kommune ledes via fælleskommunale anlæg til renseanlæg i tre retninger. Spildevandet fra den sydlige del af kommunen ledes til henholdsvis Renseanlæg Lynetten og Renseanlæg Damhusåen. Begge ligger i Københavns Kommune og drives af BIOFOS.

Mod nord ledes spildevandet til Mølleåværket i Lyngby-Taarbæk Kommune. 

Både BIOFOS og Mølleåværket er aktieselskaber med Gladsaxe Kommune som medejer.

Illustrationen viser fællessystemet, hvor regnvand og spildevand afledes i samme ledning.

De fleste steder i Gladsaxe Kommune afledes regnvand og spildevand i samme ledning. 
Regnvand fra tage, veje m.m. (blåt) og spildevand fra køkken, toilet m.m. (rødt) blandes i den grønne fællesledning og ledes til renseanlægget. Når det regner mere, end systemet kan klare, sker der overløb med spildevand til sø, å og mose, inden spildevandet når frem til renseanlæg.

Fælleskloakken giver en række udfordringer – blandt andet:

• At regnvandet bliver blandet med spildevand og dermed forurenet.
• At kloaknettet bliver belastet, når det regner – og ved kraftige regnskyl og skybrud er kapaciteten for lille. Det giver oversvømmelser og overløb til naturen med forurenet vand.
• At presset på kloaknettet bliver større fremover på grund af klimaforandringernes øgede regnmængder.
• At der bliver brugt mange ressourcer på at transportere og rense det forurenede regnvand.
• At renseanlæggene bliver presset ved regnvejr, og dermed renser vandet dårligere.

Når fælleskloak giver så mange udfordringer, er det naturligt at spørge, hvorfor det er den løsning, som er valgt i Gladsaxe?

Afløbssystemet i Gladsaxe er udbygget samtidig med byen. Derfor er det etableret fra omkring år 1900 til sidst i 1970´erne – halvdelen af afløbssystemet er etableret i perioden 1920–1960. 

Den gang var der ikke tradition for at holde regn- og spildevand adskilt, og det var også billigere at anlægge et system end to. Det er også anlagt inden, man for alvor kunne se de øgede nedbørsmængder, som klimaforandringerne giver os. 

De øgede nedbørsmængder udfordrer nu kloaknettet i en sådan grad, at der gennem de seneste årtier er brugt mange penge på at reducere antallet af overløb og oversvømmelser. Det er typisk sket ved at etablere store forsinkelsesbassiner, der kan tilbageholde vandet, indtil der igen er plads i afløbssystem og på renseanlæg.

Gladsaxe Byråd besluttede i 2021, at afløbssystemet i hele kommunen skal ændres, så regnvand og spildevand løber i hvert sit system – også kaldet separering.

Når regnvandet håndteres i sit eget system, afhjælper vi en del af problemerne ved fællessystemet:

• Spildevandssystemet bliver ikke overbelastet af regnvejr
• Regnvandet bliver ikke forurenet af spildevand, og dermed opstår nye muligheder – blandt andet kan det ledes til søer, åer og moser og indgå i det naturlige kredsløb, og det kan blive et attraktivt element i bybilledet.
• Hvis regnvandssystemet bliver overbelastet, sker der kun overløb og oversvømmelser med regnvand i stedet for spildevand.
• Renseanlæggene bliver aflastet og kan køre mere optimalt.
   

Forskellige løsninger til afledning af regnvandet

Afledning med overfladeløsninger

Byrådet i Gladsaxe har besluttet, at det nye regnvandssystem så vidt muligt skal aflede vandet på overfladen i stedet for i rør under jorden. Ved overfladeløsninger benytter vi render, grøfter og vejbede til afledning og rensning. På den måde bidrager regnvandet til nye byrum, mens søer, åer og moser får tilført renset regnvand.

Når regnvandssystemet ligger på overfladen, skal regnvandet fra private matrikler derfor kobles på overfladeløsningen – det vil typisk også være med render og grøfter på matriklen.

Illustrationen viser et afløbssystem, hvor regnvand håndteres på overfladen
Spildevandet (rødt) ledes i eget system til renseanlæg, hvor det efter endt rensning ledes til vandmiljøet – der sker ingen overløb.
Regnvandet (blåt) ledes fra huse og veje til sit eget system, hvorfra det løber mod vandmiljøet, men før det ledes til søer, åer og moser, bliver det renset for blandt andet olie.  

Afledning i rør under jorden

De steder, hvor det ikke er muligt at lave overfladeløsninger til regnvandet på de offentlige arealer, vil det blive håndteret i rør. I det tilfælde kan grundejer vælge at lave en løsning med rør på egen grund, men man kan også føre det på overfladen på grunden og koble det til regnvandsledningen i vejen via en brønd. Regnvandet ledes via rørene til rensning, inden det udledes til søer, åer og moser. 

Illustrationen viser et afløbssystem, hvor regnvand håndteres i rør under jorden
Spildevandet (rødt) ledes i eget system til renseanlæg, hvor det efter endt rensning ledes til vandmiljøet – der sker ingen overløb.
Regnvandet (blåt) ledes fra huse og veje til sit eget system, hvorfra det løber mod vandmiljøet, men før det ledes til søer, åer og moser, bliver det renset for blandt andet olie. 

Du har pligt til at meddele kommunen, hvis du ser rotter eller blot har mistanke om rotters tilstedeværelse. Vi sørger herefter for bekæmpelse af rotterne. 

Læs mere om rotter og anmeld rotter

Undersøg, om der står vand op i din skelbrønd, og om naboer har tilsvarende problemer. Hvis der ikke er opstuvning af kloakvand i skelbrønden, og dine naboer ikke har problemer, skyldes problemet sandsynligvis en forstoppelse i dine egne kloakrør. 

Som ejer har du pligt til selv at sørge for renholdelsen af kloakrørene helt frem til hovedkloakken.

Hvis du har problemer med tilstoppelser, kan du eventuelt kontakte et slamsugerfirma, der kan spule din kloak. Der er ikke behov for at spule forebyggende - det kan give risiko for skader på kloakken.

På Novafos’ hjemmeside kan du læse mere om, hvad du skal gøre, hvis kloakken er tilstoppet

Du skal kontakte Gladsaxe Kommunes Driftsafdeling på telefon 39 57 66 66.

Fælleskloak er betegnelsen for afløbssystemer, hvor regnvand og spildevand løber i samme rør.

Du kan læse mere om kloaknettet øverst på denne side.

Gladsaxe Kommune er hovedsageligt fælleskloakeret, men det skal ændres. Regnvandet skal nemlig holdes adskilt fra spildevandet – også kaldet separering.

Separeringen af kloaknettet kommer til at tage mange år.

Separeringen involverer også grundejere og virksomheder i Gladsaxe Kommune, som ikke i forvejen har et opdelt kloaksystem. 

Det betyder, at alle grundejere over tid vil blive pålagt at separere spildevand og regnvand og selv betale for arbejdet på egen grund. 

Læs mere om separeringsprojektet

På dette kort kan du se, hvilken type kloak der er i dit område.

For at se det rigtige kortlag, skal du i venstre side klikke på punktet 'Afløbssystemer’ og aktivere temaet 'Kloakeringsprincipper'.

Øverst til højre kan du indtaste din adresse.

Afløbskoefficienten angiver, hvor stor en del af regnvandet på en grund, der må ledes til kloak.

Læs mere om afløbskoefficienten