Gener, uheld og forurening

Hvis du bliver generet af lugt, røg og støj fra virksomheder eller naboer kan Gladsaxe Kommune gribe ind.
Hvis din henvendelse drejer sig om gener fra naboer, så husk, at generne ofte kan løses ved at tage en snak med dem. Naboen vil ofte hellere høre om problemet fra dig end fra os.

Du kan sende din klage til os ved at bruge vores Tip kommunen. Som udgangspunkt vil vi altid kontakte dig og få flere oplysninger.

Miljøafdelingen behandler sager om blandt andet:

• Lugt og støj fra virksomheder og forretninger
• Støj i forbindelse med levering af varer til virksomheder og forretninger
• Støjgener fra sportsanlæg og organiserede sportsaktiviteter
• Støjgener fra ventilationsanlæg, varmepumper og lignende anlæg.
• Støj, støv og vibrationer fra midlertidige bygge- og anlægsarbejder
• Lugt og røggener fra private fyringsanlæg – for eksempel oliefyr og brændeovne
• Lugt og støjgener fra private dyrehold – for eksempel høns og kaniner

For virksomheder er der faste regler for, hvor meget de må støje i omgivelserne, alt efter om virksomheden ligger i et erhvervsområde eller et boligområde.

Miljøafdelingen kan ikke behandle klager over:

• Høj musik og støjende adfærd fra privatpersoner. Her henviser vi til Københavns Vestegns Politi
• Støj fra daginstitutioner, skoler og lignende aktiviteter som foregår i dagtimerne

Når du skal etablere en varmepumpe (luft til luft eller luft til vand) på din grund, skal du placere varmepumpen, så den ikke generer dine naboer.

Hvis kommunen får en berettiget klage over støj fra din varmepumpe, kan vi give dig et påbud om, at du skal dæmpe støjen. Hvis det ikke er muligt at dæmpe støjen tilstrækkeligt, kan det blive nødvendigt at flytte varmepumpen, slukke den om natten, eller du kan blive nødt til at anskaffe dig en ny varmepumpe, der ikke støjer for meget.

Læs mere om varmepumper og få gode råd til placering m.m.

Ved akut forurening

RING 112 og oplys:

• Hvad der er sket
• Hvor det er sket
• Hvornår det er sket
• Dit navn og telefonnummer

Hvordan skal du håndtere din olietank?

Fyr fornuftigt i din brændeovn

Ild i brændeovnen eller i pejsen skaber varme og hygge, men det er vigtigt, at du fyrer korrekt. Røgen kan både være til gene for dine naboer, påvirke dit indeklima, men også være en kilde til luftforurening, da røgen kan indeholde skadelige partikler. Indholdet af skadelige partikler afhænger af, hvor rent og tørt træet er, og hvor god forbrændingen er. Du kan nemt og enkelt reducere partikelforureningen fra din brændeovn eller pejs med disse fire råd om korrekt fyring.

Tænd op fra toppen

Læg de store stykker i bunden og optændingsbrændet ovenpå, og lad ilden brede sig nedad.

Ved optænding fra toppen udledes der 50-80 procent færre partikler i optændingsfasen i forhold til den traditionelle optænding fra bunden. Du opnår en bedre forbrænding og får mere energi ud af brændet.

Brug tørt træ

Brug kun rent og tørt træ – vådt træ giver dårlig forbrænding og meget røg. Fugtigheden i træet skal være under 18 procent. Hvis du er i tvivl om hvorvidt, at dit brænde er tørt nok, kan du købe en fugtmåler, som kan vise dig, hvor tørt træet er. Lad dit brænde eftertørre et par dage i stuen, inden du fyrer med det.

Fyr ikke med affald for eksempel reklamer, magasiner, mælkekartoner, pap, lakeret eller malet træ eller imprægneret træ - det er ikke tilladt.

Giv din flamme luft

For lidt luft til flammer giver mange sundhedsskadelige partikler i røgen. Åben derfor helt op for luftindtaget, når du tænder op. Tænd op med pindebrænde eller optændingsblokke så ilden hurtigt kan få godt fat. Når flammerne har fat og er blålige, kan du skrue ned for luftindtaget. Du skal dog ikke skrue længere ned for luftindtaget, end at træet fortsat brænder med flammer. Fyr lidt ad gangen og brug ikke for store stykker træ.

Tjek din (usynlige) røg

Tjek røgens farve fra skorstenen, røgen skal næsten være usynlig 15 minutter efter optænding. Hvis der er for meget røg, og det lugter grimt, gør du sandsynligvis noget forkert.

Læs mere på Brændefyringsportalen om brændeovne.

Få besøg af skorstensfejeren

Kommunens skorstensfejermester Peter Frithioff tilbyder grundejerforeninger et ”homeparty i at fyre korrekt”. Skorstensfejeren kommer efter aftale forbi hos en borger i en grundejerforening og demonstrerer, hvordan man fyrer op i brændeovnen. Undervejs vil han give tips og råd til at fyre korrekt.

Hvis din grundejerforening er interesseret, så ring og aftal nærmere med skorstensfejermesteren på telefon 20 96 44 05 hverdage kl. 07-15 eller skriv en mail til gladsaxe@skorstensfejeren.dk

Konflikter med naboen kan opstå af mange forskellige årsager. Uanset hvad, konflikten handler om, bør du undgå, at den eskalerer og det bedste er, hvis du selv kan løse forholdet mindeligt med din nabo uden inddragelse af offentlige instanser. 

For at hjælpe dig med dette har vi samlet 9 gode råd, der sandsynligvis kan hjælpe dig med at forebygge nabokonflikter måske endda løse dem: >1) Smil og smalltalk forebygger. Ved at smile og vise imødekommenhed opbygger du en god relation til din nabo. Og det vil være meget lettere senere at banke på din nabos dør og spørge, om der kan skrues ned for musikken, når I kender hinanden lidt.

1. Advar dine naboer om gener. Det er altid godt at varsle sine naboer, hvis du skal bygge om, holde fest eller andet, der kan medføre gener. Så kommer generne ikke som en ubehagelig overraskelse, og det tager toppen af naboernes irritation, når de ved, hvad årsagen til generne er.
    
2. Dialog fremmer forståelsen. Det er ikke sikkert, at din nabo overhovedet er klar over, at han/hun gør noget, der kan støde andre. Måske vil din nabo hellere end gerne ændre på det, hvis han/hun får at vide, hvordan du har det. Start derfor med at gøre opmærksom på problemet og forsøg at få en dialog i gang
    
3. Tag konflikterne i opløbet. Det er nemmest at løse konflikter, inden de bliver trappet op, og alle bliver irriterede. Så tag fat om problemet, inden det vokser sig alt for stort. Hvis det først udvikler sig til en reel konflikt, kan det være svært at stoppe.
    
4. Tænk over måden, du siger tingene på. Sæt dig i naboens sted - hvordan vil du selv have det, hvis du fik samme kritik? Husk også at lade aggressiviteten blive hjemme, hvis du går i dialog med naboen. Konfronterer du din nabo med et problem, mens du er i følelsernes vold, kan du være ret sikker på, at din nabo opfatter det som et verbalt angreb. Så træk vejret dybt, inden du taler med din nabo om jeres uoverensstemmelse. 
    
5. Prøv at forstå din nabo. Vrede og frustration kan få os til at glemme, at naboen kan have samme følelser som os selv. Måske tænker du, at naboen kun er ude på at genere dig, eller at naboen er en regelrytter, der blander sig i alting. Når vi bliver opslugt af en konflikt, ser vi kun vores eget perspektiv, og ikke naboens.  Men skal du og din nabo finde en fælles løsning på jeres problem, må I lytte til og forstå hinandens synspunkter.
    
6. Overvej, om det er kampen værd. Der er forskel på at have ret og få ret. Overvej om hækkens højde eller de 10 cm, skellet er for langt inde på din grund, er vigtigere end et fredeligt forhold til naboen. Er kampen værd at kæmpe?
    
7. Søg hjælp, hvis det er gået galt.  Spørg dit boligselskab, om det har tilknyttet en konfliktmægler eller søg hjælp hos en professionel konfliktmægler. Husk at tænke over, hvad dit reelle mål er. Er målet igen at få et fredeligt naboskab, som kan kræve nogle kompromiser? Eller er det vigtigst for dig at få ret, selv om det måske kræver en langvarig juridisk konflikt?
    
8. Prøv at undgå at involvere myndigheder. Vi kan kun hjælpe med det juridiske, som hører under kommunes forvaltning. Ved en juridisk afgørelse kommer der en vinder og en taber. Selvom du vinder en retssag mod din nabo, er du ikke nødvendigvis glad bagefter, for det giver ikke nødvendigvis et godt naboskab at have vundet juridisk. Forsøg at finde en fælles løsning sammen, inden du involverer myndigheder, da det kan give en voldsom optrapning af konflikten.

Udarbejdet med inspiration fra DR og Videncentret Bolius

Hvis det ikke er muligt at løse konflikten selv

Hvis konflikten allerede er eskaleret, og det ikke længere er muligt at løse konflikten selv, kan kommunen hjælpe i forbindelse med naboklager over hæk, skel, indbliksgener og byggeri, støj, parkering, færdsel m.v. Politiet kan, afhængigt af sagens art og omfang, også involveres.

Her kan du se, hvor du kan henvende dig:

• Indbliksgener, hæk og byggeri m.v.: byggesag@gladsaxe.dk, telefon 39 57 50 40
• Støj: miljø@gladsaxe.dk, telefon 39 57 59 29
• Parkering: parkering@gladsaxe.dk, telefon 39 57 55 00
• Trafik og færdsel på veje: veje@gladsaxe.dk, telefon 39 57 58 52

Hvem må holde høns?

Som udgangspunkt må alle holde høns, hvis retningslinjerne er overholdt.
Du skal dog undersøge, hvad der står i lokalplanen, deklarationer eller foreningsvedtægter med videre.

Før du anskaffer høns

Vær opmærksom på, at opførelse af hønsehus eller hønsegård med tag kan kræve en byggetilladelse, jævnfør bestemmelserne i BR18. Lugt- og støjgener fra høns skal undgås, og det er som udgangspunkt dit ansvar, at naboerne ikke bliver generet. Inden du skaffer høns, er det derfor en god ide at tage en snak med dine nærmeste naboer.

Retningslinjer

Hold dig altid opdateret om fugleinfluenza, så du kan sikre dig, at dine høns ikke bliver smittet. Du kan læse mere om gode råd til at undgå fugleinfluenza samt tjekke sygdommens aktuelle situation på Fødevarestyrelsens hjemmeside (søg eventuelt efter hobbyhøns og fugleinfluenza).

Rottesikring

En rottesikring af hønsegården indebærer:

• Aflukket bund med tråd eller nedgravning af tråd eller plader/fliser i 70 cm dybde, rundt om hønsegården.
• Tag eller net over hønsegården.
• Brug af volierenet (små masker) 0,5 x 0,5 cm i 0,7 mm rustfrit stål, i stedet for hønsetråd.
• Brug af stolper og materialer, der ikke kan bides igennem, eventuelt sikring med metalnet.
• Hønsehuset skal placeres mindst 10-20 cm over jorden, med trappe eller sliske ned til jorden. Der skal være en sikker låge til hønsehuset, der skal være lukket om natten.
• Hvis der bruges for eksempel skur som hønsehus, skal dette sikres i henhold til punkt 5.
• Der skal udvises stor grundighed med trådnet i alle hjørner og samlinger.
• Skjulesteder for skadedyr rundt om hønsegården skal fjernes.
• Sæt hønsegården 2,5 m fra hækken, så man kan komme hele vejen rundt, af hensyn til renholdelse.
• Der skal kun fodres inde i selve hønsehuset, eventuelle rester skal fjernes sidst på dagen, brug af foderautomat er optimalt.
• Hønsefoder skal opbevares i helt lukkede beholdere.

Yderligere om indretning

Der skal opføres et hønsehus, der kan mørklægges efter fodring, eller senest når hønsene lukkes ind om aftenen.

Hvis hønsene skal have mulighed for at gå frit omkring i dagtimerne, skal haven være indhegnet, så hønsene bliver på grunden.

Drift

Du må højst have 10 høns, heraf højst 1 hane. Derudover må du have kyllinger i samme hønsehold, dog højst 10 kyllinger.

For at undgå støjgener, skal hønsehold (inklusive kyllinger og hane) lukkes ind i hønsehuset senest kl. 20 om aftenen. På hverdage må du lukke dem ud kl. 7 og i weekenderne kl. 8. Hvis du er så uheldig, at du har anskaffet en larmende hane, så
bør du udskifte den med en anden. Alternativt kan du støjisolere hønsehuset.

Hønsene kan fodres med hønsefoder, græs, nedfaldne æbler og andet grønt. Du må også gerne fodre med grønt fra køkkenaffald, såfremt det ikke har været i kontakt med kød.

Undgå lugtgener ved at holde hønsehus og hønsegård ren. Grav hønsemøget ned, fjern
det fra grunden eller komposter det. Vælger du det sidste, bør du blande det godt sammen med komposten for at undgå lugtgener. Hønsemøg må ikke smides til madaffald.

Hvis hønseholdet giver anledning til væsentlige gener for naboerne, eller du ikke følger retningslinjerne, vil Miljøafdelingen eventuelt stille krav om, at du skal fjerne
årsagen til generne.

Hvis der forsat er gener, kan Miljøafdelingen forbyde, at du holder høns.

Få en folder om hønsehold

Du kan få udleveret en folder om hønsehold på rådhuset eller i Grønt IDÉcenter.