Skip til hoved indholdet

Solceller

En analyse viser, at der er et stort potentiale for at producere vedvarende energi via solceller i Gladsaxe. Ca. 1/3 af strømforbruget i Gladsaxe, kan produceres på de mange tage der er i kommunen. Ca. 50% af potentialet er på folks private tage.

Find ud af om solceller er en mulighed for dig, og hvordan du kommer i gang med opsætning af solceller. 

Solceller kan være gode at tænke ind, når du skal:  

  • bygge nyt  
  • renovere  
  • udskifte tag
     

Solceller kan relativt enkelt sættes op på eksisterende tage, fx på enfamiliehuse, carporte/garager, udhuse eller stuehuse.

Læs her om det kræver byggetilladelse at opsætte solceller på din ejendom

Få hjælp af en privat byggerådgiver 
Det kan være en god idé at benytte en privat byggerådgiver til at vejlede dig om byggetilladelse til solcelleanlæg og hjælpe med at søge tilladelsen hos kommunen.

Info om solceller

For mange er det en god investering at installere solceller, da besparelsen på strøm mere end dækker udgifterne til anlægget. Det kan dog ofte bedst betale sig som del af en større byggeproces eller renovering, hvor der i forvejen skal opsættes stillads og etableres byggeplads. 

Husk også, at andre energibesparende tiltag måske kan spare endnu mere energi og tjene sig hurtigere hjem.

Der ydes ingen støtte til opsætning af solceller 

Tidligere kunne man få støtte til opsætning af solceller, eller ”håndværkerfradrag”. Det er ikke længere muligt, da solceller nu betragtes som attraktivt, grundet den grønne elproduktion, der giver en besparelse på elregningen.

Find anbefalinger til energibesparelser i din bygnings energimærkningsrapport på sparenergi.dk

Solceller opsættes typisk vendt mod syd, øst og vest. 

De sydvendte producerer mest el, men de øst-vest vendte solceller kan være en fordel i beboelsesejendomme, hvor der er mere brug for strøm om morgenen og eftermiddagen. 

Solceller kan sidde både på tage, gavle og facader, så længe der ikke er fx nabobygninger, som kaster skygge en stor del af dagen.  

Er taget på jeres ejendom fladt, kan taget også være mere egnet. 

Se på forskellige kort og luftfotos, hvordan solcellerne passer til jeres bygning og områdets arkitektur.

På Gladsaxe kommunes Webkort kan man se kommunen fra luften. Søg din adresse i søgefeltet øverst til højre, eller vælg "Vis skråfotos" i menuen værktøjer.

Link til Gladsaxe Webkort

Derfor er det oftest en god idé at få hjælp af en rådgiver for en nærmere vurdering af mulighederne.

Grundlæggende kan man skelne mellem to typer af solceller: traditionelle og bygningsintegrerede. Hvilken type der er bedst, kommer både an på det konkrete projekt og hensyn til ejendommens og områdets arkitektur.

Læs mere på Bolius.dk 

Traditionelle sorte solcellepaneler 
De traditionelle solcellepaneler er oftest billigst, og producerer meget el. Denne type egner sig godt til flade tage.

Bygningsintegrerede solceller (BIPV) 
Kan erstatte andre byggematerialer såsom skifer, tegl eller facadebeklædning. Denne type solceller fås i flere farver og overfladetyper, hvilket gør dem velegnede til placering på mere synlige steder. Til gengæld kan de have en lidt lavere produktion af strøm.

Der findes stadig flere måder at tænke solceller ind i nye og eksisterende bygninger, uden at gå på kompromis med arkitekturen.  

Det er i dag muligt at integrere solceller i tag og facader eller ”nedsænke” solcellerne i taget og derved erstatte/substituere byggematerialer med panelerne. Afsøg nettet for inspiration eller llæs mere på Bolius.dk.

Din elinstallatør skal registrere solcelleanlægget hos byens elnetselskab og sørge for endelig tilslutning, når det er installeret. 

Når anlægget er opsat, skal du også huske at indberette anlægget i BBR(Bygnings- og Boligregistret). Dette kan gøres via BBR.dk/ret

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback