Skip til hoved indholdet

Adgangsforhold

Overkørsel

En overkørsel er adgangen fra vejen til din grund.

Ønsker du etablere en ny eller ændre en eksisterende overkørsel, skal du søge om tilladelse først.

Vi anbefaler, at arbejdet udføres af en faglært brolægger. Udgifterne afholdes af grundejeren.

Vi anbefaler, at der mindst er 0,3 - 0,5 meter til skel af hensyn til fremtidige hegn, installationer og lignende.

Ansøg om etablering eller ændring af overkørsel

Renhold og snerydning

Pligten omfatter:

  • Beskære hække, buske og træer
  • Fjerne ukrudt fra skel til kørebanekant
  • Feje belagte arealer
  • Fjerne affald og andet der er til ulempe for færdslen
  • Rydde fortov og stier for sne og salte / gruse mod glat føre hurtigst muligt efter snefald henholdsvis glat føre er opstået
  • Sikre at renovationsarbejderne kan hente dit affald

Beskæring af træer, hække og buske

Beskæring skal foretages til skel så beplantningen holdes inden for det private areal, så færdsel på fortovet ikke hindres. Hvis beplantning har bredt sig ud over fortov, vej eller sti skal beskæring foretages i en højde af 2,80 m. over fortov og cykelsti og 4,00 m. over kørebane. Ingen beplantning må skygge for vejbelysning eller dække for vejskilte, ligesom der skal være klippet fri omkring brandhaner med 50 cm. friareal på hver side.

Gladsaxe kommune modtager et stigende antal henvendelser om formodet mislighold af grundejerforpligtelser

Henvendelserne kræver typisk besigtigelse på stedet, efterfølgende sagsbehandling med henvendelser til grundejer, partshøring, sagsafgørelse, klagevejledning samt behandling af eventuelle henvendelser fra de berørte grundejere efter der er truffet afgørelse.

Det er derfor forbundet med et ikke uvæsentligt ressourceforbrug, når kommunen modtager en sådan henvendelse.

Foranlediget heraf har det vist sig nødvendigt at fastsatte en administrationspraksis for sådanne henvendelser, således at de behandles ud fra en ensartet prioritering.

Henvendelserne vil derfor blive inddelt i 4 kategorier og behandlet i prioriteret orden i henhold til denne:

  1. Sager der vedrører forhold, der vurderes at være til fare, ulempe, eller væsentlig gene for borgerne.
  2. Sager der vedrører forhold, der vurderes at skæmme bybilledet.
  3. Sager der vedrører forhold, hvor den person der henvender sig i øvrigt, har en væsentlig, individuel og retlig interesse i det enkelte forhold, der påklages.
  4. Sager der vedrører øvrige forhold.

Der kan ikke fastsættes en forventet sagsbehandlingstid for henvendelserne i det dette beror på hvor mange sager der er på et givet tidspunkt, samt øvrige myndighedsopgaver.

Det vil dog være sådan, at sagerne prioriteres, sådan at kategori 1 sager altid skal have forrang, derefter, kategori 2 og derefter kategori 3.

I 1997 holdt Gladsaxe Kommune op med at bruge kemiske ukrudtsmidler på offentlige arealer. Det er derfor ikke tilladt at anvende sådanne midler på kommunale arealer dvs. fortove, stier og pladser. Kommunen anvender termisk bekæmpelse og fejning til fjernelse af ukrudt.

Læs mere i pjecen: Er du stoppet med at bruge kemiske ukrudtsmidler?

Vedligeholdelse af veje

Gader, veje, cykelstier, stier, fortove, pladser og torve skal være i færdselsmæssig forsvarlig stand. Huller til fare for cyklister og andre trafikanter, opspring i fortovsfliser og lignende skader repareres løbende af Driftsafdelingen. Prioriteringen sker i forhold til færdslens størrelse og art.

Private fællesveje

På private fællesveje har grundejerne ansvaret for vejvedligeholdelsen og kommunen har tilsynet.

Rendestensbrønde

Rendestensbrønde tømmes med slamsuger efter behov, dog minimum en gang hvert andet år. 

Papirkurve

Papirkurve tømmes med forskellig frekvens afhængig af lokaliteten, men dog mindst to gange om ugen på pladser og torve og en gang om ugen ud for busstoppesteder. 

Fejning

Vejnettet på i alt cirka 181 kilometer fejes maskinelt. De overordnede veje fejes ca. hver 4. uge. De øvrige veje fejes ca. hver 6. uge. I vinterperioden fejes kørebanerne indtil snefald forhindrer det. 

Vejbelysning

Drift og vedligeholdelse af vejbelysningen udføres af SEAS-NVE for kommunens regning.

Borgere kan henvende sig til SEAS-NVE på telefon 72 10 31 18.

Her kan du fejlmelde gadebelysningen hos Andel Lumen

En fælles opgave

Det er en fælles opgave for Gladsaxe Kommune og grundejerne at rydde sne, salte eller gruse ved glat føre. Her kan du se, hvilke opgaver kommunen udfører, og hvilke opgaver grundejerne skal udføre. For de overordnede veje er vintertjenesten varetaget af Vejdirektoratet.

Vinter- og renholdelsesregulativ

Gladsaxe Byråd i oktober 2016 vedtaget "Vinter- og renholdelsesregulativ -Veje, stier og pladser i Gladsaxe Kommune"

Regulativet omfatter hele vejarealet dvs. kørebaner, stier og fortove.
Regulativet gælder ikke for statsveje.

Læs vinter- og renholdelsesregulativet her.

Vintervejene

Vejene i Gladsaxe Kommune kan kategoriseres som:

  • Statsveje 
  • Kommunale veje
  • Private fællesveje med driftsoverenskomst med Gladsaxe Kommune
  • Private fællesveje uden driftsoverenskomst med Gladsaxe Kommune
  • Private interne veje

Fortove og stier

Vintertjeneste gælder samtlige fortove og stier i Gladsaxe Kommune. Generelt gælder det, at den tilstødende grundejer har ansvaret for fremkommeligheden på fortov og sti, det vil sige skal sikre rydning af sne og bekæmpelse af glat føre. Gladsaxe Kommune løser opgaven ud for kommunale ejendomme, ud for offentlige arealer og på fortove og stier, hvor der ikke er en tilstødende grundejer. I Vinter- og renholdelsesregulativet (kap. 3,2) kan du læse om grundejernes forpligtelser.

Det gennemgående stinet i Gladsaxe

Gladsaxe Kommune forestår snerydning, saltning og grusning af cykelstier og hovedstier i eget tracé. Visse stier ryddes ikke af Gladsaxe kommune.

Afhentning af affald og snerydning

Som grundejer skal du sikre, at renovationsarbejderne kan hente dit affald. Her kan du se, hvordan du skal gøre.

Se vintertrafik på Se trafikken på Vejdirektoratets hjemmeside Trafik.dk.

Den nye vejlov indeholder ikke bestemmelser om, at vejmyndigheden skal godkende den aftale, hvorved du overfører dine pligter til vintervedligeholdelse og renholdelse til en anden fysisk person, f.eks. din nabo, eller til en entreprenør eller et vejlaug. Der er heller ikke et krav om, at vejmyndigheden skal underrettes om disse privatretlige aftaler.

Vejmyndigheden kan derfor altid rette sine krav imod dig som ejer af ejendommen.

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback