Tilbud og indsatser

Bussen er et særligt motivationsforløb rettet mod børn og unge med højt skolefravær. Det er to medarbejdere fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), som står for forløbet.

Gruppen består af 5-6 børn og unge samt to medarbejdere fra PPR. Gruppen mødes to gange ugentligt (mandag og onsdag) i tre måneder.

De to medarbejdere henter de unge på deres adresse mellem klokken 9 og 10. Derfra kører gruppen sammen til et klublokale i kommunen, hvor man laver forskellige fællesskabende aktiviteter; kortspil, brætspil og andet, som ikke nødvendigvis er skolerelateret. De unge bliver afleveret hjemme mellem klokken 12 og 13.

Formålet med Bussen er, at:

• Motivere den unge og familien til at øve sig i at blive klar og komme afsted.
• Være en del af et kontinuerligt forløb i hverdagen.
• Tage del i en aktivitet udenfor hjemmet.
• Give mulighed for at skabe sociale relationer og at deltage i fællesskaber med andre unge.
• Sideløbende med forløbet med de unge samarbejdes der tæt med familien, PPR, skole, børne- og ungerådgivere og andre, når det er relevant. De to PPR-medarbejdere fungerer som tovholdere i perioden.

Målgruppe

Børn og unge i alderen 12-16 år, som har længerevarende fravær fra skole.

Kontakt

Hvis du vil vide mere, kan du kontakte Siw Solbrekken på telefon 40 15 60 74 eller Lillan Sindahl Glümer på telefon 20 13 23 40.

Børnesprogscentret har tre gruppetilbud, som alle finder sted i Børnesprogscentrets lokaler på Søborg Torv 10, 2. sal:

• Sproggrupper
• Fonologigruppe (udtalevanskeligheder)
• Stammegrupper
• Alle børn starter med en prøveperiode på en måned for at sikre, at de trives og får noget ud af tilbuddet.

Alle grupperne varetages af to talehørekonsulenter, og der er desuden en psykolog og en ergoterapeut tilknyttet alle grupperne, som bliver inddraget ved behov.

Læs mere om Børnesprogscentret. 

Familiecentret tilbyder familiebehandling i samarbejde med børne- og ungerådgiveren i Familieafdelingen eller Ungeenheden. Familierne kan få hjælp til mange forskellige slags vanskeligheder i familien, for eksempel:

• Udfordringer i forbindelse med børneopdragelse.
• Konflikter i forbindelse med skilsmisse og samvær.
• Udfordringer i sammenbragte familier.
• Børn og unge der ikke trives i hjemmet, dagtilbud, skole eller uddannelse.
• Krise/tab.
• Vold.
• Selvskadende adfærd.

Gladsaxe Familiecentret arbejder forebyggende og ud fra en idé om, at ethvert problem i en familie løses i samarbejde med hele familien. Vores mål er at møde dig/jer i øjenhøjde og tilbyde så præcis og passende hjælp som muligt.

Alle medarbejdere, som varetager en praktisk pædagogisk støttefunktion, bruger FIT (Feedback Informed Treatment), som er et dialog- og effektmålingsværktøj.

Målgruppe

Familier, der har brug for støtte i form af familiebehandling. Det er familiens børne- og ungerådgiver i Familieafdelingen, der kan beslutte, om det vil være gavnligt med familiebehandling ud fra en grundig vurdering af barnets/den unges og familiens behov for støtte.

Lovhjemmel

Barnets Lov § 32 stk. 1, nr. 2, 3 og 5.

Kontakt

Det er en børne- og ungerådgiver i Familieafdelingen eller på barnets/den unges skole, der kan bevilge familiebehandling. Kontakt din rådgiver i Familieafdelingen, hvis du vil høre mere om muligheden for familiebehandling. Hvis du endnu ikke har en rådgiver tilknyttet, så kan du kontakte Familie og rådgivning på telefon 39 57 54 10.

Målet med indsatsen er, at familier med komplekse problemer modtager en håndholdt indsats på tværs af afdelinger.

Familiekoordinatorerne skaber sammenhæng imellem den familierettede og den beskæftigelsesrettede indsats. Det vil sige, at familiekoordinatorerne arbejder både med lov om social service og beskæftigelseslovgivningen med henblik på, at du oplever en koordineret og sammenhængende indsats.

Familiekoordinatoren vil have fokus på at koordinere hele familiens vanskeligheder – på tværs af beskæftigelse, familie, sundhed, psykiatri, skole/dagtilbud, læge, hospital, rusmiddel, integration osv. Der kan tilbydes støtte til flere familiemedlemmer med forskellige udfordringer og behov, samtidig.

Familien samarbejder med koordinatoren om at lægge en plan, der skaber gode muligheder for at familien kommer til at lykkes i alle de ovenstående aspekter.

Der samarbejdes og koordineres med alle andre fagpersoner der er inde over sagen.

Målgruppe

Målgruppen for indsatsen er familier med børn under 15 år, hvor:

• En eller begge forældre er på – eller er i risiko for at komme på – langvarig offentlig forsørgelse.
• Familien har en sag i Familieafdelingen.

eller

• Hvor der er flere risikofaktorer til stede hos forældrene, og at der derfor er en vis bekymring i forhold til barnets/børnenes udvikling, trivsel og læring.

Lovhjemmel

Familiekoordinatorerne har myndighed indenfor Barnets Lov og samarbejder med myndighedspersonale på beskæftigelseslovgivningen.

Kontakt

Alle borgernære medarbejdere i kommunen kan henvise en familie til en familiekoordinator. Kontakt din børne- og ungerådgiver, hvis du allerede har en. Hvis du ikke allerede har en rådgiver, kan du ringe til Familie og Rådgivning på telefon 39 57 54 10.

En fast kontaktpersons overordnede formål er at støtte, vejlede og rådgive om praktiske eller personlige forhold, der kan støtte barnet/den unge i sin opvækst. Kontaktpersonen skal som en fast og stabil voksenkontakt støtte op om eller supplere forældrenes kompetencer.

En fast kontaktperson kan spænde fra en konkret og begrænset støttefunktion i forhold til for eksempel skolegang til en mere omfattende støttefunktion, der kan yde vejledning og støtte til hele barnets eller den unges livssituation. Kontaktpersonen kan altså udfylde flere forskellige funktioner alt efter, hvad barnet/den unge og familien har behov for. 

Kontaktpersonsstøtten er ikke bundet til faste tidspunkter og steder. Støtten kan finde sted i barnets/den unges hjem, uddannelsessted, fritidsliv med videre og på alle tidspunkter af døgnet.

For at støtten kan have god effekt er det vigtigt, at mål og indhold i støtten er klart defineret på baggrund af barnet/den unges og familiens ønsker og behov.

En kontaktperson kan for eksempel arbejde med:

• Relationsarbejde gennem aktiviteter og samvær.
• Støtte med hensyn til uddannelse og udnyttelse af fritiden.
• Støtte på et nært personligt plan.
• At skabe en relation til en voksen som, barnet/den unge kan bruge til samtale og refleksion.
• Kravstilling og adfærdsregulering af barnet eller den unge.
• At yde vejledning og støtte til hele familien omkring familiens og barnets/den unges trivsel.
• Kriminalitetsforebyggende indsatser.
• Støtte til læring og varetagelse af hverdagsaktiviteter herunder botræning.
• Samtaler og refleksion, herunder observation, guidning, vejledning og adfærdskorrektion.
• Deltagelse i møder, som repræsentant for barnet eller ”oversætter” mellem barnet/den unge og fagperson.
• Praktisk hjælp i hverdagen og til strukturering af hverdagen.
• Inddragelse af og samarbejde med barnets netværk (familie, venner, lærere, pædagoger med mere).

Et kontaktpersonsforløb bevilges som regel for 3-6 måneder med opfølgning hver 3. eller 6. måned. Opfølgningen kan ske oftere, hvis det vurderes nødvendigt.

Målgruppe

Du kan blive tildelt en kontaktperson, hvis din børne- og ungerådgiver i Familieafdelingen vurderer, at der er behov for den type støtte.

Lovhjemmel

Barnets Lov § 32 stk. 1 nr. 3.

Kontakt

Det er en børne- og ungerådgiver i Familieafdelingen eller på barnets/den unges skole, der kan bevilge en fast kontaktperson. Kontakt din rådgiver i Familieafdelingen. Hvis du endnu ikke har en rådgiver tilknyttet, så kan du kontakte Familie og Rådgivning på telefon 39 57 54 10.

Oralmotorisk Team er et tværfagligt team bestående af to talehørekonsulenter og en ergoterapeut, som har alle taget kurser og uddannelse inden for oralmotorisk terapi.

Oralmotorisk Team tilbyder udredning og vejledning til børn, som bor eller går i institution i Gladsaxe Kommune. Tilbuddet er rettet mod børn, som har problemer af mundmotorisk/sensorisk karakter.

Læs mere om Oralmotorisk Team.

Formålet med en Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV) er at vurdere, om et barn eller ung har brug for en mere vidtgående indsats for at forebygge eller undgå mistrivsel fagligt eller socialt.

Hvis skolelederen, barnets forældre eller barnet selv mener, at det kan være nødvendigt, kan de anmode Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) om at udarbejde en PPV. PPV’en kan bruges til at vurdere barnets ressourcer og behov for hjælp. 

En PPV skal altid forelægges for barnets forældre og barnet. Ligeledes skal den indeholde både barnets og forældrenes perspektiv. Den skal beskrive barnets udfordringer og behov i forhold til læring og trivsel i skolen samt forslag til, hvordan disse behov kan imødekommes.

Målgruppe

Børn og unge, hvor skole, forældre eller barnet selv ser behov for at få undersøgt og vurderet, om barnet har et specialundervisningsbehov. 

Med specialundervisningsbehov forstås et støttebehov over ni ugentlige klokketimer i undervisningsregi.

Lovhjemmel

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, § 2.

Kontakt

Hvis du mener, at der kan være behov for en PPV, kan du kontakte barnets skole eller en af skolens PPR-medarbejdere.

Støttet samvær tilbydes til børn, hvor der er behov for, at en fagperson er til stede under hele eller dele af samværet.

Fagpersonens opgave er at sikre, at barnet oplever samværet med sine biologiske forældre som trygt og relationsopbyggende eller -bevarende. 

Samværet kan finde sted hos de biologiske forældre eller i samværslokaler. Samværet kan ligeledes udføres som en aktivitet.

Under samværet er opgaven at støtte og guide både barn og biologiske forældre i samspillet, så samværet forløber efter planen, herunder også guidning i de aktiviteter, der indgår i samværet.

Målgruppe

Børn og unge anbragt uden for hjemmet, som har samvær med en eller flere af deres biologiske forældre.

Lovhjemmel

Barnets Lov § 104 stk. 2-3 samt stk. 5.

Kontakt

Støttet samvær visiteres af familiens børne- og ungerådgiver i Familieafdelingen.

Der træffes afgørelse om støttet samvær internt i Familieafdelingen. Støttet samvær varetages af Gladsaxe Kommunes Socialpædagogiske Team. Kontakt din rådgiver i Familieafdelingen, hvis du vil høre mere. Hvis du endnu ikke har en rådgiver tilknyttet, kan du kontakte Familie og Rådgivning på telefon 39 57 54 10.

Det ikke er Gladsaxe Kommune, der står for aftaler om samvær, men Familieretshuset.

Du kan kontakte Familieretshuset på telefon 72 56 70 00.

Læs mere på Familieretshusets hjemmeside.

Skolen ved Radiomarken er en dagbehandlingsskole med elever fra 0.-9. klasse. Eleverne på skolen er primært elever med normal begavelse, og undervisningen er tilrettelagt med fuld fagrække og afsluttes med afgangsprøver.

Skolen ved Radiomarken stræber efter, at:

• Elevernes potentialer bliver set og bragt i spil.
• Eleverne er en del af meningsfulde sociale fællesskaber både i skolen og i deres fritidsliv.
• Eleverne tror på sig selv og egen mestringsevne.
• Eleverne arbejder sammen med de voksne omkring sig mod et fælles mål.
• Eleverne bliver hjulpet videre til mindre indgribende tilbud.
• Eleverne får en fuld afgangsprøve.
• Personalet er nysgerrigt på sig selv, egen og andres praksis.
• Personalet er nysgerrigt på barnets intentioner, bevæggrunde og bagvedliggende adfærd.
• Personalet har en fælles referenceramme, er afstemte og bruger samme terminologi.
• Personalet har forskellige styrker og kompetencer og forstår at sætte dem i spil i den fælles opgaveløsning omkring børnene.
• Personalet har stærke relationelle kompetencer.
• Forældrene er tilfredse med skolen og har tillid til skolen og de anvendte metoder.
• Forældrene er aktive medspillere i elevens udvikling og indgår i tæt samarbejde med skolen.

Målgruppe

Elever fra 0. til 9. klasse med forskellige behov, særligt elever med socio-emotionelle og opmærksomhedsmæssige vanskeligheder.

Lovhjemmel

Barnets Lov § 32 stk. 1.

Kontakt

Dagbehandling på Skolen ved Radiomarken bliver tildelt via kommunens visitation. Du kan kontakte din børne- og ungerådgiver eller PPR-psykolog, hvis du vil tale om mulighederne for at få en plads på skolen.

Praktisk pædagogisk støtte indebærer observation, vejledning og guidning i praksis samt samtaler med baggrund i familiens oplevelser og refleksioner omkring konkrete situationer. Støtten foregår primært i hjemmet med udgangspunkt i konkrete situationer og vil som regel involvere både forældre og børn.

Målet med støtten er, at familien udvikler kompetencerne til selv at kunne håndtere de udfordringer, som de står med omkring deres barns/børns trivsel.

Eksempler på situationer, der kan kalde på praktisk pædagogisk støtte, kan være:

• Strukturering af daglige rutiner (for eksemepl at komme afsted i skole/daginstitution, putte- og spisesituationer eller lignende).
• Håndtering af konflikter, herunder forældrenes evne til at rammesætte barnet og fastholde rammerne samt imødekomme barnets behov på en alderssvarende og støttende måde.
• Støtte familien i at håndtere adfærd med baggrund i psykiatriske diagnoser (både hos børn og forældre).
• Støtte til samarbejdet med andre fagpersoner om barnets/familiens trivsel.
• Støtte til at varetage den fysiske og psykiske omsorg for barnet.
• Brobygning og samarbejde mellem familie og de fællesskaber, barnet indgår i (særligt skole og daginstitution).

Alle medarbejdere, som varetager en praktisk pædagogisk støttefunktion, bruger FIT (Feedback Informed Treatment), som er et dialog- og effektmålingsværktøj.

Målgruppe

Praktisk pædagogisk støtte kan bevilges af en børne- og ungerådgiver i Familieafdelingen ud fra en grundig vurdering af barnets/den unges og familiens behov for støtte.

Lovhjemmel

Barnets Lov § 32 stk. 1 nr. 2.

Kontakt

Det er en børne- og ungerådgiver i Familieafdelingen eller på barnets/den unges skole, der kan bevilge praktisk pædagogisk støtte. Kontakt din rådgiver i Familieafdelingen. Hvis du endnu ikke har en rådgiver tilknyttet, kan du kontakte Familie og Rådgivning på telefon 39 57 54 10.

I sorggruppen møder barnet andre børn og unge, som har oplevet at miste. I gruppen ønsker vi at skabe et trygt rum, hvor barnet kan fortælle om sine tanker, følelser og oplevelser. Børnene genkender måske nogle af de samme følelser og tanker hos hinanden. Det er helt naturligt og forståeligt, hvis barnet i starten bare har brug for at lytte for at føle sig tryg i gruppen. 

I sorggruppen prioriterer vi også tid til at hygge, fx med en lille snack eller små aktiviteter. 

Børn og unge kan være en del af en sorggruppe, så længe de har et behov for at være sammen med andre om deres tanker og følelser.

Gladsaxe Kommune har to sorggrupper: Den ene gruppe er for børn fra 6-12 år og den anden er for unge fra 13-18 år. Der er løbende optag i grupperne. Børnene i grupperne skal være bosiddende i Gladsaxe kommune. Det er gratis at deltage.

• Gruppe for børn i alderen 6-12 år hver mandag i lige uger klokken 14.30-15.45.
• Gruppe for unge i alderen 13-18 hver mandag i ulige uger klokken 16.00-17.00.

Grupperne mødes på Bibliotek+, Høje Gladsaxe Torv 2A, 2860 Søborg.

Forældre skal selv sørge for transport.

Målgruppe

Målgruppen for sorggrupperne er børn og unge i alderen 6-18 år, der har mistet

• En forælder.
• En søskende.
• Eller anden nærtstående omsorgsperson.

Tabet kan være for kort tid siden, men kan også være for længere tid siden. Det vigtigste er, at barnet ønsker at være med i gruppen.

Lovhjemmel

Sorggrupperne udbydes i henhold til Barnets Lov § 29.

Kontakt

Hvis du vil vide mere om sorggrupperne, kan du kontakte os på bornisorg@gladsaxe.dk.

Du og din familie kan få hjælp i Familieafdelingen, hvis dit barn eller din familie har behov for støtte eller råd og vejledning. Du kan få hjælp af en børne- og ungerådgiver, hvis du eller dit barns dagtilbud eller skole oplever, at barnet/den unge ikke trives i sin hverdag. I kan få hjælp uanset, om udfordringerne tager afsæt i dagtilbud, skole familie, fritid, venner eller andet.

Børne- og ungerådgiveren kan tilbyde råd og vejledning eller støtte via såkaldte foranstaltninger efter Barnets Lov.

For at modtage støtte (foranstaltning) via Familieafdelingen skal rådgiveren udarbejde en børnefaglig undersøgelse for at afklare hvilken hjælp og støtte, der vil være hjælpsom i lige netop jeres situation. Undersøgelsen udarbejdes i samarbejde med dig og din familie. Undersøgelsen skal være en helhedsbetragtning og skal som udgangspunkt indeholde oplysninger om barnets eller den unges:

1. Udvikling og adfærd.
2. Familieforhold.
3. Skoleforhold.
4. Sundhedsforhold.
5. Fritidsforhold og venskaber.
6. Andre relevante forhold. 

De støttemuligheder (foranstaltninger), Familieafdelingen kan benytte sig af, kan være af forskellig art indenfor følgende kategorier:

§ 52, stk. 3, nr. 1: Ophold i dagtilbud, fritidstilbud 
§ 52, stk. 3, nr. 2: Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet
§ 52, stk. 3, nr. 3: Familiebehandling eller behandling af barnets eller  den unges problemer
§ 52, stk. 3, nr. 4: Familiebehandling i døgnregi
§ 52, stk. 3, nr. 5: Aflastningsfamilie
§ 52, stk. 3, nr. 6: Fast kontaktperson
§ 52, stk. 3, nr. 7: Anbringelse med samtykke
§ 52, stk. 3, nr. 8: Praktikgodtgørelse
§ 52, stk. 3, nr. 9: Anden hjælp

Målgruppe

Målgruppen for den særlige støtte er familier med børn (op til 15 år), hvor barn/ung eller familien er i mistrivsel, og hvor det har væsentlig betydning for barnets/den unges liv, trivsel og udvikling, at der tilbydes støtte.

Lovhjemmel

Barnets Lov § 2 og § 32 stk. 1.

Kontakt

Hvis du oplever, at dit barn eller en eller flere i jeres familie har behov for hjælp eller støtte, kan du kontakte din børne- og ungerådgiver i Familieafdelingen. Hvis du endnu ikke har en rådgiver tilknyttet, så kan du kontakte Familie og Rådgivning på telefon 39 57 54 10.

Et intensivt forløb i Villaen indeholder familiegruppe, hjemmebesøg og individuelle- og parsamtaler. Vi arbejder tæt sammen med netværket og eventuel familie. Vi ses ofte med familien flere gange om ugen. 

Vi arbejder med:

• Samspil imellem barn og forældre.
• Samtaler omkring forældreskab, barnets udvikling og konkrete råd og vejledning.
• I fællesskab laver vi en plan for udviklingen i familien.
• At finde konkrete og praktiske løsninger i forhold til familiens situation og vanskeligheder.
• Videooptagelser af samspil imellem forældre og baby.

Målgruppe

Tilbuddet henvender sig til gravide og spæd- og småbørnsfamilier, som kan have særlige sårbarheder i forhold til forældrerollen.

Sårbarhederne kan for eksempel skyldes:

• At de kommende forældre har haft en svær opvækst i relation til egne forælder, for eksempel i form af kompliceret skilsmisse, vold, misbrug eller psykisk sygdom.
• At forældrene selv har oplevet at blive mobbet eller har haft det svært i skolen.
• At forældrene er psykiske sårbare og for eksempel kan rammes af angst, tristhed og uro.
• At forældrene har haft et stort forbrug af stoffer eller alkohol.

Lovhjemmel

Barnets Lov § 32 stk. 1 nr. 2 og 5.

Kontakt

Man kan som familie blive henvist til Villaen af en børne- og ungerådgiver fra Familieafdelingen. Kontakt din rådgiver i Familieafdelingen, hvis du tror, at du og din familie kan have gavn af et tilbud i Villaen. Hvis du endnu ikke har en rådgiver tilknyttet, så kan du kontakte Familie og Rådgivning på telefon 39 57 54 10.

Der er to mødregrupper i Villaen: Den ene mødes hver onsdag fra klokken 10 til 13, og den anden mødes hver torsdag fra klokken 10 til 13. Grupperne bliver afholdt af en familiekonsulent og en sundhedsplejerske. Vi starter med morgenmad og har forskellige aktiviteter som for eksempel babyrytmik, besøg af børnefysioterapeut, tandplejen, og sprogpædagoger. Vi laver også barnets bog og sætter fokus på forskellige emner som mad, søvn sikkerhed og parforhold.

Målgruppe

Mødregrupperne i Villaen er for mødre op til 26 år, der ønsker at:

• Møde andre, der er i samme situation som dem selv og få mulighed for at danne netværk.
• Få mulighed for at forene livet som ung med livet som mor.
• Kunne dele oplevelser, glæder og erfaringer med deres barn med andre i sammen situation.
• Få støtte og vejledning omkring at forstå barnets signaler og behov.
• Blive inspireret til, hvordan man kan være sammen med sit barn på en god udviklende måde.
• Blive styrket og bevidstgjort i rollen som mor.
• Reflektere over egne og andres handlinger og holdninger.
• Reflektere over egen opvækst og hvad man bringer med i sin egen forældrerolle.

Lovhjemmel

Barnets Lov § 30.

Kontakt

Hvis du vil undersøge, om dette kunne være et tilbud for dig, kan du kontakte sin sundhedsplejerske, eller du kan ringe til Familie og Rådgivning på telefon 39 57 54 10.