Underretning for fagpersoner
Underretningspligten i henhold til Barnets Lov § 133 er en personlig pligt, der gælder for fagpersoner, der har en særlig udvidet underretningspligt til kommunen. Underretningspligten omfatter blandt andre offentligt ansatte og andre med offentlige hverv, læger, personer, der er beskæftiget ved opholdssteder, familiepleje, krisecentre, behandlingstilbud eller andre private tilbud, der udfører opgaver for det offentlige rettet mod personer med sociale eller andre særlige problemer.
Underretningspligten gælder, når fagpersoner vurderer, at der er grund til at antage, at et barn eller en ung har brug for støtte. Det samme gælder, hvis det antages, at et ufødt barn eller et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold.
Er du privat borger, og ønsker du at underrette skriftligt, skal du gøre det her.
Inden du underretter om din bekymring til Familieafdelingen er det vigtigt, at du deler din bekymring med barnets forældre. Det kan også være en god ide at lade forældrene læse underretningen, inden den sendes. Familieafdelingen vil altid inddrage forældrene i bekymringen og tale om indholdet i underretningen. Familieafdelingen vil ligeledes inddrage de fagpersoner, som har sendt underretningen, i processen.
Har du mistanke om vold eller overgreb?
Hvis underretningen omhandler mistanke om digitale krænkelser, vold eller seksulle overgreb af et barn eller en ung, må du aldrig orientere forældrene om underretningen. Du skal i stedet med det samme kontakte Familieafdelingen, som efterfølgende vil vurdere, hvornår forældrene skal inddrages.
Der er ingen krav til længde eller ordvalg. Det vigtigste er, at du underretter så tidligt som muligt, og at Familieafdelingen får at vide, hvad du oplever som bekymrende, hvilken adfærd du ser, og hvornår der er sket en ændring.
- Beskriv objektivt barnets eller den unges situation
Skriv ikke din fortolkning af, hvordan tingene kan hænge sammen. Det er op til Familieafdelingen at undersøge sagens nærmere sammenhæng. Du skal heller ikke komme med forslag til, hvilke støttende indsatser kommunen skal sætte i værk – eksempelvis at barnet bør anbringes uden for hjemmet. Det er Familieafdelingens opgave at vurdere og træffe afgørelse om, hvorvidt barnet/den unge har behov for støtte og i givet fald hvilken form for støtte.
- Vær præcis og konkret
For at give Familieafdelingen et godt grundlag for at vurdere situationen og dermed gøre det muligt at sikre barnet eller den unge den rigtige indsats hurtigst muligt, er det væsentligt, at underretningen indeholder så præcise oplysninger som muligt. Underbyg din beskrivelse med konkrete eksempler - gerne med dato, specifikke episoder eller den sammenhæng, som barnet er set i.
Er du som fagperson i tvivl om, hvordan en bekymring kan beskrives, er det en god idé at sparre med dine kollegaer, nærmeste leder eller forebyggelseskonsulenten i børnehuset eller det tværprofessionelle team på skolen. Det kan også være relevant at inddrage andet personale, som kender barnet – det kan for eksempel være SFO/klubpersonale. Det er i denne sammenhæng vigtigt, at personalet er bekendt med, at deres oplevelse af en bekymring for et barn fremgår af underretningen.
Foretag en skriftlig underretning
Du får automatisk tilsendt en kvittering for din underretning.
Når du som fagperson har underrettet, skal du fortsætte med at tilbyde barnet/den unge en særlig indsats og hjælp.
Hvad er en bekymring?
En bekymring er en diffus oplevelse af, at der er signaler på mistrivsel hos et barn eller i dets familie. Der er ingen konkret viden om en konkret handling begået af en bestemt person. Her er heller ikke tale om en stærk mistanke.
Hvad er en mistanke?
En mistanke er mere end blot en bekymring. Mistanken handler om mere konkrete forhold. Det kan for eksempel være barnets eget udsagn om hændelser, der har fundet sted eller oplysninger, man har fået på anden vis.
Hvad er konkret viden?
Konkret viden er den faktiske viden om, at et barn eller en ung har været udsat for en konkret handling eller overgreb begået af en eller flere personer. Denne viden kan komme fra udsagn fra barnet eller den unge, tilståelse fra krænkeren eller fra vidner.
Hvis du har bekymring for, mistanke om eller konkret viden om, at et barn udsættes for digitale krænkelser, vold eller seksuelle overgreb, skal du kontakte Familieafdelingen.
Gladsaxe Kommune har en tværfagligt sammensat specialistgruppe, som kan give råd om, hvad der kan og skal gøres, når medarbejdere i kommunen er bekymrede for, har mistanke om eller konkret viden om, at et barn eller en ung bliver krænket seksuelt.
Der er udarbejdet en beredskabsplan ved mistanke om digitale krænkelser, vold eller seksuelle overgreb på børn og unge, som alle kommunens medarbejdere arbejder ud fra.
Vil du som praktiserende læge henvende dig til PPR?
Som praktiserende læge kan du kontakte Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Gladsaxe Kommune skriftligt med en opmærksomhed eller bekymring for et barn eller en ung i din konsultation.
Vær opmærksom på, at dette ikke er at forveksle med en underretning, men at denne løsning blot er en sikker måde for læger at rette henvendelse til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Gladsaxe Kommune.
