Sundhedspleje og samvær med barnet

Alle gravide får graviditetsbesøg. Ring og aftal en tid til besøg. Ring gerne allerede, når du har været ved jordemoder første gang.

Sekretær, (telefontid 09:00 - 14:00) telefon 39 57 54 71.
Souschef: Helena Sandau, telefon 51 59 57 50.

I besøget tager vi udgangspunkt i en spørgeguide, der munder ud i en fælles drøftelse af jeres behov som kommende forældre.

Læs om sunde vaner før, under og efter graviditeten

Føder I hjemme, ambulant eller udskrives inden 72 timer efter fødslen, kan I få et barselsbesøg, når jeres barn er tre til fem dage gammel.

Vi ringer til jer en til to dage efter fødsel, for at høre, hvordan det går, og om I er interesseret i, at jeres sundhedsplejerske kommer på besøg. Vi aftaler i telefonen, hvilket tidspunkt, der passer jer bedst.

Hvor lang tid tager besøget?

Besøget varer en halv time og vi vil have fokus på:

• Om jeres nyfødte barn får nok at spise.
• Om amningen er kommet godt i gang.
• Undersøge jeres barn med særlig opmærksomhed på om jeres barn er ved at udvikle gulsot.
• Hvordan du har det som mor, efter at have født.

I jeres barns første leveår tilbyder vi jer minimum fem hjemmebesøg, ud over barselsbesøget.

Første besøg: syv til fjorten dage 

Jeres sundhedsplejerske kommer og besøger jer syv til fjorten dage efter fødslen. Tidspunktet afhænger af, om I har haft barselsbesøg og hvad jeres behov er. Sundhedsplejersken kommer for at hjælpe, rådgive og vejlede jer.
Besøget varer cirka en og en halv time.

De øvrige fire besøg ligger, når jeres barn er:

Andet besøg: tre til fire uger

• Efterfødselsreaktioner: Mor og far bliver screenet.
• OBS: Jeres barn skal til fem ugers undersøgelse hos lægen.

Tredje besøg: to til tre måneder

• OBS: Mor skal til otte-ugers-undersøgelse hos lægen.

Fjerde besøg: fire til seks måneder

• Læs om overgangen fra mælk til skemad. 
• OBS: Jeres barn skal til fem måneders undersøgelse.

Femte besøg: ni til ti måneder

Afsluttende besøg.

Hvis I oplever særlige udfordringer, kan vi besøge jer oftere. Vi har mulighed for at fortsætte besøgene i jeres hjem, så længe der er et behov.

Større børn

Har I spørgsmål eller problemer I gerne vil drøfte vedrørende større børn, er I altid velkommen til at kontakte sundhedsplejersken. Det kan for eksempel dreje sig om opdragelse, renlighed, mad, sprog, udvikling mm.

Hvis I har nogle spørgsmål, som I gerne vil have råd og vejledning om af jeres sundhedsplejerske, kan I blandt andet spørge hende, når hun kommer.

Her er en liste over typiske emner, som forældre ofte har spørgsmål til.

• Amning/flaske: Hvordan ved jeg om min baby bliver mæt? 
• Mad: Hvornår skal mit barn have grød og hvornår skal det begynde med familiens mad?
• Sproglig og motorisk udvikling: Hvordan stimulerer vi vores barn, så det udvikler sig både motorisk, sprogligt og psykisk?
• Grænsesætning: Kan vi opdrage på vores lille barn? Hvordan sætter vi grænser og giver vores barn en kærlig opdragelse?
• Forebyggelse af ulykker i hjemmet: Hvordan undgår vi, at vores barn ikke kommer til skade i vores eget hjem?
• Jeres barns/hele familiens trivsel: Hvordan er det at være blevet en familie? Måske er det også en storebror eller storesøster, der skal finde sig til rette i den udvidede familie.

Hvis I lige er flyttet til Gladsaxe, og har et barn mellem nul og ni måneder, bliver I ringet op hurtigst muligt, af jeres nye sundhedsplejerske.

Vi har pladsgaranti fra dit barn er fem en halv måned gammelt. Skriv dit barn op mindst tre måneder før, du skal bruge en plads.

Læs om dagtilbud og skriv dit barn op til børnehus eller dagpleje.

Vær tålmodige, når I putter barnet. Lad barnet ligge og døse, måske småpludre lidt med sig selv uden at forvente, at det sover med det samme.

Læs om søvn for de nul til to-årige i i Sunde børn, en bog til forældre med børn i alderen nul til to år.

Opdragelse har ændret sig i takt med samfundsudviklingen.

Tidligere var opdragelsen håndfast, men i takt med, at samfundet er blevet mere individorienteret, har barnet fået mere plads til at realisere sig selv og lære at stå på egne ben. Regler og normer er skubbet i baggrunden.

Den gyldne middelvej

Hver for sig er disse to opdragelsesmetoder ikke gode, den ene var for stram og den anden for tilfældig. Børn har brug for nærhed, indflydelse og fast struktur i form af regler og normer. Normer og regler lærer barnet, hvordan det skal opføre sig ude i samfundet.

Vær nærværende

Vær nærværende over for jeres barn, sluk mobil, iPad med mere, giv det indflydelse og sidst men ikke mindst, sig, hvad I ønsker af jeres barn. I skal ikke ændre på de ønsker og forventninger, som I har til jeres barn. Børn har brug for nogle klare ramme for, hvad der er rigtigt og forkert - og hvis I som forældre ikke viser og fortæller jeres barn, hvilke regler og rammer I har som familie, og hvilke regler, der findes i samfundet, vil jeres barn få sværere ved at agere i det.

Børn skal føle sig elsket

Det at føle sig elsket giver selvtillid. Når I har faste rammer og regler viser I jeres barn, at I elsker det. Jeres barn søger de faste rammer og regler ved at afprøve grænsen for de regler i sætter. Det at føle sig elsket af sine forældre giver en indre ro og giver børn mod på at prøve kræfter med samfundet. Barnet ved, at der er en sikker og tryg base i hjemmet.

Mange forældre oplever vanskellige situationer i hverdagen. I nogle tilfælde kan sundhedsplejersken foreslå at anvende en arbejdsmetode, der hedder ”Marte Meo”, hvor samspillet mellem jeres barn og jer som forældre er i fokus.

Hvad er Marte Meo?

Marte Meo betyder ved egen kraft. Det er en metode til at lære at se, hvad jeres barn viser jer, og hvordan I støtter barnet på en god og positiv måde. Sundhedsplejersken/I filmer en hverdagssituation af jer og jeres barn. Ud fra videoklippene snakker vi om, hvordan I kan støtte jeres barns udvikling og trivsel.

Det kan være, at I har udfordringer med et uroligt barn, spiseproblemer, søvnproblemer, barn der skriger meget eller andet.

Det er jer, der bestemmer, hvad I vil arbejde med.

Hvordan foregår det?

Snak med jeres sundhedsplejerske, som kan henvise til et forløb. I får et besøg, hvor det aftales, hvad I vil have hjælp til. En film optages og sundhedsplejersken finder klip, som I ser på sammen. Forløbet slutter, når I har fået løst jeres udfordring.

Se eventuelt video om Det gode samspil mellem barn og forælder

Sundhedsplejersken formidler kontakt til forskellige samarbejdspartnere. Det kan for eksempel være læge, fysioterapeut, pladsanvisning, dagtilbud, talepædagog, familierådgiver eller psykolog.