Fra affald til ressourcer

I Gladsaxe Strategien har vi haft et mål om, at 50 procent af vores affald fra boligerne skulle sendes til genanvendelse i 2022. 

Gladsaxe Kommunes målsætning er nået, som det ses af grafen:

Tabel over genanvendelse 2011-2022

Siden vi i maj måned 2019 begyndte at hente madaffald som særskilt fraktion i villaer og rækkehuse, er genanvendelsesprocenten steget markant. Den lå på 32 procent i 2018, mens den i starten af 2021 lå på 44 procent for både indsamling i boligerne og indlevering til genbrugsstationen. I 2020 begyndte vi også at samle madaffald i etageboligerne. Det har bidraget til endnu en  kraftig stigning i genanvendelsesprocenten. I 2022 er vi kommet op på 54 procent (inkl. affald leveret på genbrugsstationen). Det er lidt mere end Miljøstyrelsens mål om 50 procent genanvendelse, inkl. det affald, der bliver afleveret på genbrugsstationen, for hele Danmark.

Optimering af øvrige ordninger

Der er stadig et stort potentiale inden for sortering af pap. Hvis du bor i villa eller rækkehus kan du bestille en beholder til pap omkostningsfrit, og dermed gøre det lettere for dig selv at få frasorteret også de mindre emballager af pap. 

I kan finde inspiration til at arbejde med affald og genbrug på skoler og daginstitutioner via disse links:

Undervisning for børn og unge - affald.dk
Danmarks Naturfredningsforenings skoletjeneste 
Grøn Skole
Vestforbrændings formidlingscenter har en række undervisningstilbud og undervisningsmaterialer. Både undervisningstilbuddene og undervisningsmaterialerne er gratis. 

Besøg på genbrugsstationen

Skoleklasser kan også få en rundvisning på genbrugsstationen på Turbinevej 10 og høre om, hvad der sker med affaldet, efter at det er sorteret. Du kan booke besøg ved at kontakte Miljøafdelingen - Virksomheder og Affald - på telefon 39 57 58 51 eller på  affald@gladsaxe.dk.

Vestforbrænding har udarbejdet en del undervisningsmateriale, som kan bruges i forbindelse med besøget på genbrugsstationen. Noget af det kan bestilles gratis som klassesæt via Gladsaxe Pædagogiske Videnscenter (GPV). På GPV kan I også låne  

Lær om affald og genbrug i børnehuset og de yngste skoleklasser

I Gladsaxe Pædagogiske Videnscenter (GPV) kan I låne aktivitetskassen Affald og genbrug med materialer og vejledninger til følgende:

• Affaldssortering.
• Affaldets vej - transporter affaldet med skraldebilen fra fru Jensen til forbrændingen.
• Affaldsindsamling - med gribetænger samler børnene affald i dagtilbuddets omgivelser.
• Nedbrydningsforsøg -  til at undersøge, hvor lang tid forskellige produkter er om at blive nedbrudt.
• I kan også låne et klassesæt til fremstilling af jeres eget papir. 

Du kan aflevere brugt tøj, sengetøj sko, bælter og tasker på kommunens genbrugsstation, i en af de opstillede beholdere til tekstilgenbrug rundt om i kommunen eller i en af de butikker i kommunen, der sælger brugt tøj.

Se kort over containere til tekstilgenbrug

Danskerne er nogen af de mest tøjforbrugende i verden og modeindustrien er en af verdens mest forurenende. Det skyldes stort forbrug af kemikalier, af vand, af el, og af transporten af det tunge tøj verden rundt. De 16 kilo tøj hver dansker i gennemsnit forbruger om året, udleder 640 kilo CO2, hvilket svarer til 1.200 brusebade eller 4.800 km i bil.

Hvad sker der med plast og mad- og drikkekartoner, som du sorterer fra til genanvendelse?
Skraldebilen kører dit plast og mad- og drikkekartoner til Vestforbrændings anlæg i Frederikssund. Her presses det til baller og sendes til sorteringsanlæg i Tyskland. Der findes i øjeblikket ingen danske anlæg med samme sorteringsteknologi, som i Tyskland.

På sorteringsanlægget sorteres plast og mad- og drikkekartoner til genanvendelse i forskellige plasttyper (f.eks. PP, PET, HDPE osv.) samt mad- og drikkekartoner. Det sker med såkaldte NIR skannere, der kan ”kende” forskel på de forskellige materialer.

Vestforbrænding har lavet en kort video om, hvordan plast genanvendes. Find videoen midt på siden.

Filmen omhandler plast, men processen er den samme, når der er mad- og drikkekartoner sammen med plasten.

Hvad gør vi for at sikre, at mest muligt plast bliver genanvendt?
Alt det plast, du sorterer skal i den samme beholder, så du ikke behøver at bekymre dig om, hvilken type plast det er.
Sortering af de forskellige typer sker på sorteringsanlæg i Tyskland. Sorteringsanlæggene skal udsortere minimum 75 procent af den indsamlede plast til genanvendelse.

Der bliver ikke sendt plast til Asien. Genanvendelsen sker hos miljøgodkendte virksomheder i Europa. Det plast, der ikke er muligt at genanvende bliver brændt af i Tyskland.

Når din beholder til metal er tømt, kører skraldemanden metallet ud på Vestforbrændings omlastningsanlæg i Glostrup. På Vestforbrænding blander man metallet sammen med alt det andet metal fra andre husstande og transporterer herefter metallet til virksomheden Stena i Roskilde. Stena sorterer metallet i forskellige metaltyper og legeringer (som f.eks. aluminium, kobber, jern og stål). Herefter sælger Stena metaltyperne til forskellige smelteværker. F.eks. fragtes aluminiummet til Stenas eget aluminiumsværk i Sverige. På aluminiumsværket smeltes, klargøres og sælges aluminiummet til bilproducenter, radio/tv producenter og andre produktionsvirksomheder, der anvender aluminium.

Vestforbrænding har lavet en kort video om genanvendelse af metal. Find videoen midt på siden.

Vestforbrænding har produceret en kort video om genanvendelse af glas. Find videoen midt på siden.

Når din glasbeholder bliver tømt, transporterer skraldemændene glasset ud på Vestforbrænding i Glostrup, hvor glasset samles med det øvrige indsamlede glas. Fra Glostrup køres glasset på lastbiler til sorteringsanlægget Reiling ved Næstved. Reiling sorterer herefter glasset i klart og farvet glas, mens eventuelle låg og propper fjernes i sorteringsprocessen. Herefter smeltes glasset sammen med en blanding af sand, kalk og soda i store smelteovne. Til sidst hældes den nye glasmasse i forme, hvor man støber nye flasker og konservesglas.  

Vestforbrænding har produceret en kort video om genanvendelse af pap. Find videoen midt på siden.

Det indsamlede pap køres til Vestforbrændings anlæg i Frederikssund. I Frederikssund bliver pappet presset sammen og samlet i store baller. Herefter bliver pappet transporteret videre til papir og kartonfabrikken Varel tæt på Bremen i Tyskland. På Varel blander man pappet sammen med vand og forskellige kemikalier, som opløser pappet til en flydende masse bestående af vand, papfibre og kemikalier.

Når pappet er helt opløst sorteres klips, fragtbrevslommer og andet fra. Papmassen fordeles efterfølgende ud på en ca. otte meter bred dug og bliver kørt ind i en kæmpestor tørremaskine, hvor vandet fordamper.

Når alt vandet er fordampet, har papfibrene dannet en stor plade karton. Karton kan laves i forskellige tykkelser alt afhængig af, hvor stærkt kartonet skal være. Karton kan fx bruges til skotøjsæsker eller lignende. Hvis man skal lave nye papkasser eller bølgepap, sætter man tre stykker karton sammen. Man lægger et stykke fladt karton nederst. Ovenpå lægger man et andet stykke bølget karton og til sidst et nyt stykke fladt karton. Det bølgede karton ligger som fyldet i en sandwich mellem de to flade stykker.

Først, når man har sammensat de tre stykker karton, har man det, som vi i daglig tale kalder for pap.

Papiret fra din papircontainer bliver samlet ind og kørt til Vestforbrændings omlastningshal i Glostrup og blandes med alt det øvrige, indsamlede papir.

Herefter køres størstedelen af papiret til HCS i Glostrup, hvor det pakkes i store baller og lastes på lastbiler og transporteres til papirmøllen UPM i Tyskland. Hos UPM ryger papiret ned i et kæmpestort kar med vand, hvor man vasker tryksværte, tusch og clips ud.

Den tilbageværende grød af papir filtreres, så man får fjernet de ødelagte, korte papirfibre, som ikke kan bruges til genanvendelse. De resterende, lange fibre spredes ud på en fiberdug og tørres i en 500 meter lang maskine. Når fibrene er tørre, er det blevet til nyt papir.

Til sidst sælges det nye papir til avis- og reklametrykkerier og ender formentlig i din postkasse som en ny avis. Den del af papiret, som UPM ikke modtager, bliver solgt til forskellige genanvendelsesvirksomheder. Her bliver det blandt andet til æggebakker, bølgepap og lignende.

Vestforbrænding har produceret en kort video om genanvendelse af madaffald. Find videoen midt på siden.

Madaffaldet bliver kørt til bioforgasning. Først til et forbehandlingsanlæg, hvor plasticposerne mekanisk bliver sorteret fra. Derefter til selve biogasanlægget, hvor det bliver omdannet til biogas, der kan bruges til fossilfri opvarmning, elektricitet og brændstof. Restproduktet kommer tilbage til markerne, hvor det bruges som erstatning for kunstgødning. Biogassen kan lagres i modsætning til andre fossilfri energikilder.

Vestforbrænding har produceret en kort video om genanvendelse af haveaffald. Find videoen midt på siden.

Haveaffaldet køres til RGS 90's behandlingsplads, hvor det komposteres og bliver til jordforbedringsmiddel.