Modtageklasser
Modtageklasserne på Vadgård Skole og Gladsaxe 10. klasse og Ungdomsskole (GXU) er Gladsaxe Kommunes skoletilbud til tosprogede børn og unge, som er nyankomne i Danmark og derfor endnu ikke kan dansk godt nok til at kunne følge undervisningen i en almenklasse.
Spørgsmål og svar om modtageklasser
Elever mellem 6 og 13 år vil blive indskrevet i modtageklasserne på Vadgård Skole, og elever i alderen 14 til 17 år vil blive indskrevet i en modtageklasse for unge elever på Gladsaxe 10. klasse og Ungdomsskole (GXU).
Børn og unge i modtageklasserne på både Vadgård Skole og GXU kommer fra hele verden og har dermed mange forskellige sprog og skoleerfaringer med sig.
I modtageklasserne modtager eleverne en særligt tilrettelagt undervisning i dansk som andetsprog, som medfører, at de hurtigt får opbygget et godt skolesprog. Desuden modtager de undervisning i de fag, de senere vil møde i almenundervisningen, blandt andet matematik, billedkunst, geografi, biologi og idræt.
Når dit barn kan dansk nok til at følge undervisningen i almenundervisningen, bliver de yngste elever integreret i en klasse på enten Vadgård Skole eller på en skole, der ligger i det skoledistrikt, hvor barnet bor. De ældste elever bliver indskrevet i enten 10. klasse eller på en ungdomsuddannelse.
Generelt går eleven i en modtageklasse mellem 1 og 2 år.
Indskrivning foregår ved henvendelse til Jette Luna på mail jetlun@gladsaxe.dkeller telefon 30 51 17 77.
Inden skolestart vil du og dit barn blive indbudt til et indskrivningsmøde med Jette Luna.